Friis-Hansen, Jørgen

Jørgen Birger Dybbro Friis-Hansen, født 03-06-1935 (RH, København), 7 kampe/1 mål (1953/55).

Jørgen Friis-Hansen var med på det stærke ynglingehold, der i 1952 vandt såvel KBU-turneringen som KBU-pokalfinalen over KB (2-0). I finalen om DM tabte ynglingeholdet knebent DM-finalen i Aarhus mod AGF (2-3).

Holdet var: Ole Jensen – Birger Petersen, Erik Holm Larsen – Kurt Arnskov, Frank Eghjort, Flemming Nielsen – Jørgen Malmquist, Jørgen Friis-Hansen, Ole Bang, Jørgen Jacobsen og Kurt Olsson.

Fem af spillerne, Kurt Arnskov, Flemming Nielsen, Ole Bang, Jørgen Jacobsen og Jørgen Friis-Hansen kom på divisionsholdet.

Jørgen Friis-Hansen debuterede i 1. divisionskampen den 1. november 1953 mod AB, hvor holdet var:
Kai Orla Jensen – Leif Rønnow, Vagn Helstad – Børge Christensen, Poul Andersen, Bent Nielsen – Hans Lauridsen, Jørgen Jacobsen, Jørgen Friis-Hansen, Henry Salomonsen og Kaj-Ove Møller.

Debutkampen blev tabt med 0-5. B.93 havde et rigtigt dårligt efterår med kun tre point i ni kampe. Det gik bedre i KBU-pokalturneringen, hvor Jørgen var med til at besejre B1903 i semifinalen i to omgange, 2-2 og 3-0 i ny kamp. I finalen mod AB (2-1) var Jørgen kun med som reserve.

Jørgen Friis-Hansen scorede et enkelt mål, det var i Aarhus mod AGF (2-4). Efter fem kampe i efteråret 1953, blev kampantallet forøget med en kamp i foråret 1955 (HIK 1-0) og en kamp i foråret 1956 (Næstved 1-2).

Jørgen scorede også 6. marts 1967. Det var sønnen Jakob Friis-Hansen, der opnåede 19 A-landskampe. Jakob, der var forsvarsspiller, repræsenterede B1903, Lyngby, Lille, Bordeaux og HSV Hamburg.

Jørgen Friis-Hansen døde 23-10-2020. Han blev 85 år.

19. november 2022 / Palle ”Banks” Jørgensen