10. november 2026

Anders Hørsholt træder ind i B.93 Copenhagen ApS’ bestyrelse

Anders Hørsholt træder pr. 9. november 2026 ind i bestyrelsen i B.93 Copenhagen ApS.

Anders Hørsholt er et velkendt navn i dansk fodbold og kommer med en bred vifte af erfaring – bl.a. fra sin tid som CEO i F.C. København, som bestyrelsesmedlem i Divisionsforeningen og senest som CEO i Astralis.

B.93’s seniorhold udvider dermed bestyrelsen med Anders Hørsholt, der skal bidrage til den videre udvikling.

BESTYRELSESFORMAND FOR B.93 COPENHAGEN APS, LARS LÜTHJOHAN, UDTALER

– Anders er en profil, vi længe har ønsket skulle blive en del af klubbens arbejde. Vi har haft flere snakke med ham og er nu glade for at kunne meddele, at han officielt træder ind i bestyrelsen.

– Jeg ser Anders’ indtræden som et helt naturligt skridt på vores rejse mod det næste niveau.

– Vi arbejder målrettet og ambitiøst hver dag, og det samme gør Anders, så jeg ser meget frem til det fremadrettede samarbejde i bestyrelsen.

Ud over tiden i F.C. København har Anders erfaring fra bestyrelsesarbejde i både Divisionsforeningen og European Club Association (ECA).

ANDERS HØRSHOLT UDTALER

– Jeg er rigtig glad for at træde ind i bestyrelsen for B.93’s seniorhold.

– Klubben har de seneste år gennemgået en stor udvikling, og det er netop den udvikling, der gør det attraktivt at arbejde på bestyrelsesniveau.

– Jeg har haft flere gode snakke med bestyrelsen og med Nicolaj Thomsen, og jeg glæder mig til at komme i gang med at bygge videre på det fundament, som dygtige folk i klubben allerede har lagt.

Administrerende direktør i B.93 Copenhagen ApS Nicolaj Thomsen er også glad for at kunne byde Anders velkommen i klubben.

ADM. DIREKTØR FOR B.93 COPENHAGEN APS, NICOLAJ THOMSEN, UDTALER

– Anders er et velkendt ansigt i dansk fodbold, og især for mig, da vi tidligere har arbejdet sammen i F.C. København.

– Han har et dybt kendskab til dansk fodbold, og jeg glæder mig til at arbejde sammen med ham om at løfte B.93.

– Anders har lagt et enormt arbejde i at gøre dansk fodbold til det, den er i dag, og jeg er glad for at være en del af en organisation, der dagligt skubber til, hvad vi er – og hvad vi skal være.

På vegne af hele B.93 ønsker vi Anders velkommen, og glæder os over at have ham tilknyttet klubbens seniorhold fremadrettet.

Foto: LinkedIn, Anders Hørsholt.