Klik billedet
20050831 B.93 Motion ny afdeling i klubben Udskriv Email
Untitled document


B.93 Motion - ny afdeling i klubben


Med støtte fra Tuborgfondet på 50.000 kroner er B.93 klar til at åbne en motionsafdeling for nye medlemmer og nye samarbejdspartnere.

Med den nye motionsafdeling håber vi at kunne give et nyt og spændende tilbud til børn, unge, knap så unge og ældre, som ønsker at komme i god form og i godt selskab i en gammel klub med et godt fællesskab og god stemning.

B.93 Motion er ikke et stort moderne fitness-center, men vil have de maskiner og redskaber, der skal til, og vi vil løbende forsøge at opfylde medlemmernes ønsker om forbedringer. Og i B.93 Motion vil medlemmerne kunne få noget andet og mere end andre steder. Vi har andre sportsgrene, vi kan mødes på tværs i Café Frederiks og nyde den gode mad, og der vil blive mulighed for at spille boule og dart. Og så kan man jo også vælge bare at sidde og nyde livet på terrassen efter en time eller to med motion.

B.93 Motion vil henvende sig til folk i alle aldre. Skolebørn, unge og ældre. Mænd og kvinder. Drenge og piger. Alle, der ønsker at komme i bedre form, leve et sundere liv og samtidig være en del af et fællesskab, hvor man har det sjovt i en klub med masser af god stemning, tradition og historie.

Vi har oprettet B.93 Motion efter drøftelser med Dansk Idrætsforbund, og vi samarbejder med blandt andre Folkesundhed København og Kultur og Fritid under Københavns Kommune. Man kan få et individuelt medlemskab af B.93 Motion og dermed træne på egen hånd, på lige præcis den måde, man har lyst til og på de tidspunkter, der passer en.

Hver mandag fra klokken 18-19 vil der være introduktion til nye, individuelle medlemmer. Der er også mulighed for at deltage i hold. For børn, unge eller ældre. Læs mere om mulighederne her hjemmesiden under den selvstændige rubrik B.93 Motion.


B.93 Motion er støttet af


Tuborgfondet_290x40px



Venlig hilsen,

Hans Drachmann
Hovedbestyrelsen

Skrevet af Hans Drachmann   
Antal hits: 3131
Senest opdateret: 22 september 2016