Amin El-Chaer, født 27-01-1981 (Libanon), angriber, 3 kampe/0 mål (2005).
Amin El-Chaer kom til klubben fra FB i sommeren 2005.
Amin debuterede som indestarter i den første kamp i sæsonen 2005/06, som var en udekamp mod Brøndby II. En kamp i 2. division/øst. B.93 havde ikke været helt nede i 2. division siden halvsæsonen i efteråret 1993. Det var et skræmmende dårligt hold, det var lykkedes træneren Ole Mørk at stable på benene. Klart et af det ringeste i historien.
Holdet var: Nicolas Nielsen – Bjarke Vind, Kasper Larsen, Mike Linde Andersen (debut), Yves Mavula (debut) – Kim Madsen, Aske Krohn – Emil Dyre Nielsen, Amin El-Chaer (debut), Henrik Lyngsø Olsen og Anders Hadberg. På bænken: Esben Madsen (målmand), Ronnie Mirabel (debut), Vehbi Sariboga (debut) og Michael Szymanski. Træner: Ole Mørk.
Det blev til et nederlag på 0-2. Det nye hold var underlegne mod Brøndbys divionsreserver.
Amin El-Chaer opnåede genvalg i de to næste kampe – begge som indestarter -, som var en pokalkamp ude på Jens Jessens vej (FB’s baner) mod VLI (Landbohøjskolen), som blev vundet med 2-0 og en turneringskamp på Østerbro Stadion mod Hvidovre (0-3). Han spillede kun disse tre kampe.
Forårets 14 kampe indbragte – ikke overraskende – kun ni point. Kontrakten med Ole Mørk blev ikke forlænget.
Den nye træner Michael Schäfer skulle i forening med den nye sportschef Erling Bøje sammensætte en ny trup, der i foråret 2006 kunne få B.93 fri af den akutte nedrykningsfare til Danmarksserien. Projektet lykkedes.
Amin El-Chaer spillede senere i B1903, hvorefter alle spor ender blindt.
17. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen

