14. april 2026

Laura Colstrup er endnu en gang udtaget til U19-landsholdet

Laura Colstrup er endnu en gang blevet udtaget til det danske U19-kvindelandshold, der i disse dage spiller afgørende EM-kvalifikationskampe i Serbien.

Landstræner Niels Lawaetz har udtaget truppen, som allerede har været i aktion to gange i kvalifikationspuljen.

Torsdag 9. april sikrede Danmark sig en stærk start med en 1-0 sejr over Serbien, mens det søndag 12. april blev til et snævert nederlag på 2-3 mod et stærkt islandsk hold.

Nu venter den afgørende kamp i dag, onsdag 15. april kl. 12:00, hvor Danmark møder Finland. Her skal puljen afgøres, da udfaldet bliver afgørende for holdets muligheder for at kvalificere sig til EM.

Laura, der til daglig spiller i forsvaret, har allerede markeret sig stærkt på ungdomslandsholdene og bygger løbende videre på sin internationale erfaring.

Vi følger spændt med og ønsker Laura og resten af U19-landsholdet held og lykke i den afgørende kamp mod Finland.

Foto: Jeppe Wermuth.