Fredericio Sørensen, angriber, 15 kampe/5 mål (1901/03).
Fredericio kom fra Birkerød Kostskole. Han var lidt for langsom til at være en helt ud tilfredsstillende centerforward, men han havde en god behandling af bolden, og sparkede udmærket på mål.
Fredericio var med på klubbens første udenlandsrejse, som gik til Ungarn og Bøhmen. Det var her, at man i Budapest spillede mod holdet med det forunderlige navn: Budapesti Posta-es Tavirde Tisztwiselök Sport-Egyesülete.
B.93 vandt kampen 2-0. De fire kampe i Ungarn og Bøhmen blev alle vundet (24-0 i målscore). På vejen hjem spillede man mod Slavia i Prag (4-3).
23. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen

