B.93 henter lovende angrebstalent i FC Midtjylland
B.93 henter lovende angrebstalent i FC Midtjylland
30. august 2024

B.93 henter lovende angrebstalent i FC Midtjylland

Den tidligere topscorer og anfører for FCM's U19-hold, Julius Voldby, skifter til B.93 på en treårig aftale.

Endnu en ny spiller melder sig under B.93’s faner. Klubben er glade for at kunne annoncere tilgangen af endnu et markant talent i form af Julius Voldby.

Den 19-årige angriber skifter fra FC Midtjylland og har underskrevet en treårig aftale. Julius Voldby kommer til klubben som en stor profil fra FC Midtjyllands U19-hold, hvor han både har været topscorer og anfører.

Hans præstationer på ungdomsholdet førte til, at Julius Voldby allerede i sidste sæson fik debut for FC Midtjyllands seniorhold, hvor han kom på banen og scorede i pokalturneringen.

Bestyrelsesformand og fungerende sportschef for B.93 Kontrakt Fodbold ApS Lars Lüthjohan udtaler

– Jeg vil på vegne klubben byde Julius velkommen i B.93.

– Julius en meget talentfuld ung spiller med en rigtig god fysik samt god teknik og spilforståelse.

– Stort tillykke til alle med at det er lykkedes at tilknytte endnu en ung og dygtig spiller til B.93.

– Vi glæder os meget til samarbejdet med Julius, og vi er sikre på, at vi vil se ham udvikle sig yderligere sammen med resten af holdet.

Julius Voldby udtaler

– Jeg er utrolig glad for mit skifte til B.93.

– Det er en fed klub, som er i en virkelig positiv udvikling og spiller god fodbold.

– Jeg glæder mig til at komme på banen og spille for fansene.

Julius Voldby har skrevet under på en tre-årig kontrakt frem til 2027.

Klubben glæder sig over tilgangen og byder Julius et stort velkommen til Østerbro.

Foto: Ólafur Rye Gestsson.