Jørgen Jørgensen, født 17-07-1939 (Esbjerg), angriber, 1 kamp/0 mål (1959).
Jørgen Jørgensen kom fra B1903 som 19-årig, med klistermærket ’en ung lovende spiller’. Han debuterede i den tredje kamp i sæsonen 1959, som var en udekamp mod de forsvarende danske mestre Vejle.
Til den svære udekamp havde B.93 oven i købet afbud fra Kurt Hansen (målmand), Poul Andersen (centerhalf) og angriberne Henning Bjerregaard, Knud Haargaard, Palle Mogensen og Ole Andersen. Så debuten til Jørgen Jørgensen var på en noget billig baggrund.
Holdet var: Tommy Andersen – Leif Rønnow, Anders Yrfeldt – Jørgen Jacobsen, Leif Petersen, Børge Christensen – Kurt Olsen, John Jensen, Leif Poulsen, Erik Jepsen og Jørgen Jørgensen.
Det blev det forventede nederlag (0-4). Hele 7.600 tilskuere overværede opvisningen.
Vi må nok indrømme, at vi ikke har meget styr på hvordan Jørgens videre karriere udviklede sig, hvis den i det hele taget udviklede sig. Han vendte tilbage til B1903. Han var depotejer inde i centrum af København.
Jørgen Jørgensen døde den 23. december 1993 (Albertslund). Han blev 54 år.
17. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen

