John Andreasen

14. John Andreasen (født 20.12.1918/død 04.01.2001) – Æresmedlem i 1984 (65 år)

John Andreasen blev Æresmedlem i 1984 efter han havde været formand i 1973/83. Det blev John A., der afløste Ove som formand i 1973, og sad på posten de næste 10 år. John A., den gang kaldet ”Nikkelhorn”, havde tidligere været med i lederarbejdet i mange år.

John A. havde været i bestyrelsen 1946/50, og kom tilbage i 1952/53, hvor han slog tennismanden Hugo Andersen med stemmerne 87-83 i kampen om pladsen som næstformand. I 1953 blev John A. kasserer i stedet for P. H. Wiinstedt.

John A. var hovedmanden bag jubilæumskampen mod Juventus i 1953, som blev spillet i en udsolgt Idrætspark (41.800 tilskuere). Tempoet på afregning fra kampen gjorde, at John A. måtte trække sig som kasserer. Efter en stædig indsats kæmpede John A. sig tilbage til ledelsen, og det store comeback kom da han blev valgt til formand.

Gennem en periode på 25 år var John A. utvivlsomt den mest betydende person for B93, meget arbejdsom, mange private tilskud til diverse aktiviteter. Han ejede bl.a. firmaerne Apodan og No Name som begge var trøjesponsorer, og i øvrigt havde et væld af 93-spillere ansat.

Udadtil blev John A. særlig kendt for sin lange kamp imod indførelsen af betalt fodbold. Det var ikke få gange han og Emil Sørensen fra FB var på talerstolen og advare imod dette ”skråplan”.

Da DBU så i 1978 indførte betalt fodbold, satte John A. sig ikke hen og surmulede i hjørnet, tværtimod var han hurtig, og B.93 indgik kontrakt med bl.a. Lars Hansen (KB), Frank Olsen (Køge) og Peter Hertz (Ballerup).

Efter 10 år i formandsstolen trak John A. sig tilbage, men fire år senere lod han sig på ny vælge til bestyrelsen, denne gang som prof-formand. Det var så hans fjerde (og sidste) periode. I alt 20 år i bestyrelsen og mange år i spilleudvalget blev det til John A., som fik sin største personlige sejr da han blev udnævnt til æresmedlem.

Efter en stædig indsats kæmpede John A. sig tilbage til ledelsen, og det store comeback kom da han blev valgt til formand.