Drost, Nicolas

Nicolas Drost, født 25-03-1978 (Vollsmose), angriber, 34 kampe/13 mål (2003/05).

Ungdom: B1913. Senior: B1913 (1997/01), Køge (2001/03 – 38 kampe/4 mål), B.93 (2003/05), Skjold, Fredericia, Sanderum (spillende træner).

Nicolas Drost var en målfarlig angriber. Han kom fra Køge et lille stykke inde i efteråret 2003. Nicolas debuterede som 25-årig i hjemmekampen mod HFK Sønderjylland. Det var kamp fire i sæsonen 2003/04, som foregik i 1. division.

Holdet var: Nicolas Nielsen – Dan Lübbers, Jonas Troest, Jimmy Müller, Tim Ilsø – Morten Kirk, Sladan Peric, Christian Brøndum – Peter Nymann Mikkelsen, Bajram Fetai og Nicolas Drost. På bænken: Theis F. Rasmussen (målmand), Ole Puggaard, Glenn Marcher og Polat Bozkurt (ej benyttet). Træner: Jesper Pedersen.

Det blev til et nederlag på 0-2. Runden forinden havde B.93 tabt 4-5 i Ølstykke efter en utrolig kamp, bagud 0-2 scorede B.93 fire gange i træk (Christian Brøndum og Bajram Fetai hver to mål), før Ølstykke scorede tre mål ved Peter Knudsen (2) og Mads Junker (90. minut).

Nicolas Drost spillede 30 kampe i 2003/04 og han scorede 12 mål. Da Vejle blev besejret ude 5-3 scorede Nicolas to mål. En bedrift han gentog ugen efter, hjemme mod Randers Freja (3-2). Da hans ungdomsklub B1913 fik en gang bank på Østerbro Stadion (8-0), scorede Nicolas tre gange. Det vigtigste mål scorede Nicolas i næstsidste runde hjemme mod Vejle (1-0), som sikrede en ny sæson i 1. division.

Nicolas Drost meldte fra til sæsonen 2004/05 pga. sine studier. Han spillede i stedet på 2. holdet. Som en sidste kraftanstrengelse blev Nicolas overtalt til et comeback i slutningen af sæsonen, hvor Ole Mørk havde overtaget træningen fra duoen Dan Lübbers og Danny Jung. B.93 røg ud med et brag.

Nicolas Drost, der bor i Dyrup, tiltrådte i 2010 som assistenttræner for Næsby, hvis formand er politibetjenten Poul Jørgensen, der spillede 71 kampe for B.93 (1983/85)

15. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen