Thomas Fabäch Knudsen, født 11-08-1972 (Sverige), angriber, 9 kampe/2 mål (2002).
Thomas Knudsen – og hans storebror Michael – kom til B.93 efter Preben Elkjær og Thomas Olsen i foråret 2002 havde købt aktierne (af moderklubben B.93) i det konkurstruede professionelle selskab, der drev betalt fodbold i B.93.
De nye ejeres første mission var, at redde B.93 fra nedrykning fra 1. division. Efter første halvdel af turneringen 2001/02 lå B.93 med 15 kampe og kun 12 point i den absolut tunge ende af divisionen. Så brødrene Knudsen skulle deltage i redningsaktionen sammen med de andre nye: René Tengstedt, Ronny B. Petersen og målmanden Anders Amstrup.
Thomas Knudsen havde spillet for Hvidovre (1991/92 – 23 kampe/0 mål) og senere Herfølge (1999/00 – 47 superligakampe/7 mål). Thomas var med til, at sikre Herfølge det sensationelle danske mesterskab i 1999/00-sæsonen (19 kampe/5 mål).
Inden Thomas kom til B.93, havde han senest spillet i Brønshøj. Thomas var en robust angrebsspiller.
Den 29-årige Thomas Knudsen debuterede i sæsonens kamp 21, som var en hjemmekamp mod hans gamle klub Hvidovre.
Holdet var: Anders Amstrup (debut) – Morten Karlsen, Michael Knudsen, Michael Jørgensen, Niels Madsen – Thomas Abel, Troels Jensen, Newroz Dogan – Rami Kais, René Tengstedt og Danny Jung. På bænken: Theis F. Rasmussen
(målmand), Dan Lübbers, Christian Brøndum og Thomas Knudsen. Træner: Jesper Pedersen.
Det blev til en vigtig sejr på 2-1. Det blev til ni kampe for Thomas i løbet af foråret. Han scorede mod HFK Sønderjylland (1-4) og kampen efter ude mod fC Aarhus (1-1). Den sidste kamp Thomas spillede var, udekampen mod allerede oprykkede Farum. B.93 vandt den meget vigtige kamp med 1-0 på mål af Niels Madsen på straffespark. Thomas var ikke med i sæsonens sidste kamp, B.93-Brønshøj hvor begge holdene, på bekostning af Kolding, kunne redde livet med uafgjort. Og kampen sluttede 1-1.
13. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen

