Klik billedet
93'eren: Christian Winther Udskriv Email
Untitled document

24. april 2017
93'eren: Christian Winther
I dag kan vi præsentere Christian Winther i "93 eren" - kendt af de fleste som uovertruffen stadionspeaker og vel nok Palle Banks artsfælle på historiefronten i klubben; bare på foto- og filmklipsiden.


20170423_093205Chtistian Winther (11. april 1972)
Født kl 16.44 på Rigshospitalet, skolelærer i Lyngby. Funktion i B.93: Stadionspeaker på Østerbro stadion siden 2011 samt i redaktionen på B.93 medlemsblad siden 2010. Min familie består af min kæreste Sanne samt vores fire børn: Daniella (15), Johannes (12), Frederik (11) og Alberte (3 måneder).

Grunden til jeg er i B.93
B.93 er hjerteblod. Har fulgt klubben siden 1982, hvor jeg som 10-årig så min første B.93-kamp (B93-KB 3-0, Francker (2) og Kolding (1). Tilskuertal: 2300).

Det jeg holder mest af ved B.93
Klubbens udvikling af talenter samt alle de fantastiske ildsjæle der er i klubben.

Største 93-oplevelse
Da jeg som 13-årig, i midt-80'erne, blev inviteret med til taktikmøde inden en kamp. Kan især huske Ole Petersen, Ole Rojas og træner Lars Francker.

Fem ting I skal vide om mig ...
... Jeg samlede på B.93-kampprogrammer op gennem 80'erne og 90'erne og var storkunde hos Torben Klarskovs Soccershop ...
... Jeg gik i gymnasiet med Kim Milwertz (1988-1991) ...
... Jeg samler på B.93-billeder og drager omsorg for et stort arkiv med diverse B93-fotos gennem årene ...
... Jan Isaksen arbejdede i min søns børnehave samtidig med at Mikkel London arbejdede i min datters SFO ...
... Den 28. april 2017 skal jeg for femte gang på seks år video-dokumentere årets Nostalgifest for tidligere førsteholdsspillere i B.93. Det er et af årets højdepunkter med Palle Banks som uovertruffen og overlegen vært ...


93'eren er skrevet af Claus Vandborg. 

Skrevet af Mogens Hansen   
Antal hits: 269
Senest opdateret: 24 april 2017