Klik billedet
Velkommen til triatleter Udskriv Email
Untitled document

Københavns Triathlonklub 1986 rykker ind i B.93's klubhus.

B.93 har indgået aftale om at Københavns Triathlonklub 1986 kan få fast base i B.93 klubhus på linje med den aftale, som vi i snart et par år har haft med håndboldklubben Team København.

Det betyder blandt andet, at Københavns Triathlonklub vil kunne bruge cafeen, klublokalerne på linje med alle os andre, lige som de vil kunne bruge styrketræningsrummet og omklædningsrum på aftalte tidspunkter.

Og først og fremmest vil KTK86 forhåbentlig være med til at udvikle det gode miljø i klubben og skabe liv og aktivitet og god stemning i klublokaler og cafe. KTK86 har 165 medlemmer, klubben er voksende, og de har blandt andet planer om at lave løbetræning med afsæt fra klubhuset og sammen med restauratøren arrangere brunch lørdag formiddag, som forhåbentlig også kunne blive et godt tilbud til B.93-medlemmerne.

KTK86 er en stærk klub, der allerede har vundet en række Danmarksmesterskaber, så de kan måske også give os et par tips. Vi ser frem til at få et godt samarbejde og nye venner, og vi beder alle klubmedlemmer om at tage godt mod triatleterne.

I kan læse mere om KTK86 på klubbens egen hjemmeside ktk86.dk.


Venlig hilsen

Hans Drachmann
Hovedbestyrelsesmedlem, fodboldformand.

Skrevet af Hans Drachmann   
Antal hits: 3236
Senest opdateret: 22 september 2016