Aage Norsker, født 17-03-1901 (Frederiksberg), forsvarsspiller, 1 kamp/0 mål (1927).
Det blev kun til en enkelt førsteholdskamp til den solide forsvarsspiller. Det var KBU-kampen i efteråret 1927 i Idrætsparken mod AB. Holdet var:
Holdet var: Svend Jensen – Fritz Tarp, Charles Jensen – Aage Norsker, Poul Jensen, Helge Scharff – Svend Petersen, Michael Rohde, Erling Christensen, Anthon Olsen og Georg Hansen.
Kampen sluttede 0-0. Hele anden halvleg måtte B.93 spille med 10 mand, idet Erling Christensen var blevet alvorlig knæskadet, efter en al for voldsom tackling af AB’eren Henrik Wahl.
Aage Norsker var ansat i Kjøbenhavns Handelsbank, og spillede for banken i HBKU-turneringen (Handels-og Kontorstandens Boldspil Union). Da kloge folk i 1928 satte alle tiders HBKU-hold var der flere 93’ere md. Som centerhalf Aage Norsker (Handelsbanken), som højre innerwing Michael Rohde (B&W) og som venstre innerwing Kaj Uldaler (vinfirmaet Wilhelm Christiansen).
Som 36-årig, nærmere betegnet, 03-02-1937, fik Aage en søn, som blev døbt Jørgen. Denne Jørgen Norsker blev klubbens formand 1989/99. Så skide være med, at Aage kun fik en førsteholdskamp. En endnu yngre søn Erik Norsker (20-11-1956), er også aktiv i B.93, ikke mindst på banen, hvor han er en lynhurtig angriber, der scorer et utal af mål.
Aage Norsker døde den 1. august 1980 (Strandboulevarden 5, 2. tv. på Østerbro). Han blev 79 år. Sønnen Jørgen døde 4. februar 2016; han blev også 79 år.
8. februar 2016 / Palle ”Banks” Jørgensen

