B.93 har skrevet kontrakt med den 18-årige back Valdemar Lykke, som skifter til klubben fra Lyngby Boldklub.
Valdemar har været en af Lyngby Boldklubs akademi, og skrev under på hans første seniorkontrakt tilbage i 2024. Nu går turen altså videre til B.93, hvor han har skrevet under på en 3-årig aftale.
Cheftræner Kasper Lorentzen glæder sig over tilgangen af Valdemar, hvis kvaliteter passer rigtig godt ind i klubbens spillestil.
CHEFTRÆNER FOR B.93 HERRESENIOR, KASPER LORENTZEN, UDTALER
– Vi har været på udkig efter en backprofil, der kan styrke konkurrencen på positionerne, og det får vi med Valdemar.
– Han er en alsidig spiller – lidt af en schweizerkniv – som kan dække begge backpositioner og passer rigtig godt ind i den måde, vi gerne vil spille på.
– Han er dygtig i opbygningsspillet, kan komme højt og bredt i banen og giver os samtidig en større bredde i truppen.
– Han er ung, sulten og har et stort udviklingspotentiale, så det bliver spændende at få ham ind i hverdagen og se ham tage de næste skridt sammen med os.
Også Valdemar Lykke glæder sig over skiftet til B.93.
VALDEMAR LYKKE UDTALER
– Det var et nemt valg for mig at skifte til klubben.
– Jeg har fået et rigtig godt indtryk af både miljøet og de mennesker, der er omkring holdet.
– Jeg ser frem til at udvikle mig som spiller, tage næste skridt i min karriere og bidrage med en masse til holdet.
På vegne af hele B.93, skal der lyde et stort velkommen til. Vi glæder os til at Valdemar og resten af holdet i aktion, når turneringen begynder fredag d. 31 juli.
Foto: Nicolaj Thomsen.