Anders Ludvig Palsby (født Petersen), født 06-02-1887 (København), angriber, 4 kampe/0 mål (1904/05).
Ludvig Palsby debuterede som 17-årig mod Frem (3-1). Han var nyoprykket fra juniorafdelingen. Det var før, der var noget der hed lilleput, drenge og ynglinge.
Kampen var den første i KBU-turneringen sæsonen 1904/05. Der var seks tilmeldte hold. Turneringen blev afviklet i perioden september/maj, men kun som en enkeltturnering, så hvert hold spillede blot fem kampe. Ove var med i fire af disse kampe. I sidste kamp skulle B.93 møde KB, og begge hold havde maksimumpoint. KB vandt 3-1, og vandt derved turneringen. Det blev Ludvigs sidste kamp.
Ludvigs lillebror Ove Palsby (årgang 1890) spillede ligesom Ludvig både fodbold og cricket. På cricketbanen var de lige gode, medens Ove var den bedste på fodboldbanen. Til beklagelse sluttede de begge deres sportslige aktiviteter ret tidligt.
Ludvig Palsby døde 14. marts 1957 (København). Han blev 70 år.
1. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen

