Den nye hjemmebanetrøje er landet, og på den finder man B.93’s nye Main partner, Rains.
Den nye hjemmebanetrøje markerer begyndelsen på partnerskabet med Rains. Vi er stolte af at gå sammen med det danske livsstilsbrand, der er kendt for at forene funktionelt design med en moderne, urban æstetik – en tilgang, der går hånd i hånd med ambitionen om at skabe mere end en fodboldtrøje, men et udtryk for den kultur, der omgiver København og B.93.
Samarbejdet mellem Rains og B.93 bygger derfor på et fælles syn på København og en ambition om at skabe noget, der rækker fra banen og tribunen og helt ud i byen.
Med afsæt i dét pryder Rains fronten af sæsonens spillertrøjer som eneste eksklusive trøjesponsor, men partnerskabet byder også på mere end det. Events og merchandisekollektioner vil i løbet af året blive lanceret og aktiveret i samarbejde med fokus på vores stadiongængere.
Co-founder & Creative Director for Rains, Philip Lotko, udtaler
– B.93 har skabt et sted, hvor fodbold møder kunst, design, musik og byliv på en helt naturlig måde.
– Klubben har bygget noget, der får mennesker til at stå side om side i 90 minutter – uanset om det er koldt, regner eller solen skinner. Det er en fortælling, vi kan spejle os i.
– Rains føles som en naturlig forlængelse af trøjen, og samarbejdet føles som begyndelsen på en langsigtet kulturel forbindelse mellem klubben, byen og de mennesker, der giver dem liv.
At Rains nu er en del af B.93 er ikke tilfældigt. Bag samarbejdet ligger en længere dialog og et fælles ønske om at skabe et partnerskab, der rækker længere end den traditionelle sponsoraftale.
Direktør i B.93 Copenhagen APS, Nicolaj Thomsen, udtaler
– Vi har forsøgt at få det her samarbejde til at lykkes i flere år, så det gør os både stolte og begejstrede, at timingen endelig gik op.
– Vi ønskede en partner, der var lige så investeret i vores kultur som i vores resultater.
– Rains bringer en stærk platform med sig og kan udfordre os både kreativt og kommercielt, men kernen er stadig den samme: et fokus på det lokale fællesskab, præcis som da de startede tilbage i 2012.
Den nye trøje kommer for første gang i aktion i sæsonåbneren mod FA 2000 fredag 31. juli, mens den får sin hjemmebanedebut fredag 7. august mod FC Roskilde.
Find den nye trøje på vores webshop her.
Foto: Paw Gissel.