Nielsen, Claus (årgang 1983)

Claus Grimstrup Nielsen, født 20-01-1983 (Humlebæk), midtbanespiller, 14 kampe/1 mål (2006).

Claus Nielsen, der blev kaldt ‘Gubbe’, kom fra FCK, hvor han spillede på 2. holdet (KB/FCK II). Claus var midtbanespiller, let til bens, god tekniker. Ikke nogen fysisk stærk spiller.

Claus Nielsen debuterede som 23-årig på førsteholdet. Det skete i den første kamp i sæsonen 2006/07, hvor modstanderen var Greve på Østerbro Stadion. En kamp i 2. division/øst.

Holdet var: Nicolas Nielsen – Morten Jørgensen, Mark Strøm (debut), Jimmy Müller, Thomas Høegh (debut) – Kristian Nielsen (debut), Martin Drescher (debut), Claus Nielsen (debut) – Glenn Marcher, Henrik Lyngsø Olsen og Peter Fensholm. På bænken: Goran Alikalfic (målmandsreserve), Kasper Larsen, Venhar Sabani (debut) og Mustafa Al-Saraj. Træner: Michael Schäfer.

Det blev en storsejr på 6-1 (4-0) over Greve, målscorere Henrik Lyngsø Olsen (2), Kristian Nielsen (2), Glenn Marcher (1). Det stemmer på et mål. Det blev såmænd scoret af Claus Nielsen, der scorede kort før pausen.

Det blev et fint efterår for Claus, der ind i mellem var ude i to kampe. De 12 turneringskampe han deltog i sluttede således: Greve (6-1), LFA ude (3-2), Holbæk ude (0-4), KB/FCK hjemme (5-0), Glostrup hjemme (6-0), FC Roskilde ude (4-0), AB 70 hjemme (1-1), Skovlunde hjemme (0-0), Slagelse ude (2-2), Brønshøj hjemme (8-2), Stenløse ude (1-2) og Greve ude (2-2).

Det var i september, at B.93 inden for otte dage (fra 2. til 10.) vandt 5-0 (KB/FCK), 6-0 (Glostrup) og FC Roskilde (4-0). Altså en målscore på 15-0 i tre kampe. Og Henrik Lyngsø Olsen scorede 9 (ni) mål, fordelt i rækkefølge to, fire og tre.

Til trods for disse fine resultater lå B.93 nede som nummer fire efter første halvdel, som blev Claus Nielsens både første og sidste halvdel. Han fik en kompliceret skade, som endte med han måtte slutte karrieren.

19. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen