Den 16-årige Erasmo Junior Jalo da Silva har fået en spændende mulighed på den internationale scene. I starten af maj rejser han til Torino, hvor han skal til prøvetræning i den italienske storklub Juventus.
Under opholdet vil Erasmo træne med klubbens ungdomshold og kan desuden få mulighed for at deltage i testkampe. Opholdet giver ham en unik chance for at prøve kræfter med et af verdens stærkeste fodboldmiljøer og måle sig mod nogle af de bedste talenter i sin årgang.
Erasmo har haft en flot udvikling gennem klubbens akademi og tog i slutningen af 2025 næste skridt, da han underskrev sin første kontrakt med B.93. Aftalen løber frem til udgangen af 2028.
Kontrakten er et tydeligt resultat af klubbens målrettede arbejde med talentudvikling, hvor fokus på spillernes spidskompetencer, kreativitet og mod er centrale elementer. At endnu en akademispiller tiltrække sig interesse fra udenlandske klubber, understreger de stærke ambitioner og den kontinuerlige udvikling, der præger klubben.
Foto: Jeppe Wermuth.