Tirsdag aften skulle de sidste finjusteringer helt på plads, da FC Damsø fra C-Ligaen var modstanderen i den sidste test inden det for alvor går løs i turneringen på lørdag.
Det blev en kamp, hvor B.93’erne fik rig mulighed for at prøve nogle af de nye spillere af, og en kamp, hvor der var plads til masser af rotation.
Såvel nytilkomne Laura Lund – med en fortid i B.93 – gjorde sig positivt bemærket med mål, men også Nanna Billesø, der netop er kommet til klubben, var med sit mål med til at give en føring på 4-1 ved pausen.
Signe Dylmer og endnu en ny spiller i truppen, Louise Ringsing, noterede sig for de to sidste scoringer, der blev scoret i 1. halvleg, men det var i det hele taget et sprudlende offensivt B.93-mandskab, der kunne have scoret endnu flere mål inden pausen.
I 2. halvleg fortsatte de gode takter, og selvom der blev foretaget en række ændringer, der brød rytmen i kampen lidt, så lykkedes det alligevel at skabe mange store chancer.
Luna Bruun sørgede med to hurtige scoringer på to minutter efter en times spil for at øge til 5-1 og 6-1.
Kort før lukketid kunne en anden nytilkommen, Silja Snerle, med kampens sidste scoring sætte det sidste punktum på en stærk sidste testkamp.
Således vandt pigerne med 7-1 og viste, at holdet kan producere mange chancer og konvertere til mål, hvilket selvsagt resulterede i en meget tilfreds cheftræner efter kampen.
NÆSTE KAMP
På lørdag 15. august er der point på spil, når B-Ligaen starter op igen. Viborg FF kommer på besøg på Østerbro Stadion med kick-off kl. 13:00. Find din billet her.
Cheftræner Søren Fjorting udtaler
– Vi ser eksplosive ud oppe foran, må jeg sige. Der har vi fået lagt på.
– Vi har fået et par gode spillere ind, som giver os dét, som vi måske manglende lidt i sidste sæson.
– Så er der ting, som vi stadig skal være endnu bedre til.
– Vi kan godt lave flere end syv mål i dag. Men vi har ikke lavet syv mål før, så vidt jeg kan huske. Det er dejligt at være så eksplosive på den offensive del.
– Vi skifter meget i 2. halvleg, og det bryder rytmen lidt af naturlige årsager.
– Men jeg synes vi ser rigtig gode ud i de første 45-60 minutter.
– Vi skal have pudset det defensive af, så vi ikke bliver fanget i nogle dumme omstillinger på nogle dumme beslutninger og boldtab. Det skal vi lade være med.
– Alt i alt er jeg meget tilfreds, også med at se rigtig mange spillere i aktion.
– Den korte sommeropstart er stort set færdig nu. Vi har to træningspas tilbage inden det går løs i turneringen mod Viborg FF på lørdag.
– Den opgave føler vi os mere end klar til.
B.93 på sociale medier
Følg klubben på LinkedIn og Instagram.
Husk også at abonnere på B.93’s YouTube-kanal, så du får notifikationer, når der er nye B.93 TV-videoer.
Holdet på banen
Signe Munk (ud 46′)
Freja Vestfred (ud 65′)
Emilie Ramskov (ud 65′)
Katrine Krag
Laura Klitte (ud 60′)
Louise Ringsing (ud 65′)
Freja Abildå (ud 46′, ind 65′)
Signe Dylmer (ud 46′)
Laura Lund (ud 60′)
Nanna Billesø (ud 75′)
Luna Bruun (ud 75′)
På bænken
Mira Pastoft (ind 46′)
Frederikke Krongaard (ind 75′)
Karla Borre (ind 75′)
Silja Snerle (ind 46′)
Frederikke Alban (ind 65′)
Laiba Khan (ind 60′)
Clara Stenbæk (ind 46′)
Sophie Bagger (ind 60′)
Maria Slott (ind 65′)
Kampreferat af Pelle Kirchner.
Foto: Tobias Kongsvang.