Her kan du se en oversigt over trænere, hjælpetrænere, managere og holdledere for klubbens divisionshold i fodbold for herrer.
Organisationen bag førsteholdet er skiftet adskillige gange. I helt gamle dage (indtil 1936) havde førsteholdet ikke en træner som sådan. Træning og holdudtagelsen blev foretaget af et UK på fem mand med en UK-formand i spidsen. Den første egentlige træner blev Svend Petersen, der ikke havde indflydelse på holdsammensætningen.
Det var først i 1970 (Erik Dennung), at træneren fik sæde i spilleudvalget. Et par år senere fik træneren eneansvar for holdudtagelsen, og sådan har det været siden. Det gjaldt alle seniorholdene.
A-spilleudvalget på fem personer udtog alle seniorholdene (frem til 1970). I 1952 blev indført et såkaldt B-spilleudvalg, som var ansvarlig for 3. holdet og nedefter.
Når A-spilleudvalget (typisk om tirsdagen) havde udtaget de to bedste hold, kunne B-spilleudvalget så gå i gang. Så det blev ofte sent om aftenen førend holdene blev offentliggjort. Det skete ved, at der blev sat holdsedler op på opslagstavlen. Og så stod medlemmerne i kø for at se, hvad ‘idioterne’ havde fundet frem til.
Nedenfor fremgår de forskellige medlemmer af A-spilleudvalget.
Blandt medlemmer af B-spilleudvalgene kan nævnes: Erik Christensen (Maler), Willy Carlsson, Meier Clausen, Paul Davidsen, Anthon Hansen, Stig Kargaard, Erik Holm Larsen, Henrik Lindholm, Ebbe Madsen, Leif Milwertz, Mogens Nielsen, Mogens Bach Nielsen, Birger Pedersen, Niels Ryesgaard, Jørgen Sundquist, Børge Vingaard og Per Vingaard.
Hvis der er sket trænerskift – eller lignende – i løbet af sæsonen, er oversigten opdelt i to halvsæsoner. I perioden 1958 til 1990 spilledes kalenderturnering.
Turneringen 1956/57 varede derfor halvandet år. Da turneringen skulle vendes tilbage til efterår/forår, blev dette gjort på et halvt år (foråret 1991). Samtidig indførtes begrebet ‘Superligaen’ fra sæsonen 1991/92.
Holdledere og assistenter på B.93’s bedste herreseniorhold gennem historien
Tryk på screenshot’et for at se Google Sheet med listen, der aktuelt er opdateret til og med indgangen til 2017. Google Sheet er som det fremgår delt i to på grund af de forskellige overskrifter.
Fra 1967
Før 1967
15. november 2016 / Palle ‘Banks’ Jørgensen.


