Kamp
Referat

ØSTERBRO IF – B.93

Fuld tid
0-1 Luna Bruun (31')1-1 Chrestine Hedeager Nielsen (51')2-1 Julie Offersen (84')3-1 Kristin Marøy (89')
3-1
5. september 2026

Østerbro IF tog alle tre point i topkampen

Resultat:
3-1
Spillested:
Valby Idrætspark
Dato:
5/9/2026
Tilskuertal:
50

B.93’s kvindehold i B-Ligaen tog lørdag eftermiddag turen til Valby Idrætspark for at møde lokalrivalerne fra Østerbro IF, der havde vundet alle sine tre foregående kampe.

B.93 kunne dermed skabe spænding i toppen af rækken med en sejr.

Udeholdet kom da også forrygende godt ud af starthullerne. Vi var altdominerende fra første fløjt. Afleveringerne sad i skabet, spillere havde ro i boldomgangen og der blev sat flere store chancer op.

Efter en god halv times spil udmøntede det sig da gså til en scoring for udeholdet, der bragte sig foran 0-1 ved Luna Bruun.

Inden halvlegen var omme havde vi også et skud på stolpen, og alt tegnede lyst. Vi skulle “bare” havde scoret et par gange mere.

B.93’erne havde medvinden i ryggen før pausen og trænerteamet italesætte inden begyndelsen på anden halvleg hvordan det kunne udnyttes til længere bolde i dybden.

Men af uforklarlige årsager kom holdet helt skævt i gang med anden halvleg. Det var et helt og aldeles forandret kampbillede, hvor B.93 slet ikke fik afleveringerne til at hænge sammen og usikkerheden forplantede sig til alle spillere.

Østerbro IF fik derfor ædt sig ind på kampen, og udligningen faldt allerede efter seks minutters spil af anden halvleg.

Trænerteamet lavde nogle ændringer med indskiftninger efter tolv minutter, men desværre kom kvinderne aldrig tilbage på rette spor igen.

I det 84. minut scorede hjemmeholdet til 2-1. B.93 reagerede ved at sende en forsvarer i angrebet, men blev i stedet for straffet til allersidst, da Østerbro IF scorede til 3-1 kort før slutfløjtet.

Efter en kamp som denne, der viste et B.93-hold, der på den ene side spillede både fremragende fodbold og på den anden side leverede en præstation langt under niveau, er der nu en del at arbejde med på træningsbanen for at sikre det ikke gentager sig i de kommende kampe.

NÆSTE KAMP

Kvinderne skal i aktion allerede igen på onsdag 9. september, hvor 2. runde i pokalturneringen venter ude mod Ølstykke FC. Kick-off er kl. 19:00.

Cheftræner Søren Fjorting udtaler

– Vi spiller den bedste første halvleg, vi nogensinde har spillet. Vi kører Østerbro IF rundt og de har ikke en ærlig afslutning.

– Vi skal bare score to eller tre mål mere. Inden Luna scorer, har vi en rigtig stor chance mere, og vi har også flere andre muligheder, rammer stolpen en gang og har flere optræk til chancer.

– Vi skal lukke kampen før pausen. Vi var virkelig gode, også i en grad så der var folk der kom til mig efter kampen og sagde, at de sjældent havde set noget lignende. Østerbro IF sagtere bagefter, og alt kørte som de skulle.

– Jeg har så til gengæld aldrig set et hold falde så meget sammen som det skete efter pausen. Det var helt skørt.

– Kunsten er jo at gå ud og gøre det samme. Ikke at begynde at prøve at stå og forsvare en 1-0 føring hjem. Det er ikke B.93’s DNA og den måde, vi ønsker at spille på.

– Men lige pludselig ramte vi de røde modstandere, ikke en medspiller, med vores pasningerne. Usikkerheden bredte sig og smitter spillerne.

– Det var faktisk rystende og pinligt at se den forskel der var på de to halvlege.

– Vi formåede heller ikke at hanke op i os selv og sige, “okay nu kører spillet ikke, så må vi fighte dem hjem”. Vi måtte skifte tolv minutter inde i halvlegen og vi prøvede på at skabe ny energi, men det lykkedes slet ikke.

– Vi havde medvind i første halvleg, men talte netop om i pausen, at det kunne give os nogle fordele til at sende nogle lidt dybere bolde ned bag deres forsvarskæde.

– Da de scorer til 2-1, sætter vi også en af vores forsvarere i angrebet, men lykkedes ikke med at sætte hende op til hovedstød.

– Der er noget at arbejde med på den mentale side, så vi kan sørge for at bringe samme momentum fra den ene halvleg med ind på banen igen efter pausen.

– Et meget ærgerligt nederlag, som vi slet ikke havde set komme efter den fremragende præstation i første halvleg.

B.93 på sociale medier

Følg klubben på LinkedIn og Instagram.

Husk også at abonnere på B.93’s YouTube-kanal, så du får notifikationer, når der er nye B.93 TV-videoer.

Holdet på banen

Signe Munk

Alexandra Holse (ud 82′)
Emilie Ramskov
Katrine Krag
Andrea Guy (ud 82′)

Signe Dylmer (ud 57′)
Freja Abildå
Louise Ringsing (ud 69′)

Laura Lund
Sophie Bagger (ud 57′)
Luna Bruun

På bænken

Alma Meier
Freja Vestfred (ind 82′)

Edith Rixen (ind 57′)
Silja Snerle (ind 69′)
Laura Klitte (ind 82′)
Emma Drewes (ind 57′)
Maria Slott

Kampreferat af Klaus B. Johansen.
Foto: Tobias Kongsvang.