Kamp
Referat

B.93 – VIBORG FF

Fuld tid
1-0 Emma Holmskov (16')2-0 Frida Nørgaard Kristensen (selvmål, 26')2-1 Ida Velling Gundersen (39')3-1 Signe Tingager (50')
3-1
15. juni 2026

Sejr i kvindernes hjemkomst til Østerbro Stadion

Resultat:
3-1
Spillested:
Svanemølleanlægget
Dato:
13/6/2026
Tilskuertal:
378

B.93 var lørdag eftermiddag tilbage på Østerbro Stadion, da Viborg måtte rejse hjem til det jyske med et nederlag på 3-1 i bagagen.

Ude godt, men hjemme bedst. Sådan lyder et kendt ordsprog.

Og pigerne viste sig da også fra sin bedste side, da de sluttede sæsonen af med en flot sejr på 3-1 mod Viborg, da Østerbro Stadion – efter lang ventetid – atter dannede rammerne for en skøn fodboldlørdag.

Kvinderne kom bragende fra start og lagde et godt pres på de midtjyske gæster foran de 378 fremmødte tilskuere.

Efter bare et kvarters spil gav det pote. Freja Abildå fandt – efter et flot opspil – vej til Emma Holmskov inde foran mål, som noterede sig for kampens første scoring og dermed sikkert kunne bringe B.93 i front.

Ti minutter senere stod den på samme opskrift, da et indlæg fra kanten skabte nok kaos inde foran mål til at forårsage et selvmål, der fordoblede føringen til B.93.

En af B.93’s største styrker gennem sæsonen har været den stærke defensiv, som har været svær at bryde ned, men gæsterne havde i perioder af kampen held med at blive farlige på den sidste tredjedel.

Derfor var det da heller ikke helt ufortjent, at viborgenserne med fem minutter tilbage af første halvleg kunne reducere til 2-1 og dermed bringe spænding tilbage i opgøret.

Der var dog ikke noget at indvende mod, at det var B.93, der kunne gå til pause med en et-måls føring.

Præcis som tilfældet var det i 1.halvleg, var det også B.93, der lagde bedst fra land i 2.halvleg.

Fem minutter inde i halvlegen dukkede Signe Tingager op i bagerste område og kunne med en sikker inderside sparke B.93 foran med 3-1.

Men Viborg lod sig ikke besejre så let og truede i flere omgange B.93’s felt med nogle fornuftige chancer, der sagtens kunne have udmøntet sig i flere mål, hvis det ikke havde været for nogle rigtige flotte redninger fra Signe Munk, der fuldt fortjent blev kåret til Woman of the match.

Især mod slutningen af kampen kneb det lidt med kræfterne, men kvinderne holdt stand og kunne fejre sejren og andenpladsen i B-Ligaens Kvalifikationsspil.

Nu venter en velfortjent sommerpause, inden forberedelserne til næste sæson går i gang.

NÆSTE KAMP

Følg med her på hjemmesiden, når vi offentliggør sommerens træningskampe.

Cheftræner Søren Fjorting udtaler

– Det føles dejligt med en sejr på Østerbro Stadion. Det var skønt at være tilbage i jeres vante rammer. Det er første gang for mig, naturligvis, som ny træner i klubben. Det er et skønt sted at spille.

– Det gør det jo ikke værre, at vi ender med at spille godt og vinde. Det hele flasker sig for os.

– Vi rammer mange gode ting i spillet i dag, som vi gerne ville på forhånd. Også fordi Viborg FF i dag på dagen var bedre end første gang, da vi mødte dem ude.

– I nogle perioder af kampen kommer vi til at forsvare mere end vi ønskede. Så bliver banen stor, hvor pigerne havde svært ved at dække det hele. Derfor må vi acceptere at modtage nogle chancer til dem en gang i mellem.

– Men jeg synes vi selv skaber gode chancer. Vi laver flotte mål og nogle flotte spil. Vi får mange ting fra træningsbanen til at lykkes. Det er jeg glad for.

– Det har været kendetegnende for vores præstationer, at når vi har mødt hold som gerne vil spille med os fremfor at stå tilbage og vente, så har vi spillet bedre kampe.

– I dag lykkes vi med vores fase 1 med spillet op fra eget felt, pres lidt længere ind i banen og det brede punkt på vores kanter, hvilket gør vi ret let kan spille os igennem.

– Jeg synes vi har chancer til at score endnu flere mål i dag. Det har også været den helt store udfordring i det seneste halve år, at vi ikke har lavet nok mål.

– Bortset fra Næstved-kampen ude, så har vi ikke lukket mange mål ind. Omvendt har vores udnyttelsesprocent på vores chancer været alt for lav.

– I dag kommer vi godt igennem på kanterne til de to første mål, hvor det første en flot tværpasning til en åben chance, der bliver konverteret og på det ander tvinger vi Viborg FF til et selvmål.

– Det tredje mål er på en omstilling midt på banen, hvor vi får vi rigtig mange spillere med i feltet, som vi talt om, og den ender i bagerste område, så vi let kan putte den ind med en inderside.

– Samtidig har Signe en stor redning i første halvleg og to mere i anden halvleg, så hun tager godt fra.

– Vi kommer til at se en smule sårbare ud i de sidste 10-15 minutters tid, fordi vi kommer ind på en større bane end vi er vant til, så det bliver lidt tungt for os mod slutningen. Der har de måske lidt mere fysik end os, og vi skal vænne os til at spille på græs i stedet for kunst.

– Men alt i alt en rigtig flot præstation og vi ser frem til fortsættelsen.

B.93 på sociale medier

Følg klubben på LinkedIn og Instagram.

Husk også at abonnere på B.93’s YouTube-kanal, så du får notifikationer, når der er nye B.93 TV-videoer.

Fra kampen mod Viborg FF på Østerbro Stadion har vi klip fra spillernes indtræden på på banen.

Holdet på banen

Signe Munk

Alexandra Holse (ud 45′)
Laura Colstrup
Emilie Ramskov

Ida Diget

Signe Dylmer (ud 63′)
Freja Abildå
Signe Tingager (ud 75′)

Frederikke Krongaard (ud 75′)
Emma Holmskov (ud 87′)

Laiba Khan

På bænken

Alma Meier
Clara Stenbæk (ind 87′)
Laiba Khan (ind 75′)
Lisa Skjoldager (ind 45′)
Freja Vestfred
Edith Rixen (ind 63′)
Emilie Rydahl (ind 75′)

Kampreferat af Pelle Kirchner.
Foto: Tobias Kongsvang.