Klik billedet
Materiale til generalforsamlingen Udskriv Email
Untitled document

25. august 2013
Husk generalforsamlingen
Aftaletekster ligger til gennemsyn på kontoret fra på tirsdag.


Husk, at vi afholder ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 3. september kl. 19.30 i klubhuset. Hovedbestyrelsen har indkaldt til generalforsamlingen og beder om tilslutning til endelig ændring af klubbens vedtægter, således at det bliver muligt at sælge 80 procent af anparterne i selskabet bag 1. senior, B.93 Kontraktfodbold Aps.

Som bebudet på generalforsamlingen den 6. august har hovedbestyrelsen gennemgået aftalerne en gang til sammen med klubbens advokat, så de nu foreligger i konsoliderede udgaver. Medlemmerne vil kunne gennemlæse aftalerne på klubbens kontor fra på tirsdag den 27. august, altså i en uge før generalforsamlingen.

Hovedbestyrelsen opfordrer medlemmerne til at møde op på den kommende generalforsamling, så vi får et solidt grundlag bag den vigtige beslutning.

Læs i øvrigt mere om den foreslåede vedtægtsændring, aftalerne og baggrunden for dem her.


Venlig hilsen
Hovedbestyrelsen

Skrevet af Hans Drachmann   
Antal hits: 1969
Senest opdateret: 22 september 2016