Clausen, Sebastian

Sebastian Nichlas Riisfeldt-Clausen, født 02-09-1989 (Frederiksberg), angriber, 17 kampe/4 mål (2009/11).

Ungdom: HIK, Fremad Amager, B.93 (12-18 år). Senior: Esbjerg (2006/09 – talentskole). Senior: B.93 (2009>).

Sebastian er en lille lynhurtig angriber, kantspiller. Han er dynamisk i sin fremstød og en udmærket afslutter. Han vendte hjem fra Esbjerg i sommeren 2009, men var skadet.

Sebastian fik sin debut som 20-årig i sæsonen 2009/10, hvor han var med i udekampen mod LFA den 15. november 2009.

Holdet var: Jakob Thomsen – Casper Abildgaard, Martin Heisterberg, Mads Ibenfeldt, Aske Krohn – Emil Dyre Nielsen, Rang Shawkat, Henrik Lyngsø Olsen – Bashkim Kadri, Geert Baunsgaard og Olcay Senoglu. På bænken: Mahir Lisakovic (reservemålmand), Bashkim Ziberi, Sebastian Clausen og Daniel Lindsten (kom ikke ind). Træner: Jeppe Tengbjerg.

Og den lille lynkineser Sebastian kom på banen i 2. halvleg. Kampen sluttede 1-1, målscorer Geert Baunsgaard.

Det er ikke lykkedes Sebastian at blive fast mand på førsteholdet. Det eneste sted han – næsten – har været fast mand, er på skadeslisten. I konsekvens af sine mange skader, har lynkineseren valgt helt at holde sig fra alt fodbold i efteråret 2011.

Sebastian forventer at genoptage karrieren i 2012 (i B.93, red.).

2. september 2011 / Palle ”Banks” Jørgensen