26. maj 2026

Sidste hjemmekamp spilles i Sundby

Lørdag 30. maj klokken 15.00 spiller B.93 sæsonens sidste hjemmekamp mod Aarhus Fremad. Kampen afvikles i Sundby Idrætspark og ikke på Østerbro Stadion.

Det sker, fordi Østerbro Stadion er booket til et større internationalt arrangement af Sparta, som har været booket i længere tid. Da alle kampe i sæsonens sidste spillerunde skal afvikles samtidig, har det ikke været muligt at flytte opgøret heller.

Forrige fredag kunne vi endelig vende hjem til Østerbro Stadion og spille vores første hjemmekamp hjemme på Østerbro i 553 dage. Det var en aften, der mindede os alle om, hvad det betyder at spille på ens retlige hjemmebane.

Selvom vi naturligvis helst ville afslutte sæsonen hjemme på Østerbro Stadion, håber vi at se så mange som muligt i Sundby Idrætspark til sæsonens sidste og potentielt afgørende kamp for overlevelse i 1. division.

Som til de øvrige kampe i Sundby vil der igen være gratis bus for ATTEN.93-medlemmer. Bussen kører fra Bottega Estadio én time før kampstart. Du kan også nå at tilmelde dig busturen, ved at blive ATTEN.93’er her.

Vi vil samtidig gerne understrege, at kampen bliver et endegyldigt farvel til Sundby Idrætspark som hjemmebane. Fra næste sæson spiller B.93 sine hjemmekampe på Østerbro Stadion igen.

Køb billet til sæsonens sidste hjemmekamp her.

Foto: Jeppe Wermuth.