Landsholdsopgaver for Leila, Phiona og Doha
Landsholdsopgaver for Leila, Phiona og Doha
19. september 2023

Landsholdsopgaver for Leila, Phiona og Doha

En anerkendelse af det træningsmiljø, der er omkring B.93's bedste kvindehold.

Phiona Nabbumba var med Ugandas A-landshold og startede inde i A-landskampen mod Algeriet onsdag 20. september i African Cup of Nations Kvalifikationen, i øvrigt sammen med Vanessa Karungi som skiftede til FC Nordsjælland i sommer.

Phiona og Vanessa spillede fuld tid med Uganda i returopgøret mod Algeriet tirsdag 26. september klokken 20.00, men Uganda tabte 2-3 sammenlagt over de to kampe.

Lúcia Leila Moçambique var med Mozambiques A-landshold fra 18. september til 26. september.

Leila startede inde for Mozambique i African Cup of Nations Kvalifikation opgøret ude mod Senegal. Kampen endte 1-1 og Leila scorede Mozambiques mål på direkte frispark. Se hele kampen (frisparksmålet kommer efter 52 minutters spil).

I returopgøret mod Senegal mandag 25. september klokken 19.00 scorede Leila igen, men de røg i lighed med Uganda ud af turneringen med 2-3 sammenlagt.

Leila tager søndag 1. oktober på farten igen, da hun med landsholdet skal til Sydafrika og spille Cosafa turneringen. Mozambique er i gruppe med Angola, Zambia og Comorerne.

Doha Bouraba var med Marokkos U20 landshold på træningslejr fra 18. september til 25. september.

Cheftræner Rasmus Good udtaler

– Det er et kompliment til vores miljø, at vi kan have to A-landsholdsspillere og en med U20 landshold.

– Vi håber, at de endnu en gang får en god oplevelse, kommer skadesfri hjem og bidrager godt de respektive steder.

– Vi skulle desværre undvære Phiona mod OB og var heldige med at få forhandlet med det mozambiqanske fodboldforbund at Leila først kom afsted efter kampen.

– For Doha er det første gang på U20, så vi håber det giver et selvtillidsboost og at hun bliver udtaget til kamptruppen.

Foto: Fédération Sénégalaise de Football og Christian Midtgaard.