Kamp
Referat

VEJLE BOLDKLUB – B.93

Fuld tid
1-0 Amin Chiakha (9')2-0 Amin Chiakha (9')3-0 Christian Gammelgaard (34')4-0 Lasse Nielsen (48')
4-0
14. januar 2026

4-0 nederlag i Vejle

Resultat:
4-0
Spillested:
VB Parken
Dato:
10/1/2026
Tilskuertal:
100

B.93 tog lørdag hul på årets første testkamp med en svær opgave på udebane mod Superligaholdet Vejle.

Kampen blev samtidig et første indblik i relationer, roller og belastning efter vinterpausen.

Vejle fik en tidlig føring efter ni minutter, hvor en cutback fra venstresiden fandt en fri Amin Chiakha tæt under mål. Kun få minutter senere scorer Chiakha også til 2-0, da hjemmeholdet igen fik udnyttet pladsen bag B.93’s bagkæde. To hurtige scoringer satte sit præg på kampens indledning og tvang B.93 til at justere taktisk undervejs.

Efter den svære start fik B.93 bedre fat i spillet og arbejdede sig mere ind i kampen, men havde vanskeligt ved at omsætte perioder med bolden til egentlige afslutninger. Omvendt blev vi straffet igen kort før pausen, da et højt pres fra Vejle førte til boldtab og endnu en scoring til 3-0, denne gang ved Christian Gammelgaard.

I pausen blev der, som planlagt, rokeret kraftigt i begge mandskaber. Fokus var tydeligt på at fordele minutter og teste forskellige konstellationer, og det satte også sit præg på kampens rytme.

Anden halvleg fik mere karakter af en åben træningskamp med mange skift, lavere tempo og færre sammenhængende sekvenser.

Alligevel faldt kampens sidste mål kort efter pausen, hvor Vejle scorede til 4-0 efter et hjørnespark. Bolden endte hos Lasse Nielsen, som ubesværet kunne pande den i nettet. Herefter handlede det for B.93 i høj grad om at holde strukturen, arbejde videre med de aftalte principper og få værdifuld spilletid i benene.

Resultatet blev et 4-0 nederlag, men kampen gav vigtige svar i en tidlig fase af opstarten. Der var områder, der skal justeres men også nyttige erfaringer at tage med videre i arbejdet frem mod de næste testkampe.

Cheftræner Kasper Lorentzen udtaler

– Det var godt at komme i gang med at spille kampe igen.

– Det gjaldt først og fremmest om at alle fik kampminutter, så vi spillede derfor med to forskellige hold i hver halvleg.

– Vi havde suppleret truppen med en del spillere fra U19 truppen, der alle lagde en fin indsats og gjorde det godt.

– Den frosthårde bane i Vejle gav svære vilkår for at vi kunne fokusere på de elementer, som vi havde øvet os på inden kampen.

– Vi arbejder nu videre med tingene på træningsbanen og ser frem til en kamp på lørdag ude mod IF Elfsborg.

B.93 på sociale medier

Følg klubben på Linkedin og Instagram.

Husk også at abonnere på B.93’s YouTube kanal, så du får notifikationer når der er nye B.93 TV-videoer.

Holdet på banen i 1. halvleg

Frederik Ibsen (ud 46′)

Ludvig Henriksen (ud 46′)
Emil Christensen (ud 46′)
Elias Bilali (ud 46′)
Gustav Højbjerg (ud 46′)

Mikkel Wohlgemuth (ud 46′)
Johan Fagersted (ud 46′)

Adam Ahmad (ud 46′)
Tobias Blidegn (ud 46′)
Roni Arabaci (ud 46′)

Julius Voldby (ud 46′)

Holdet på banen i 2. halvleg

Aris Vaporakis (ind 46′)
Mikail Ergin (ind 46′)
Karl Noppen (ind 46′)
Andreas Heimer (ind 46′)
Nicklas Mouritsen (ind 46′)
Fisnik Isaki (ind 46′)
Vito Hammershøy-Mistrati (ind 46′)
Muhammad Huzaifa (ind 46′)
Vincent Abildgaard (ind 46′)
Osman Addo (ind 46′)
Casper Risbjerg Andreasen (ind 46′)

Kampreferat af Emil Nielsen.
Foto: Christian Midtgaard.