På lørdag 21. marts går turen til Kolding, men det bliver langt fra en almindelig udebanetur. For første gang i 26 år har B.93 chancen for at spille sig blandt de 18 bedste hold i Danmark og kvalificere sig til top 6 i 1. division.
Det bliver en dag, hvor fællesskabet er i centrum, og hvor fans og partnere tager afsted sammen for at skabe den bedst mulige opbakning til holdet – og vi vil også have dig med!
Turen er en mulighed for at opleve det, som klubben altid har været bygget på: sammenhold, opbakning og fælles oplevelser. Fra afgang på Østerbro, i Kolding og helt til hjemkomsten om aftenen.
Turen er tilrettelagt, så det er nemt, hyggeligt og endda gratis at tage med. Kampbillet er inkluderet, og der vil være fri forplejning med både øl, sodavand og vand undervejs. Arrangementet er blevet muligt med støtte fra KNB Bogholderi, Sparekassen Danmark, Bottega Estadio, Kagan Turist og Bajeur, som alle bidrager til turen.
PROGRAM FOR DAGEN
- 08:50 – Morgenmad og kaffe på Østerbro Stadion
-
09:15 – Afgang
-
12:30 – Ankomst til Kolding Stadion
-
13:00 – Kampstart: Kolding IF – B.93
-
15:15 – Afgang mod Østerbro
-
18:30 – Hjemkomst til Bottega Estadio.
Alle med hjertet i B.93 opfordres til at tage med og blive en del af en helt særlig dag. Det er en mulighed for at støtte holdet, styrke fællesskabet – og måske være med, når klubben tager et vigtigt skridt tilbage blandt de bedste i dansk fodbold.
Tilmeld dig bus turen her.
Foto: Jeppe Wermuth.