Vælg en side

Med en Fan:Zone på Østerbro Stadion håber vi at se endnu flere på Østerbro Stadion i god tid før kampstart. Støt op om det gode initiativ fra B.93 Fanklub i samarbejde med klubben.

B.93 Fanklubs formand fortæller her om dine nye muligheder som tilskuer på Østerbro Stadion, der kun vil gøre Danmarks hyggeligste stadionoplevelse ende bedre.

Fanklub formand Brian Nehm fortæller

– Det er en stor glæde at vi nu er klar med vores Fan:Zone, som vi har arbejdet på i flere måneder.

– Patrick Hyldgaard og jeg har igennem foråret snakket om at en Fan:Zone vil kunne løfte oplevelsen på stadion, og har brugt de seneste uger på at færdiggøre en ny samarbejdsaftale mellem Fanklubben og ApS’et.

– Det er utrolig vigtigt for os at man får mere end bare en fodboldkamp når man besøger Østerbro Stadion.

– Vi vil skabe en oplevelse som dækker mere end bare fodbold. Vi skal dyrke det store fælleskab som man får på Terrassen. Det gør vi nu med en Fan:Zone før hver hjemmekamp, hvor du bl.a. får billigere øl og anderledes mad end den klassiske grillpølse.

– Der vil til udvalgte kampe blive lavet noget ekstraordinært, og generelt er vi også åbne for forslag hvis du har ønsker til Fan:Zonen, hvor vi starter op med øl, vand, popcorn og den legendariske hjemmelavede cowboy toast. Derudover sætter vi musik på som nøje er udvalgt.

– Fanklubben har indkøbt en masse borde med stole, så alle kan sidde godt.

– Vi har som altid plads til alle, og håber I vil benytte jer af denne mulighed for at varme op til vores hjemmekampe i selskab med andre B.93 fans.

Fan:Zonen åbner altid en time før kick off, og lukker 15 minutter før kampstart, så du kan nå at finde din plads på Terrassen. Du finder Fan:Zonen ved siden af tribunen (mod Parken).

Her finder du den nye Fan:Zone på Østerbro Stadion

Vi glæder os til at sparke den nye Fan:Zone godt i gang på fredag til 1. runde opgøret i Pokalen hjemme mod FC Roskilde.

Yderligere oplysninger

Brian Nehm
B.93 Fanklub formand
Mobil. 26 79 94 66

Flere fordele

Husk også, at du kommer gratis ind som ungdomsmedlem og får fine fordele som medlem af De Unge Engle. Køb sæsonkort og billetter og tab naboen og familien med.

Topfoto: Christian Midtgaard.