Kamp
Referat

BSF – B.93

Fuld tid
0-1 Luna Bruun (25')0-2 Lisa Skjoldager (29')0-3 Freja Vestfred (62')1-3 Emma Foged (65')1-4 Clara Stenbæk (85')
1-4
7. marts 2026

4-1 sejr ude over BSF

Resultat:
1-4
Spillested:
Ballerup Idrætspark
Dato:
7/3/2026

Kvinderne mødte lørdag middag Ballerup-Skovlunde Fodbold i Ballerup Idrætspark. Det var sidste træningskamp inden turneringen starter i næste weekend.

Holdet fik mulighed for at pudse formen af og forsøge et par nye elementer i spillet. Og sammenlignet med sidste weekends sejr i Svogerslev, hvor anden halvleg lod noget tilbage at ønske, så skulle det blive en langt mere helstøbt indsats denne lørdag i Ballerup.

Dog kom kvinderne lidt skidt ud af starthullerne, men fik dog styr på tropperne cirka 10 minutter inde i kampen og dominerede begivenhederne derfra.

Luna Bruun og Lisa Skjoldager bragte således B.93’erne foran med to midt i halvlegen.

Efter pausen var der lige endnu en kort periode, hvor der manglede lidt struktur, men spillerne fik samlet sig og efter en lille times spil bragte Freja Vestfred udeholdet på 3-0.

Kort efter fulgte en lidt tilfældig scoring til hjemmeholdet, inden B.93’erne igen satte sig solidt på opgøret og Clara Stenbæk satte den sidste scoring til slutresultatet 4-1 kort før tid.

Assistenttræner Nikolaj Kragh Jeppesen så klare forbedringer i forhold til sidste weekend, så det var en absolut godkendt indsats forud for sæsonstarten på søndag.

Næste kamp

Nu venter turneringsstarten i B-Liga Kvalifikationsrækken hjemme på Svanemølleanlægget mod AaB på søndag 15. marts kl. 14:00. Vel mødt.

Assistenttræner Nikolaj Kragh Jeppesen udtaler

– Det var en klart bedre præstation end det vi leverede i sidste weekend mod Svogerslev Boldklub.

– Det var den sidste testkamp inden det går løs i B-Ligaen næste weekend mod AaB, så vi fik prøvet de sidste ting af i kamp, som vi ikke havde nået tidligere.

– Vi kommer lidt skidt ud det første 8-10 minutter, men fra det 10. minut og frem sidder vi på kampen, dominerer med fuld kontrol og kommer også foran med to scoringer inden pausen.

– Efter pausen kommer vi igen lidt dårligt ud, men i modsætning til sidste weekend, får vi hurtigt rettet op på tingene og sat os på spillet igen.

– Vi bringer os foran 3-0, hvorefter vi får et lidt heldigt mål imod, hvor bolden rammer stolpen og baghovedet på vores keeper.

– Men vi fortsætter takterne derefter og er klart det bedste hold set over hele kampen, som vi lukker helt med en scoring til 4-1.

– Vi har stadig lidt knas med vi kommer lidt dårligt fra start i begge halvlege. Det skal vi have løst inden turneringen starter.

– Vi ser alle meget frem til at komme i gang med at spille om point og alle spilere og staben er klar til at byde AaB op til dans.

B.93 på sociale medier

Følg klubben på LinkedIn og Instagram.

Husk også at abonnere på B.93’s YouTube-kanal, så du får notifikationer, når der er nye B.93 TV-videoer.

Holdet på banen

Signe Munk

Alexandra Holse
Emilie Ramskov
Ida Diget
Laiba Khan (ud 75′)

Clara Stenbæk (ud 45′, ind 75′)
Freja Abildå (ud 60′)
Emma Holmskov (ud 45′)
Lisa Skjoldager (ud 45′)

Luna Bruun (ud 45′, ind 75′)
Signe Tingager (ud 60′)

På bænken

Alma Meier
Freja Vestfred (ind 60′)
Sophie Bagger (ind 45′)
Edith Rixen (ind 45′)
Jazmin Izza (ind 45′)
Anna Sigersen (ind 60′)
Emma Drewes (ind 45′, ud 75′)

Kampreferat af Klaus B. Johansen.
Foto: Tobias Kongsvang.