Kamp
Referat

AARHUS FREMAD – B.93

Fuld tid
1-0 Lucas Riisgaard (52')2-0 Magnus Kaastrup (63')2-1 Yasin Belhadj (80')3-1 Kasper Andersen (90+1')
3-1
11. april 2026

Hårdt nederlag på Riisvangen Stadion

Resultat:
3-1
Spillested:
Riisvangen Stadion
Dato:
11/4/2026
Tilskuertal:
1.838

B.93 var lørdag i Aarhus, hvor endnu en vigtig kamp i Kvalifikationsrækken til 1. division ventede mod Aarhus Fremad.

I første halvleg var det gæstende mandskab fra Østerbro meget på bolden, og kom frem til flere gode muligheder.

Først fik hjemmeholdet dog en chance efter en stikning i dybden fem minutter inde i kampen, men Wilhelm Nilsson fik sprintet godt tilbage og afværget sparket i feltet, som keeper Aris Vaporakis let kunne samle op.

Minuttet efter drev Adam Ahmad bolden frem på fra midten af banen og sendte Casper Risbjerg fri i højre side af feltet. Kristaps Grabovskis løb godt med i feltet til en mulig retur eller tværpasning.

Den unge angriber Casper Risbjerg sparkede resolut på kassen, men uheldigvis også i lige på Aarhus Fremads keeper Kasper Kiilerich, der fik bolden bugseret til en redning til sidst efter den rikochettere videre ud i feltet, men desværre ikke i retning af Kristiaps Grabovskis.

Efter et kvarters spil var Adam Ahmad igen på færde, da han fik bolden fra en fremadstormende Muhammad Huzaifa, der havde fået chancen fra start på venstre back.

Adam Ahmad tog et træk ind i banen uden for feltet og fik afsluttet godt mod nærmeste opstander, en afslutning som Kasper Kiilerich på ny ikke kunne holde. Bolden sprang ud til en årvågen Casper Risbjerg, men hans tværpasning tilbage midt for feltet fandt ikke i B.93’er.

Blot et par minutter senere var hjemmeholdet i gavehumør, da en aflevering efter et indkast noget skødesløst blev sendt på tværs af banen.

Her takkede Adam Ahmad for tilbuddet og hakkede til kuglen lige uden for feltet midt for mål, men afslutningen langs jorden strøg ulykkeligvis lige forbi den fjerne opstander, hvor det ellers så ud til Kasper Kiilerich var chanceløs. Surt show.

Aarhus Fremad kom efter tyve minutter fri i feltet til deres største chance efter tyve minutter, men Aris Vaporakis var på plads med en sikker fodparade på afslutningen.

Omkring syv minutter før pausefløjten fik Den Hvide Dame sin hidtil største chance i opgøret.

Veloplagte Adam Ahmad arbejdede igen godt i et lille område uden for feltet og prikkede bolden frem mod Casper Risbjerg, der presset af en Aarhus Fremad-forsvarer, var fri næsten inde i det lille felt. Men igen sneg afslutningen sig lige forbi stolpen.

0-0 holdt sig til pause, og det kunne hjemmeholdet være mest tilfredse med.

Seks minutter inde i anden halvleg kom B.93 så desværre bagud. Lucas Riisgaard trak ind i banen uden for feltet og sendte en afslutning afsted, der blev rettet lidt af og snød Aris Vaporakis i målet. Samtidig lå en Aarhus Fremad angriber mistænkeligt tæt på offside og generede udsynet for Aris. 1-0, uden man på dette tidspunkt for alvor syntes Aarhus Fremad havde været med i kampen.

Efter små 62 minutter blev ondt værre. En stikning i dybden sendte Aarhus Fremad fri, men B.93-forsvaret fik i første omgang clearet tværpasningen.

Den endte dog hos Magnus Kaastrup i yderste højre side af feltet, som tog den til sig og elegant følte sit spark med ind i fjerne målhjørne med venstrefoden uden chance for Aris Vaporakis. 2-0.

B.93-mandskabet opgav ikke ævred, selvom spillet på bolden blev en anelse forhastet i perioder efter 1-0 scoringen.

Netop indskiftede Emil Christensen sendte i det 80′ minut en lang høj bold frem mod Aarhus Fremads venstre forsvarsside, hvor en anden indskifter, Christoffer Henriksen, vandt hovedstødsduellen og sendte også netop indskiftede Yasin Belhadj fri i venstre side.

