Kai Truelsen, født 12-03-1927 (København), angriber, 1 kamp/0 mål (1952).
Kai Truelsen var en stor, stærk og hurtig 2. holdsspiller, der i efteråret 1952 fik sin debut mod Skovshoved. I kampen forinden mod Frem (0-3) havde angrebet været uden slagkraft.
Der skete udskiftninger på hele fire pladser. Af forskellige årsager var Børge Christensen, Jørgen Jacobsen, Helge Nielsen/Nitrup og Ole Mullerup blevet erstattet af Vagn Helstad (debut), Hans Jørgen Jensen, Henry Salomonsen og altså Kaj Truelsen (debut). Og posen var samtidig røstet.
Holdet var: Arne Rasmussen – Leif Rønnow, Vagn Helstad – Svend ’Boston’ Nielsen, Poul Andersen, Hans Jørgen Jensen – Orla Mikkelsen, Henry Salomonsen, Kaj Truelsen, Henning Bjerregaard og Ole Mullerup.
Kampen mod Skovshoved sluttede 1-1. Henry Salomonsen udlignede kort før tid. Det så 9.800 tilskuere.
Kaj Truelsen fik kun denne ene kamp. Til næste kamp var han blevet erstattet af Leif Bergqvist, der endnu en gang havde været ude med en skade.
Kaj Truelsen døde den 4. januar 1986 (Østerbro). Han blev 58 år.
14. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen

