24. august 2026

Roni Arabaci skifter til Landskrona BoIS

B.93 og Landskrona BoIS er blevet enige om et skifte, der sender Roni Arabaci til den svenske Superettan-klub.

Roni kom til B.93 for et år siden i sommeren 2025, og har siden været en del af førsteholdet på Østerbro. I sin tid i B.93 har han udviklet sig til en offensiv profil og bidraget med sin fart, udfordringslyst og evne til at skabe muligheder på den sidste tredjedel.

I alt nåede Roni 29 officielle kampe i B.93-trøjen, hvor det blev til 2 mål. Nu går turen over Øresund, hvor Roni fortsætter karrieren i Landskrona BoIS.

I B.93 vil vi gerne takke Roni for hans indsats og tid på Østerbro og ønske ham alt det bedste i Landskrona BoIS og fremover.

Foto: Jeppe Wermuth.