Klik billedet
20061116 Enighed om salg af tennishal Udskriv Email
Untitled document

Generalforsamling sagde ja til salg af tennishal

Medlemmerne sagde ja til at sælge B.93 gamle tennishal på Gunnar Nu Hansens Plads og bygge en ny ved Svanemølleanlægget, da der torsdag den 16. november blev afholdt ekstraordinær generalforsamling i klubhuset ved Svanemøllen.

Det skete efter at klubben i den seneste måned har forhandlet en aftale om salget hjem med Sparta, og medlemmerne sagde dermed ja til et salg på de vilkår, der er beskrevet i aftalen.

Både hovedbestyrelsen og medlemmerne ser frem til, at klubben nu kan gå ind i en positiv dialog med Københavns Kommune, med Sparta og med de øvrige idrætsklubber på Østerbro om det, der tegner til at blive en meget spændende helhedsløsning for idrætten på Østerbro, og som halsalget kommer til at indgå i. Som det fremgår af aftalen med Sparta, skal B.93 have sikret, at det er muligt at bygge en ny hal ved Svanemølleanlægget, og klubben håber derfor med generalforsamlingens beslutning på at få et positivt tilsagn fra overborgmester Ritt Bjerregaard til denne vigtige løsning for idrætten på Østerbro.

Der var mødt 80 medlemmer op til generalforsamlingen, som efter en god debat traf en enstemmig beslutning.

 

Skrevet af Hans Drachmann   
Antal hits: 3294
Senest opdateret: 22 september 2016