Vælg en side

På klubbens fødselsdag lørdag den 19. maj udkommer B.93 store jubilæumsbog. Der vil blive rift om bogen, der i første oplag trykkes i 500 eksemplarer. Læs om jubilæumsfestdagen.

Bogen er spækket med historier og billeder helt tilbage fra klubbens stiftelse i 1893 som Cricketklubben af 1893.

Bogen er ført helt op til vore dage. I alt 160 tætskrevne sider skrevet af klubbens to førende historikere – Torben Klarskov og Palle ”Banks” Jørgensen.

Som noget nyt er ungdommens historie for såvel drenge som piger meget grundigt belyst. Se om du kan finde dine forfædre på et af de mange holdbilleder, som bogen er fyldt med.

Pris

  • Prisen er 125 kr. i løssalg
  • Hvis du ønsker bogen tilsendt koster det 200 kr.

Sådan gør du

Forudbestil ved at indbetale 125 kr. eller 200 kr. på klubbens konto i Danske Bank:

Reg.nr.: 3001
Kontonr.: 7026455

Husk ved bestillingen at opgive dit navn og din adresse.

Skynd dig. Der bliver rift om bogen. Rigtig god læselyst.

Venlig hilsen
Redaktionen