Kamp
Referat

STJARNAN FC – B.93

Fuld tid
0-1 Casper Risbjerg Andreassen (18')0-2 Vincent Abildgaard (35')1-2 Navn Navnesen (39')2-2 Navn Navnesen (68')3-2 Navn Navnesen (82')
3-2
12. februar 2026

Smalt nederlag i det spanske

Resultat:
3-2
Spillested:
Albir Garden Resort
Dato:
12/2/2026

B.93 fik torsdag en god træningskamp i benene på træningslejren i Alicante i Spanien, hvor spillerne nyder noget bedre varmegrader end dem, vi går og hygger os med herhjemme i øjeblikket.

Islandske Stjarnan FC kom med stor fysik, en mentalitet om at vinde alle dueller og satte os under pres gennem hele kampen.

Kampen gav spillere og stab værdifuld erfaring med i bagagen hjem forud for sæsonstarten i 1. division om fjorten dage, nærmere bestemt fredag 27. februar hjemme mod Hvidovre IF. Inden da venter dog en god træningskamp på fredag 20. februar mod tyske 1. FC Phönix Lubeck i Nykøbing Falster.

B.93 bragte sig foran foran 2-0 i første halvleg på scoringer af de to unge spillere Casper Risbjerg Andreasen og Vincent Abildgaard, men islændingene fik reduceret før pausen og fik også moslet sig foran i anden halvleg til slutstillingen 3-2.

Cheftræner Kasper Lorentzen fortæller om momentvis gode perioder i spillet, men alt i alt en præstation under par, hvor spillet med og uden bold lod noget tilbage at ønske.

Men kampen faldt også efter en række gode og intense træningspas, så der manglede lidt saft og kraft til at styren sejren i land i dag.

Nu ser vi frem mod sæsonstart og holdet er inden længe tilbage på træningsbanerne på Svanemølleanlægget under nordligere og koldere himmelstrøg.

Næste kamp

Holdet spiller på fredag 20. februar den sidste træningskamp inden sæsonstart mod 1. FC Phönix Lübeck i Nykkøbing Falster. Kick-off er kl. 13:30.

Cheftræner Kasper Lorentzen udtaler

– Det blev en kamp, hvor vi mangler friskhed og er lidt trætte oven i hovedet efter en træningslejr med mange gode træningspas.

– Vi møder et islandsk hold med en fysik, mentalitet og en intensitet, som sætter os på prøve og giver os en god test i alle duellerne.

– Vi bliver derfor ikke så gode på bolden som vi gerne vil være. Vi er heller ikke så gode uden bolden i dag. Vi kæmper lidt med det.

– Så helt klart ikke en god præstation, men jeg tager også det med at vi er trætte og har trænet sindssygt godt hele ugen. Men det bliver en god test for os, selvom jeg altid er ærgerlig når vi taber i en fodboldkamp.

– Fedt at vi får to unge gutter med Casper og Vincent til at score målene. Derudover har vi nogle gode perioder undervejs, men vi vil gerne være bedre end dét vi leverede i dag.

– Vi tager al læring med fra hver en kamp, og det ruster os også til når vi starter om to uger. Vi kan møde lignende modstandere i 1. division, men der vil vi dog ikke være så trætte op til en kamp som vi var i dag.

B.93 på sociale medier

Følg klubben på LinkedIn og Instagram.

Husk også at abonnere på B.93’s YouTube kanal, så du får notifikationer når der er nye B.93 TV-videoer.

Fra kampen mod Stjarnan FC kan du se optaktsinterview med cheftræner Kasper Lorentzen og den senere målscorer Casper Risbjerg Andreasen, spillerne der varmer op med forskellige øvelser og skud, anfører Andreas Heimers pep-talk inden kampstart, og cheftræner Kasper Lorentzens ord efter kampen.

Under træningslejren har der også været en fremragende dækning på Instagram-siden. Her har vi udvalgt Ludvig Fagersted (ja, han har skiftet navn fra Henriksen), der viser sig som en oplagt kommende kandidat til Kommunikationsteamet i klubben med et par fremragende interviews med humor, hvor han byder velkommen til de nye spillere i truppen. Først møder vi Christoffer Henriksen, dernæst “Mr. Airforce Østerbro” Joseph Kinful og efter træningslejren har Ludvig & co desuden brygget to stærke intro interview med Lulian Jakupi og Wilhelm Nilsson sammen.

Se også videoen med spillere og stab, der ser Osman Addo få debut for Viborg FF i Parken mod F.C. København onsdag 11. februar 2026, en lækker kasse af Carl Björk til et af de mange intense træningspas, Adam Ahmad, der også interviewer med god lir efter et træningspas og, naturligvis, Ludvig Fagersted der siger pænt tak for denne gang i rullevognen med B.93 logoet foran.

Holdet på banen

Aris Vaporakis (ud 45′)

Ludvig Fagersted
Andreas Heimer (ud 75′)
Wilhelm Nilsson (ud 45′)
Gustav Højbjerg (ud 75′)

Fisnik Isaki
Vito Hammershøy-Mistrati (ud 75′)

Adam Ahmad
Carl Björk (ud 14′)
Roni Arabaci (ud 60′)

Casper Risbjerg Andreasen (ud 75′)

På bænken

Frederik Ibsen (ind 45′)
Julius Voldby (ind 75′)
Vincent Abildgaard (ind 14′)
Christoffer Henriksen (ind 75′)
Emil Christensen (ind 45′)
Joseph Kinful (ind 75′)
Muhammad Huzaifa (ind 60′)
Sven Leschly (ind 75′)
Yasin Belhadj (ind 45′)

Kampreferat af Klaus B. Johansen.
Foto: Jeppe Wermuth.