Fredag samles vi igen – også selvom vi stadig spiller på lånt græs i Sundby Idrætspark, mens vi venter på at vende stærkt tilbage til Østerbro Stadion. Men det betyder ikke, at vi ikke kan skabe den gode stemning sammen!
Derfor har vi gjort det nemt for vores partnere og medlemmer af ATTEN.93 at tage turen sammen.
Vi arrangerer gratis bus fra Bottega Estadio kl. 18:15 direkte til Sundby Idrætspark – og selvfølgelig også retur efter kampen. Så alle kan være med, uden bekymringer om transport.
FØR KAMPEN
Inden afgang varmer vi op sammen: Fra kl. 17:00 til 18:15 er der 100 gratis Bajeur på Bottega Estadio, hvor vi mødes og skaber den gode stemning inden kampstart.
Er du endnu ikke medlem? ATTEN.93 er fællesskabet for fans, der ønsker at være endnu tættere på klubben – før, under og efter kamp. Tilmeld dig og vær en del af fællesskabet, hvor passionen for klubben samler os alle. Bliv medlem her.
Bussen arrangeres i samarbejde med Kagan Turistfart.
Vi glæder os til at se jer! Lad os gøre fredag til en aften fyldt med fællesskab, stemning og fodboldglæde!
Foto: Jeppe Wermuth.