Jensen, Lars Vang

Lars Vang Jensen, født 12-04-1960 (Nykøbing M.), midtbanespiller, 36 kampe/3 mål (1984/85). Spillede 3 Y-landskampe/0 mål (1977) for Hvidovre.

Ungdom: Brøndby (6-9 år) og Hvidovre (10-18 år). Senior: Brøndby (1979), Hvidovre (1979/80 – 26 kampe/0 mål), Brøndby (1981/83 – i alt 54 kampe/12 mål), Frem (1983 – 10 kampe/0 mål), B.93 (1984/85) og Roskilde (1986/92 – 199 kampe).

Lars Vang var en midtbaneslider med et stort arbejdsområde. Hvor der handles, der spildes, han lavede for mange frispark. Lars var med til at spille Brøndby op i 1. division i 1981.

Han debuterede for B.93 i efteråret 1984 mod Randers Freja (1-1). Holdet var: Jean Jensen – Ole Rojas, Tom Jensen, Ole Petersen, Steen Jakobsen – Keld Kristensen, Carsten Friis, Lars Vang Jensen – Per Jensen, Søren Petersen og Klaus Jensen. På bænken: Lars Hansen og Wlady Jactzak. Træner: Erik Dennung.

Lars Vang Jensen har vundet DM for oldboys med Brøndby.

24. juli 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen