Bernhard Emil Persson, født 19-11-1891 (København), angriber, 2 kampe/1 mål (1910).
Bernhard Emil fik sin debut i slutningen af 1910 som erstatning for Alf Olsen, der havde brækket benet i pokalfinalen mod KB.
Bernhard debuterede i hjemmekampen mod Frem (1-1), som blev spillet på B.93’s baner søndag kl. 12:00. Tidspunktet vakte utilfredshed hos publikum, der foretrak kl. 14:00 eller senere.
Et minut før tid misbrugte Knud Hansen fra Frem et straffespark. Han sparkede et par alen forbi målet.
Bernhard Emil var også med i årets sidste kamp mod ØB, som blev spillet samme sted, denne gang dog kl. 14:00.
Efter pausestilling 7-0 vandt B.93 kampen med de usædvanlige cifre 14-2. Det sidste kvarter scorede hjemmeholdet seks gang. Topscorer blev Axel Thufason med seks mål. Bernhard scorede til 8-0.
Det var så Bernhard Emil Perssons karriere på førsteholdet.
4. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen

