Poul Dreiøe, født 28-02-1894 (København), forsvarsspiller, 18 kampe/0 mål (1918/22).
Poul Dreiøe debuterede mod B1903 (3-3), som var første kamp i sæsonen 1918/19. Dreiøe spillede højre back, og var også med i næste kamp som var en pokalkamp mod HIK (10-1). Dreiøes 18 kampe var fordelt på fire år.
Han var med i turneringskampen den 14. december 1919, hvor B.93 mødte KFUM. Kampen, der blev spillet på KB’s baner, udmærker sig ved, at være den seneste dag på året B.93 har spillet.
Det ’historiske’ hold var: Willy Hansen – Poul Dreiøe, Georg Olsen – Christian Grøthan, Poul Jensen, Helge Scharff – August Bøge, Michael Rohde, Fritz Tarp, Anthon Olsen og Otto Palby.
B.93 vandt 6-1 (3-1) på mål af Michael Rohde (2), Anthon Olsen (2), Fritz Tarp og Otto Palby.
Poul Dreiøe stoppede karrieren relativt tidligt. I stedet blev han en af landets bedste dommere, med et utal af kampe i den bedste række.
Derudover var Poul Dreiøe en mangeårig afholdt leder i klubbens ungdomsafdeling. Han var altid iført en cigar i munden.
Død 20-12-1970 (København), 76 år.
5. august 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen

