Klik billedet
Medlemsblade 1950 - 1959 Udskriv Email
Untitled document


Januar 1950. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1950_1_300pxDer udkom 11 medlemsblade i 1950, kun juli/august var slået sammen. Redaktør var P. T. Jørgensen, der havde haft jobbet siden 1946. I bladudvalget sad derudover: Viggo Baunøe, Aage Blomberg, Verner Christensen, Svend Jørgensen, G. Rode-Jepsen og Viggo Steensen. Fotograf var uændret Gunnar Samson.

Nytår 1950. Formanden Erik Becker så tilbage på 1949, og mente at fremgang trods alt havde kendetegnet året. Sportslig har vi fulgt vor 1. hold i godt og ondt, i sorg og glæde, og resultatet kender vi jo alle, en tand bedre end januar 1949, men fru Fortuna kan let ændre billedet såvel i opadgående som nedadgående retning. Klubmæssigt lever B.93 midt i Idrætsparkens urocenter – Stadions udvidelsesplaner står for døren, og snart må vi se den kendsgerning i øjnene, at der atter foretages en beskæring af arealet.

Klubbens 1. holdsspiller Kai Larsen, Idrætsparkens populære ’Kai Barber’, havde åbnet sin egen frisørsalon under adressen Kai Larsen og Thomasen, Vesterbrogade 45. 

Som nævnt i sidste blad skulle 1. holdet på en tur til Belgien (25.12.49) med hjemkomst i starten af 1950. Forinden turen havde der været tvivl om den kunne gennemføres, en træningsaften blev der sagt, at turen var aflyst, en anden blev det oplyst, at belgierne havde accepteret kravene. Referenten Jørgen Hammeken, holdets anfører, kunne fortælle læserne, at turen havde været hans største oplevelse. De fie kampe resulterede i tre sejre og et nederlag. De to AB’ere Knud Lundberg og Hartvig Møller faldt fint ind i fællesskabet og var en forstærkning på banen. Den første kamp var mod Royal Stade Louvaniste (4-2), hvor Henry Salomonsen chokerede alle – inkl. sig selv – ved at score tre mål. Han fightede, gik til den, centrede engang imellem til sig selv. Næste kamp var mod Union Saint Gilloise (3-2), hvor sejren kun kom i hus pga. af Ove Bocks fremragende målmandsspil. De to sidste kampe omtales i næste medlemsblad.

I ungdomsafdelingen havde klubben: To ynglingehold, tre juniorhold, tre drengehold og to lilleputhold. Før foråret lå 1. junior på førstepladsen (9 kampe/16 point) og 1. ynglinge lå nummer to (8 kampe/14 point). Der blev gjort et stort stykke arbejde i ungdomsafdelingen, som samtlige trænere, Poul Jensen, Carl Sko’mar Hansen, Børge Christensen, Ingemann Petersen, Børge Petersen, Michael Rohde, Niels Thomsen og Frank Jensen fortjener ros for.

Jule five-a-siden var blevet afviklet den 11. december. Trods et dårligt vejr deltog der 10 hold. Årets vindere blev: Jørgen Petersen (Fisker Jørgen), Erik Knudsen, Sven Lorenzen, Verner Christensen samt Henry Salomonsen.

Five-a-side i Idrætsparken blev afholdt den 18. december. B.93 stillede med: Ove Jensen, Jørgen Hammeken, Svend Nielsen, Leif Bergqvist og Knud Petersen. Første kamp blev vundet over Frem (1,1 – 1,1) på lodtrækning, semifinalen blev vundet over Fremad A. (1,2 – 1,0). Finalen blev tabt til AB (0,1 – 3,0), der havde det klart bedste hold. Der var 14.000 tilskuere, og kr. 21.300 til julens fattige.

Tennis ville i lighed med fodbold/cricket oprette en oldboysforening for medlemmer over 45 år. Tennisspillerne Viggo Hansen og Viggo Baunøe havde indkaldt til et stiftende møde den 30. januar.


Februar 1950. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1950_2_300pxForsiden blev benyttet til indkaldelse til den ordinære generalforsamling, torsdag den 23. februar i restaurant ’Karnappen’ inde ved Strøget i Niels Hemmingsensgade. Der skulle mindst vælges to nye bestyrelsesmedlemmer, idet John Andreasen og formanden for cricketspilleudvalget Eigil Gram nedlagde deres erhverv.

Jørgen Hammeken fortsatte sin beretning fra turen til Belgien. Også den tredje kamp, som blev spillet den 31. december, blev vundet. Modstanderen var Royal White Star. Efter bagud 0-3 kort ind i 2. halvleg vendte kampen fuldstændig, og B.93 vandt med 6-3. Aftenbladets sportsredaktør Julius Larsen (=Julle), der tilfældigvis overværede kampen, havde kun ros til overs for præstationen. Nytårsaften blev fejret på Ernst Spiegelhauers hotelværelse, hvor man fik dansk smørrebrød, dansk gåseleverpostej, tykt håndskåret spegepølse og en fin gammel ost. I alt 27 deltog til nytårsfesten på et hotelværelse. Man havde udset ’Sneglen’ (Leif Bergqvist) til at være reserve, til at ordne smørrebrødet. Han er jo gift, og har derfor et særlig håndelag for det huslige, var begrundelsen. Dagen efter, altså den 1. januar, spilledes den sidste kamp, som desværre blev tabt. Spillerne var trætte og banen var en skøjtebane. Resultatet af kampen mente Jørgen Hammeken åbenbart ikke vedkom læserne.

Om turen til Belgien skrev Knud Lundberg i Information. Mellem jul og nytår var jeg en tur med B.93 i Belgien. Det skal ingen hemmelighed være, at jeg havde inviteret mig selv – eller i hvert fald provokeret til en invitation. Det havde været svært for den nuværende generation i B.93 at overtage den tunge arv efter det gamle guldalderhold. Lundberg mente endvidere, at det var et alvorligt handicap for nuværende spillere, at man havde bibeholdt det særskilte omklædningsrum for førsteholdsspillere (det var nu ikke helt rigtigt, det særlige rum blev nedlagt i starten af 40’erne, red.). Kontakten mellem klubbens bedste hold og alle de øvrige medlemmer er noget uundværligt for en klub. Champagneholdet havde den mening, at en cognac inden kampen gjorde en spillers præstation bedre. Lundberg mente, at Champagneholdet vandt til trods for spiritussen, ikke på grund af den.

Den efterhånden traditionelle klubfest skulle afholdes, fredag den 3. marts kl. 20:00 i KB-Hallen. Musik, dansk og solistoptræden. Adgang for medlemmer med pårørende. Mørkt tøj. Billetter á kr. 3,00 fås hos Johnsen og i tennishallen.

Tennis. Oldboysafdelingen startet. Mandag den 30. januar samledes på opfordring af Viggo Hansen og Viggo Baunøe i alt 16 oldboys til drøftelse af muligheden for at få bragt den i 1946 på grund af underernæring afdøde oldboys tennisafdeling til live igen. Der var sendt brev til 50, men de 34 var forhindret pga. selvangivelsesbesværligheder (sidste frist, red.). Komiteen til undersøgelserne om genoplivningen kom til at bestå af: Viggo Hansen, K. Freudenthal, Svend Berger Olsen og Svend Jørgensen.

Bladudvalget var forandret, idet Viggo Steensen og G. Rode-Jepsen efter eget ønske var udtrådt. Som deres efterfølgere havde man formået at få Svend Nielsen (Røde Svend) fra Aftenbladet til at træde ind som medarbejder af fodboldstoffet, medens P. Fjælstad lejlighedsvis havde lovet at skrive i tennisrubrikken.


Marts 1950. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1950_3_300pxGeneralforsamlingen. Traditionen tro valgtes højesteretsdommer Victor Hansen til dirigent. Der var 180 fremmødte medlemmer. Formanden Erik Becker omtalte 1. holdets to ture til hhv. Sverige og Belgien, hvor resultaterne i Belgien havde givet genlyd i alle danske blade. Klubbens lejemål udløb 1. juli 1950, og man havde ikke formået KI, til at finde ud af hvad der skulle ske med Idrætsparken, som måske stod foran en udvidelse. Formanden afviste Henry Rambusch idé om, at indføre en 50 års nål, for så skulle man også have en 60 års nål. Man burde være tilfreds med 40 års nålen. Til erstatning for John Andreasen var der stillet to navne i forslag, nemlig Verner Christensen og Aage Wiit Nielsen. Den skriftlige afstemning blev vundet af Verner med stemmerne 56-21 (kun fodboldmedlemmer kun stemme). På generalforsamlingerne valgtes altid tre af de fem medlemmer i de forskellige spilleudvalg (fodbold, tennis og cricket). Her var ofte kampafstemning, for spilleudvalgene var som oftest ’øretævernes’ holdeplads. I år foregik valgene dog uden formelig afstemning. De to sidste medlemmer i de tre spilleudvalg valgtes direkte af bestyrelsen.

Grunden i Melby lå stadig ubenyttet hen. Johannes Gandil mente, at man skulle bruge nogle få hundrede kroner på at få den i stand, så den ikke faldt for meget i værdi. Det var stadig meningen, at afhænde grunden.

Dansk Boldsport, udgivet af DBU, havde en artikel af rigstræneren Sophus Nielsen (Krølben), hvor Krølben bl.a. skriver: ”Mange af vore bedste spillere fandt andre græsgange, hvor guldet betød mere end glæden ved selve spillet”. Denne holdning gik godt i tråd med DBU’s konservative holdninger. Medlemsbladet var stærk kritisk overfor Krølbens bemærkninger.

Vi præsenterer. En ny type overskrift i medlemsbladet. Det var det nyvalgte tennisbestyrelsesmedlem Viggo Steensen, der var trængt op i krogen til et intervew. Viggo havde været medlem siden sit 17. år. Han havde tidligere siddet seks år i spilleudvalget for tennis.

Vi præsenterer. Også det andet nye bestyrelsesmedlem, fodbold, Verner Christensen blev interviewet til medlemsbladet. Verner var medlem af bladudvalget, hvor han var en flittig skribent under mærket ’Jeep’. Verner var kendt for, at han kom på 1. holdet i en periode hvor han selv sad i spilleudvalget. Verner havde tre ideer til klubben: en badstue, et nyt klubhus og nogle bedre fodboldbaner.

Klubfesten i KB-hallens pejsestue havde deltagelse af 147 personer. Man havde forventet et noget større deltagerantal. Såvel kassereren Wiinstedt som festarrangøren Svend Aage Bruun, slikkede nu deres sår, og det ville nok vare længe før de igen inviterede til fest.    


April 1950. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1950_4_300pxAtter en gang handlede forsiden om divisionsholdet. Foråret handlede om, at holde sig fra sidstepladsen. Den første kamp var en bundkamp i Esbjerg (1-2). Derfor var det uhyre vigtigt, at et andet bundhold ØB blev besejret i næste kamp (1-0). Fælledklubben ØB’s storhedstid var ved at være forbi. Deres to absolutte stjerner, Carl Aage Præst og Helge Bronée, var begge blevet professionelle i Italien, og det kunne mærkes. I den tredje kamp lykkedes det, at få point mod topholdet KB (1-1). Og i øvrigt var det Helmuth Nilsen, der havde scoret de tre første forårsmål. Inden deadline nåede B.93 lige at tabe 0-2 i Århus mod AGF.

Legater. Emil Jørgensens støvle blev tildelt Erik Larsen. Jørn Larsens fodboldtøj blev tildelt Bent Nielsen.

Klubfesten blev evalueret. Nogle mente, at der var for lidt skræp før festen. KB-hallen lå ikke så centralt i forhold til Østerbro, lokalerne var udmærket, til gengæld var betjeningen under al kritik. Prisen på tre kroner var i orden, man skulle ikke gå tilbage til tidligere års 20 kroners dinnerselskab.

Klubmesterskaber, indendørs, tennis. Vinderne blev: Henning Wiig (HS), Grethe Reinhardt (DS), Ole Hytten og Bent Kozeluh (HD), Grethe Reinhardt og Theresia Madsen (DD) og Henning Wiig og Theresia Madsen (MD).

Det lille interview. Eksisterede stadigvæk. Medlemsbladet havde talt med fru Grethe Reinhardt, der netop var blevet dobbelt klubmester. Første gang Grethe havde spillet tennis var i 1944 sammen med Hans Fr. Madsen i Vedbæk. Dagen efter blev hun angrebet af børnelammelse.

Sparekassen for Kjøbenhavn og Omegn havde iværksat en opsparingskampagne rettet imod OL i Helsingfors i 1952. Man kunne købe sparemærker til 1 og 2 kroner og samtidig få udleveret en sparemærkebog. Hvis man gennemførte en fornuftig opsparing (6-7 kroner om ugen), kunne man have til rejsen til Helsingfors ca. 600 kroner. Det var tre unge ansatte i SDS, der havde fået ideen.


Maj 1950. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1950_5_300pxVi gør status. Turneringen var slut. De sidste fem kampe sluttede således: B.1903 (1-3), AB (2-3), Frem (3-1), Køge (0-2) og OB (1-0). Dermed blev KB mestre, foran AB, AGF, Køge, B.1903, Frem, OB, B.93 (14 p.), Esbjerg (12 p.) og ØB (8 p.). I modsætning til de tre foregående sæsoner, havde B.93 ikke denne gang været i overhængende nedrykningsfare. Der var især ros til de to ’gamle’ Jørgen Hammeken og Helmut Nielsen, der havde vist de unge spillere hvor omhyggelig man skulle være med sin træning, og deres rutine og gode overblik havde skaffet mange hårdt tiltrængte point. I foråret scorede B.93 beskedne 10 mål, Helmut Nielsen scorede seks mål, Jørgen Hammeken tre mål. Det sidste blev scoret af Arne Petersen. Der havde været 97.650 tilskuere i forårets kampe, et gennemsnit på 10.850 tilskuere.

Den tidligere landsholdsmålmand Ove Jensen (30 år) havde overladt målet til Ove Bock. Selv spillede han i marken på 2. holdet. Da holdet besejrede ØB med 7-1 var målscorerne: Ove Jensen (4 mål), Eyvind Berger (3 mål) og Bent Nielsen (1 selvmål). Ove Bock havde været medlem af B.93 siden drengeårene. Han havde spillet to kampe på KBU’s udvalgte juniorhold.

Det lille interview. Medlemsbladet Verner Christensen havde talt med Helmut Nielsen, populært kaldet ’Denger’. Han debuterede i 1939. Det havde undret mange, at Helmut Nielsen ikke kom på A-landsholdet (i modsætning til tre af sine brødre). Denger mente nok, at B.93 manglede nogle fortalere i de forskellige udvalg.

Bridge. Efter i bridgeturneringen at have slået HIK (15-1) og AB (10-6) mødte B.93 den 15.april KB til den afsluttende dyst om Läkerol-pokalen. Begge klubber havde fire andele i den smukke stykke sølvtøj, og efter en spændende afslutning lykkedes det B.93 at vinde med 9-7, og derved hjemføre trofæet til ejendom (pokalen står i pokalskabet i Klublokalet på ’Slottet’, red.).


Juni 1950. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1950_6_300pxForsiden var prydet af et holdbillede af 2. holdet. På billedet ses stående: Bent Nielsen, Ove Jensen, Jørgen Voigt, Eyvind Berger, Rudolf Olsen, Leif Bergqvist og Kaj Truelsen. Siddende: Bent Nielsen (Bitter), Hans Pedersen, Ingemann Petersen og Aage Christensen.

Klubmesterskaber, tennis, udendørs. Mestre: Henning Wiig (HS), Ellen Baunøe (DS), Bent Kozeluh og Ole Hytten (HD), Anne-Lis Schmitz og Ebba Jørgensen (DD) og Henning Wiig og Theresia Madsen (MD). Kampen i HS mellem Henning Wiig og Bent Kozeluh blev afbrudt ved stillingen 6-2, 7-5 og 8-7. Kozeluh trådte forkert og måtte opgive. Kampen var livlig og velspillet med mange flotte slag, men det virkede forbavsende, at klubmedlemmerne aldrig, selv ved nok så smukt et slag, gav deres bifald til kende. Er vi virkelig så blaserte i B.93, at man ikke ved et håndtryk kan tilkendegive sin begejstring over en god præstation.

Den 9. maj var der indkaldt til stiftende generalforsamling i B.93 tennis oldboys. Til bestyrelsen blev valgt fem medlemmer. Medlemstallet var beskedent med kun 23. (Navnene på bestyrelsen fremgår desværre ikke af medlemsbladet, red.).

Det stærke 1. juniorhold vandt KBU-turneringen 1949/50. Truppen var: Jørgen Jørgensen, Karl Blaaberg, Erik Larsen, Jørgen Malmquist, Kurt Arnskov, Erik Petersen, Flemming Nielsen, John Hjermind, Ole Pedersen, Jørgen Jacobsen, Jørgen Hansen og Kurt Olsen (ikke ham). Træner og leder var Børge Christensen og Børge Petersen.

Bestyrelsen så således ud: Sagfører, cand. jur. Erik Becker (formand), civilingeniør Helge Scharff (næstformand), fuldmægtig H. P. Wiinstedt (kasserer), værkfører Hans Pedersen (fodbold), butiksmontør Ernst Spiegelhauer (fodbold), disponent Verner Christensen (fodbold), overlærer Viggo Baunøe (tennis), statsaut. revisor Svend Aage Bruun (tennis) og assistent Viggo Steensen (tennis).


Juli/August 1950. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1950_7_8_300pxKøbenhavns-mester i cricket. Normalt blev 1. holdet i cricket nummer tre i turneringen efter AB og KB (eller omvendt). B.93 vandt alle de indledende kampe og nåede let slutpuljen, hvor rækkens tre bedste hold B.93, AB og KB, skulle kæmpe om titlen. Den sidste kamp mod KB skulle vindes. Det blev den – men hvor det kneb. Da Erik Christensen (maler) var bortrejst og Helmut Nielsen i stykker, fik man gennem fodboldspilleudvalgets velvilje assistance af Eyvind Berger og Svend ’Boston’ Nielsen. Det var Ove Jensen der afgjorde kampen med 46 point not out, således B.93 vandt med tre stående gærder. Sejren blev fejret med en aftenfest i Tivoli.

Divisionsholdets træner Carl ’Sko’mar’ Hansen så optimistisk på den kommende sæson. Fra AGF var kommet angriberen Henning Bjerregaard og en nyoprykket ynglingespiller Børge Christensen så lovende ud.

Sekretær i spilleudvalget Erik Larsen var den 12. august blevet viet til frøken Solveig Klingenberg. Dersom andre går i giftetanker, bedes de lade os det vide (medlemsbladet).

Imponerende statistik. Det trofaste medlem G. Lorentzen, der havde været medlem af klubben i en menneskealder, havde tilsendt medlemsbladet en imponerende statistik over samtlige turneringskampe 1. holdet havde spillet (og pokalkampe, red.). Råbalancen sagde 797 kampe – 450 vundet – 115 uafgjorte – 232 nederlag og 2413-1371 i målregnskabet. Det var således et overskud på 218 kampe og 1042 mål.

Det stærke 1. juniorhold, der vandt KBU-turneringen havde været på en sommertur til Bornholm. Turen var beskrevet af de to – senere så kendte spillere – Flemming Nielsen og Jørgen Jacobsen. Og i øvrigt vandt 1. ynglinge også KBU-turneringen.  


September 1950. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1950_300px

Som det tydeligt fremgår af forsiden, så var cricketholdet blevet danske mestre. Det var første – og sidste – gang, at mesterskabet endte på Østerbro. På billedet ses fra venstre siddende: Erik Christensen (maler), Ove Jensen (anfører), Ove Sørensen, Palle Bloch-Jørgensen og Kaare Bloch-Jørgensen. Resten fra venstre: Poul Erik Olivius, Hans Rasmussen, Helmut Nielsen, Svend Nielsen (Boston), Knud Petersen, Jørgen Petersen (fisker-Jørgen), Eyvind Berger, John Jønsson, Ole Buhelt, Per Buhelt og Marius Sørensen.

Kampen om DM blev spillet i Aalborg (26.-27. august), hvor modstanderen var AaB. Holdet rejste fredag aften med færgen ’Jens Bang’ og var fremme i Aalborg havn lørdag formiddag, hvor man blev modtaget af AaB’s anfører Bøgh Jensen på 60 år! Det lykkedes Bøgh Jensen at slå en sekser inden han blev grebet ud af Olivius. Det skulle være Bøgh Jensens sidste kamp for AaB, der også havde Svend Morild på holdet. Efter to spændende dage vandt B.93 kampen med 1 point og fem stående gærder.

Divisionsholdet havde været på en efterårstur til Jugoslavien, afrejse 9. september med fly fra Kastrup, 21 deltagere. Flyveturen til Beograd tog syv timer. Den første kamp blev spillet søndag eftermiddag mod Nasa Krila (0-3) på Røde Stjernes bane i Beograd. B.93 stillede op således: Ove Bock – Svend Nielsen, Knud Petersen – Aksel Kørner, Poul Andersen, Axel Nielsen – Henry Salomonsen, Børge Christensen, Helmut Nielsen, Henning Bjerregaard og Helge Nielsen (Nitrup).

Turens anden kamp blev spillet tirsdag mod Belgrader Sports Club (0-4). I denne kamp blev der også spilletid til målmanden Per Krogh (KFUM), angriberen Kurt ’Nikkelaj’ Nielsen (Skovshoved) samt Aage Christensen og Kaj-Ove Møller. Udover træneren Carl ’Sko’mar’ deltog endvidere P. H. Wiinstedt og Verner Christensen fra bestyrelsen samt formanden Erik Becker.

Den tidligere 1. holdsspiller Knud Rasmussen var blevet udnævnt til underdirektør i Rich-koncernen.

Tennis, junior danmarksmesterskaberne. Her fik klubben tre mestre. I damedouble vandt Bente Ludvigsen og Yvonne Siesbye og i mixdouble vandt Anette Gammeltoft (B.93) sammen med Søren Højberg (-Pedersen).


Oktober 1950. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1950_10_300pxTo dejlige point mod OB. Igen var divisionsholdets ve og vel forsidestof. Efter et skuffende nederlag på 1-2 mod Frem, vandt holdet i Idrætsparken med sikre 4-1 over OB. I pokalturneringen blev det 1-1 mod KB, en kamp der vil huskes for Ove Bocks fantastiske spil mellem stængerne samt Henry Salomonsens udlignende mål. I pokalturneringen var det resultatet efter 90 minutter der talte, og hvis det var uafgjort skulle man finde en ny kampdato, ofte med problemer for turneringen. I dette tilfælde skulle omkampen spilles den dato, der var afsat til semifinaler. 

Et læserbrev fra Carl Westphal var meget kritisk overfor, at klubben tillod en hård tur til Jugoslavien med to hårde kampe på 3-4 dage lige efter turneringen var startet. Det mente Westphal kunne komme til at koste både en exit i pokalturneringen og i den sidste ende en nedrykning fra 1. division. Medlemsbladet satte Poul Andersen til at besvare læserbrevet. Og Poul Andersen kunne ikke se problemet, man fløj frem og tilbage, og man fik to gode træningskampe.

Tennisforbundet havde udsendt ranglisten for sæsonen. 1. Kurt Nielsen (KB), 2. Torben Ulrich (HIK), 3. Per Thielsen (HIK) og 4. Henning Wiig (B.93). Med glæde kunne man se, at Henning Wiig var placeret så smukt som nummer fire, hvilket var en stor forbedring fra sidste års placering som nr. ni. Bent Kozeluh var rykket ned fra nr. 9 til nr. 10, men nu da soldatertiden var forbi, ventede man han fik en stor sæson.

AaB’s medlemsblad skrev om cricketfinalen: B.93 vandt kampen på en bedre taktik end AaB’s. Kaare Bloch-Jørgensen gik i første inning til gærdet for at holde pindene. Det lykkedes ham i næsten fire timer. At han i de samme fire timer kun scorede 48 point må ikke forlede publikum til at komme med tilråb af lignende art, som forekom under hans udmærkede spil ved gærdet. Man må jo endelig ikke glemme, at B.93 var rejst til Aalborg for at spille om mesterskabet, og ikke for at spille som det nu tilfældigvis passede publikum bedst. Kaare Bloch-Jørgensens taktik var rigtig overfor AaB’s kastning, og hans store andel i B.93’s sejr er uomtvistelig. Tilbage er der kun at sige B.93 tillykke ned danmarksmesterskabet! KJ i AaB’s medlemsblad.

Bladet ’Cricket’ skrev: Det var vel nok det stærkeste hold, der sejrede. B.93’s kastning og markspil var bedre end AaB’s – kampen frembrød ualmindelig mange flotte greb og stopninger, men københavnerne var heldige i at undgå den våde mark. Med trods markspil og kastning, ja, selv Palle Bloch-Jørgensens 8 for 32 i 3. innings – så lidet opmuntrende de end var for det store publikum – var af største betydning for B.93. De to brødre (Kaare og Palle) var B.93’s matchvindere.  

Halvor Larsen, der for år tilbage var udsat for et voldsomt benbrud, havde igen været uheldig. I en oldboyskamp blev hans ben så beskadiget, at han måtte på hospitalet, og han ligger nu på Bispebjerg Hospital, pavillon 3, stue 102, afdeling B.

Kaj-Ove Møller kunne træffes på Rigshospitalet, efter han havde fået en hjernerystelse i en kamp mod Malmø FF’s 2. hold. Arne Petersen havde fået fjernet menisken, Børge Christensen var ved at komme sig over sit uheld mod Frem i kampens start (hvor han måtte forlade banen).


November 1950. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1950_11_300pxSom det ses på forsiden var 1. holdet kommet i pokalfinalen. Det skete efter KB var blevet besejret 1-0 (Helmut Nielsen) i den nye kamp og efter at Fremad A. var blevet besejret 1-0 (Henning Bjerregaard) i semifinalen. På grund af omkampen, var finalen mod AB rykket til foråret. Natten før semifinalen fik målmanden Ove Bock et hold over ryggen, så ligesom mod KB-pokalkampen, måtte Ove Jensen i action.

KBU-pokalturneringen havde eksisteret siden 1910, hvor finalen B.93-KB sluttede 2-0. Der havde til dato været spillet 40 finaler. Flest finaler: 1. B.93 (21 gange, 12 sejre), 2. KB (15 gange, 7 sejre), 3. Frem (15 gange, 6 sejre), 4. B.1903 (11 gange, 7 sejre), 5. AB (10 gange, 5 sejre), 6. ØB (3 gange, 1 sejr), 7. HIK (2 gange, 1 sejr), 8. Velo (1 gang, 1 sejr), 9. Fremad A. (1 gang, 0 sejre) og 10. Viktoria (1 gang, 0 sejre). Bemærk venligst, at B.93 ikke har tabt 9 finaler, som man umiddelbart kunne tro (21 minus 12), idet statistikeren G. Lorentzen medregner omkampe som to finaler. B.93’s tal er derfor: 21 finaler, 12 sejre, 2 uafgjorte og 7 nederlag. Og i øvrigt vandt B.93 begge gange der blev spillet omkamp – begge gange mod Frem -, men det er naturligvis indregnet i tallene (undskyld forstyrrelsen, red.).  

I turneringen var de seneste resultater blevet: Køge (2-0), B.1909 (3-2) og AGF (3-3). Derved så det hele jo meget fornuftigt ud. Der manglede endnu tre kampe i efteråret.

Shell-turneringen, som var afviklet siden 1937, skulle vindes tre gange for at pokalen blev vundet til ejendom. Tre spillere havde vundet pokalen to gange: Jannik Ipsen, HIK (1937 og 40), Henning Wiig, B.93 (1944 og 45) og Kurt Nielsen, KB (1946 og 48). Årets vinder blev Jørgen Ulrich, HIK, som derved fik sin første aktie.


