Vælg en side

B.93 har indgået en aftale med “Klinik” om at levere gode tilbud på behandling og forebyggelse af skader til vores medlemmer.

“Klinik” er en stor, velrenommeret behandlingsvirksomhed, der tidligere har haft samarbejde med Sparta, FCK og Lyngby Boldklub. Klinikken skal arbejde integreret med vores elitehold, men der kommer gode tilbud på særlige klubvilkår til alle interesserede medlemmer. Du kan altid læse mere på b93.dk/klinik.

De åbner 1. februar 2018 med et hold af fysioterapeuter, ligesom der også er planer om at tilbyde massage, osteopati, akupunktur, kostvejledning og forskellige hold tilbud. “Klinik” vil holde til i klubbens pavillon ved klubhuset, men vil også tilbyde foredrag, events og holdtræning i klubhuset. Klinikkens ejes og drives af to erfarne fysioterapeuter, behandlerchef Eivind Møller og direktør Simon Lübecker, hvoraf sidstnævnte er et kendt ansigt i klubben.

Hans Drachmann.

Simon har spillet fodbold i klubben, siden han var 9 år og gør det stadig. Simon var klubbens fysioterapeut under Christian Andersen m.fl. omkring 2001. Og han er også tennisspiller – dog med lidt mindre talent, forlyder det. Eivind har faktisk også haft kontakt til B.93 tidligere og trådte (kortvarigt) sine barnesko som fysioterapeut i B.93 i 1998. Lige før holdet rykkede i Superligaen.

Hovedformand Hans Drachmann udtaler

– Vi ser frem samarbejdet, som vi er sikre på bliver til gavn for klubbens mange medlemmer.

– B.93 er en stor klub med næsten 3.000 aktive inden for fodbold og tennis, og med det nye samarbejde håber vi både at kunne tilbyde forebyggelse af skader og sikre hurtig og effektiv behandling, når der opstår skader.

– Vi håber, at medlemmerne vil tage godt imod muligheden.

Simon Lübecker fra “Klinik” udtaler

Simon Lübecker.

– Eivind og jeg har i mange år haft en drøm om at levere et helt særligt setup til foreningslivet, og at det kan lade sig gøre nu hos B.93 er en ære. Vi er af den overbevisning at vores tilstedeværelse er et utrolig godt match med de mange medlemmer og det faktum, at det er den del af gamet, når man dyrker sport, at man kan blive skadet i ny og næ.

– Vi har ekspertviden i at få mennesker til at forblive aktive og gøre det, de elsker, på bedst mulig vis. Med den tilgang og med vores dygtige medarbejdere håber jeg, at klubbens elite og menige medlemmer vil opleve, at vi er med til at løfte begejstringen ved at dyrke sport med mindre skader og gener.

– Som klubmand gennem mange år, har jeg hjertet med i det her projekt, og jeg føler, jeg vender tilbage og skal være med til at gøre en forskel. Vi glæder os til, at I oplever vores service for alle, der måtte have lyst og behov på bedste vis i mange år frem.

38882500 er tlf-nummeret eller man kan booke via info@klinik.dk. Hjemmesiden er klinik.dk, hvorfra man også kan online booke. Man vælger blot lokationen Østerbro, når man er inde og booke, hvis man vil til på Østerbro.

Se også interview på B.93 TV: Vandborg møder Simon Lübecker