Emil Ludvig Peter Jørgensen, født 07-02-1882 (Gentofte), forsvarsspiller, 115 kampe/11 mål (1901/17). Det blev til 4 A-landskampe/1 mål (1911/12). Emil var med til at vinde OL-sølv i 1912, hvor han scorede i semifinalen mod Holland (4-1). Han havde ikke været med i den første kamp, idet han ikke kunne få fri fra jobbet som rodemester ved Københavns Skattevæsen. En fornyet henvendelse gav resultat, og Emil fik lov til at tage til Stockholm.

Emil spillede i ØB i to korte perioder. Emil, også kaldet “Mille”, var en kraftig tacklende spiller, der var svær at komme forbi. Hans spilleform var energisk og robust. Emil havde et fortræffeligt skud, og han gik ofte med frem og tog en skudchance.

Emil var med til at vinde det første DM til B93 i 1916. Han var en lige så fremragende teoretiker som praktiker. Han var ulønnet sekretær for KBU fra 1915 og til sin død 32 år senere. Emil kunne træffes på kontoret i Fælledhuset ugens syv dage i tidsrummet kl. 20,00 – 24,00 (lukkeloven?). Emil Jørgensen, der var inficeret af en “boldbacille”, udførte et enormt stort og betydningsfuldt arbejde til gavn for den københavnske boldsport.

Efter sin død blev oprettet et legat, ’Emil Jørgensens legat’, hvor to ungdomsspillere hvert år modtog et par fodboldstøvler. Blandt prismodtagerne huskes Torben Klarskov, Finn Ludo Jensen og Mogens Frederiksen.

Emil Jørgensen døde den 23. marts 1947 (Gentofte). Han blev 65 år.

10. juli 2011 / Palle ’Banks’ Jørgensen