Andreas Bredahl skifter til 2. divisionsklubben med øjeblikkelig virkning.
Vores angriber Andreas Bredahl skifter Østerbro ud med Amager, da han fremover skal tørne ud for Fremad Amager i 2. division.
Andreas kom til B.93 fra Vejle i sommeren 2024. Siden har han nået 9 førsteholdskampe i B.93-trøjen.
Tidligere har Andreas tørnet ud for Nykøbing FC og FC Nordsjælland, hvor han også spillede på klubbens akademi. Han har også opnået i alt 18 U-landskampe, hvor det blev til 11 målscoringer.
Der skal lyde en stor tak for indsatsen i B.93-trøjen, Andreas! Vi ønsker dig al held og lykke fremover.
Foto: Christian Midtgaard.