Kasper Kiilerich var kommet lidt på skovtur i et forsøg på at hente bolden. Det opsnappede unge Yasin Belhadj lynhurtigt og sendte et præcist spark direkte fra opspringet ind i det tomme bur fra venstre side af feltet. En flot scoring, som gav håb om mere.

I stedet for blev B.93’erne reduceret til 10 mand fem minutter før tid, da anfører Andreas Heimer fik det røde kort som følge af et frispark lige uden for feltet efter en friløber til hjemmeholdets Simon Bækgård.

Det efterfølgende frispark tog Aris Vaporakis sig sikkert af, men hjemmeholdet fik en scoring mere i overtiden da endnu et afrettet skud på kantet af feltet snød B.93-keeperen.

Et hårdt 3-1 nederlag på Riisvangen, som ikke helt stod mål med spil og chancer, men de kolde fakta er at vi må tage hjem fra Aarhus uden point.

NÆSTE KAMP

På fredag aften 17. april i Sundby Idrætspark møder B.93 nu HB Køge med kick-off er kl. 16:00. Find din billet her.

Cheftræner Kasper Lorentzen udtaler

– Det bliver lidt det samme billede som den første kamp mod Hobro IK.

– Vi dominerer på bolden og er spilstyrende i første halvleg. Vi kan godt og skal komme til flere chancer end vi gør. Det er stadig en udfordring for os. Den sidste aflevering, den sidste fod i feltet, den sidste afgørende afslutning mangler i øjeblikket.

– I anden halvleg bliver det en lidt mere vild kamp. De kommer foran på et afrettet skud og scorer på tre langskud i dag. Det kan jeg godt blive lidt træt af, men omvendt så skal vi heller ikke lade den første scoring påvirke os så meget, som det ender med at blive tilfældet.

– Det bliver lidt for forhastet på bolden efter 1-0 scoringen. I stedet for at vi arbejder os tilbage og fortsætter med dét, vi var gode til i første halvleg og har været gode til i kampene generelt: Sætte et godt pres, være spilstyrende og dominere.

– Vi forsvinder lidt i anden halvleg og glemmer de dyder. Det kan ske, når man får et mål mod. Men det skal vi arbejde med, og vi skal fortsat arbejde med at få mere ud af det spil og de chancer, vi skaber.

– Jeg er hverken vred eller skuffet, for jeg sidder med en følelse af at vi er der i kampene, men vi skal have mere med hjem. Det er klart, at vi gerne vil være foran i pausen, så det bliver en anden case.

– Når det er sagt, så er det ikke sjovt at tabe to kampe i streg. Men jeg ikke slået ud, for jeg ved vi har mere at bringe.

– Det kører lidt rundt i hovedet på mig nu om hvad vi eventuelt kunne have gjort i dag eller vil gøre anderledes fremover, for vi skal selvfølgelig have brudt det mønster og blive mere effektive foran mål med det den dominans på bolden, som vi har.

– Vi skal tilbage på træningsbanen, analysere det nærmere og så forbereder os godt til på fredag, hvor vil gøre alt for at levere en stærk præstation mod HB Køge i Sundby.

B.93 på sociale medier

Følg klubben på LinkedIn og Instagram.

Husk også at abonnere på B.93’s YouTube kanal, så du får notifikationer når der er nye B.93 TV-videoer.

Highlights og stats på 1-division.dk

Du kan se kampens højdepunkter og øvrige stats på 1-division.dk.

Et stort tillykke til Mikkel Wohlgemuth, der noterede sig for sin kamp nr. 50 i B.93-trøjen på Riisvangen Stadion.

Holdet på banen

Aris Vaporakis

Ludvig Fagersted
Andreas Heimer
Wilhelm Nilsson (ud 81′)
Muhammad Huzaifa (ud 66′)

Tobias Blidegn
Mikkel Wohlgemuth (ud 76′)

Adam Ahmad
Fisnik Isaki (ud 76′)
Kristaps Grabovskis (ud 65′)

Casper Risbjerg

På bænken

Julius Svarre Christensen
Lulian Jakupi (ind 81′)
Vito Hammershøy-Mistrati
Vincent Abildgaard
Roni Arabaci (ind 65′)

Christoffer Henriksen (ind 66′)
Emil Christensen (ind 76′)
Joseph Kinful
Yasin Belhadj (ind 76′)

Kampreferat af Klaus B. Johansen.
Foto: Christian Midtgaard.