Leonel Calledo Dahl Montano, født 02-10-1999, midtbanespiller, 48 kampe/12 mål (2017/19).
Ungdom: Skjold (8-10 år) og B.93 (11-18 år), Senior: B.93 (2017/19) , Vejle (2020/21)., Fredericia (leje, 2021) og Esbjerg (2021/>).
Leonel, der er halvt colombianer, var udtaget til pokalkampen i Parken mod selveste FCK (1. marts 2017) Og 17-årige Leonel fik sin debut, da han kom på banen i det 79. minut i stedet for Sebastian Czajkowski, der havde måttet løbe meget mod overmagten.
Holdet var: Ronni Raun – Nicklas Granzow, Aske Lundsgaard, Martin Heisterberg og Emil Farver – Kristian Holm, Anton Peterlin og Nicolai Olsen – Marcus Selandy-Defour, Sebastian Czajkowski og Emmanuel Ogude. Indskiftet: Andreas Heimer, Peter Bjur og Leonel Montano. Ikke benyttet: Lucas Chang-Andersen, Mads Nielsen, Mohammad Ali og Sean Christoffersen.
Da Leonel kom på banen kunne de 3.984 tilskuere konstatere, at kampen for længst var afgjort, idet mesterholdet FCK førte med 3-0, som også blev slutresultatet.
Leonel, kaldet Leo, er ved, at bide sig fast på holdet. I efteråret 2018 scorede han nogle vigtige mål, ude mod Avarta (Glostrup Stadion) i sejren på 1-0. Og i udekampen mod Vanløse 3-0 scorede han to mål. I sæsonen 2018/19 spillede Leonel 27 kampe (ud af 35 mulige), og han scorede imponerende 10 mål som offensiv midtbanespiller og/eller som tilbagetrukket angriber.
Det fik andre klubber til, at interessere sig for talentet. Og i sommeren 2019 blev det meldt ud, at Leonel skiftede til Vejle Boldklub ved årsskiftet. Til trods for en pæn succes hos superligaklubben Vejle, blev han udlejet til 1. divisionsklubben. Og Vejle solgte ham efterfølgende til Esbjerg, som var i vanskeligheder efter nedrykningen fra superligaen. I alle tre jyske klubber har Leonel gjort det fint.
Se også 93’eren portrættet af Leo fra 19. november 2018.
5. januar 2020 / Palle ’Banks’ Jørgensen