December 1950. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1950_12_300pxDivisionsholdets sidste kampe i efteråret: B.1903 (0-1), AB (1-3) og Esbjerg (4-1). Derved lå B.93 på en fornem 4. plads med 9 kampe og 10 point. I kampen mod B.1903 måtte målmanden Ove Bock udgå efter få minutters spil efter et sammenstød med Poul Bresling. I stedet gik Knud Petersen på mål, og derved havde han spillet samtlige 11 pladser. Han stod en flot kamp og fik en enestående presseomtale. Først i slutfasen blev han passeret. Det var fjerde kamp i efteråret, hvor B.93 måtte spille det meste af kampen med 10 mand pga. skader.

Førsteholdet havde inden for det sidste år været i Belgien og Jugoslavien, og nu ventede en ny stor tur. I perioden 22. december til 3. januar skulle holdet til Spanien. Af de ordinære 1. holdsspillere havde Svend Nielsen og Eyvind Berger meldt afbud (Berger kom med alligevel, red.). De ville blive erstattet af Arne Rasmussen og Axel Nielsen. Af fremmede spillere var der tilsagn fra Knud Lundberg (AB), James Rønvang (AB), Dan Ohland Andersen (AB), Kurt Hansen (B.1903) og Erik Kuld Jensen (AGF), der dog meldte fra.

Det lille interview. Denne gang var det Poul Offenbach, bedre kendt som ’Boffa’ der var offeret. Den lille købmand var en populær skikkelse, der opnåede 22 kampe/4 mål i perioden 1923/30.  Nu var ’Boffa’ med på direktørholdet, det lukkede 5. hold.

Medlemsbladet havde talt med anførerne på de forskellige seniorhold, som skulle fortælle om efteråret. Jørgen Hammeken (1. holdet), Bent Nielsen, ’Bitter’ (2. holdet), Jørgen Voigt (3. holdet), Aage Nørregaard (4. holdet) og Verner Christensen (5. holdet) .

Bestyrelsen ved årets udgang: Erik Becker (formand), Helge Scharff (næstformand), P. H. Wiinstedt (kasserer), Hans Pedersen (fodbold), Ernst Spiegelhauer (fodbold), Verner Christensen (fodbold), Viggo Baunøe (tennis), Svend Aage Bruun (tennis) og Viggo Steensen (tennis).


Januar 1951. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1951_1_300pxOverskriften ’Nytår 1951’ er lidt misvisende, der burde have stået ’Nyt år 1951’ eller endnu bedre ’Et nyt år – 1951’. Formanden Erik Becker kunne konstatere, at klubbens flagskib befandt sig 2000 km. sydpå, på den store tur til Spanien. Det forgangne år 1950 havde bragt mange glæder: DM i cricket, fin placering i 1. division, ligesom tennisjuniores havde gjort sig godt gældende.

På turen til Spanien der varede 12 dage blev der spillet tre kampe. Juleaften mod Bilbao (1-2), 1. juledag mod Real Madrid (0-0) og 1. nytårsdag mod Zarragossa (2-5). Til de tre kampe var 30, 50 og 20 tusinde tilskuere. Truppen der rejste den 22. december var: Ove Bock, Poul Andersen, Jørgen Hammeken, Helge Nielsen (Nitrup), Axel Nielsen, Arne Petersen, Aksel Kørner, Arne Rasmussen, Knud Petersen, Dan Ohland Andersen (AB), Knud Lundberg (AB), James Rønvang (AB), Kurt Hansen (B.1903) samt de fire der skulle rejse hjem efter de første to kampe: Henning Bjerregaard, Helmut Nielsen, Eyvind Berger og Henry Salomonsen. I stedet stødte Ove Jensen til truppen, før den sidste kamp, hvor han kom på banen i 2. halvleg som innerwing - og scorede (på straffe). De to første kampe indbragte nogle fornemme resultater, ikke mindst den uafgjorte kamp mod Real Madrid (50.000 tilskuere). I sidste kamp kunne det mærkes, at der var fire af de bedste rejst hjem.  

Ved afrejsen den 22. december kom Ove Jensen ikke med, idet han var blevet syg. Det gav en del panik, idet Ove Bock var meldt ukampdygtig. Man forsøgte at få fat i Eigil Nielsen (KB) uden held. Nu gik det alligevel, idet Ove Bock viste sig at være i orden. Juleaften blev holdt på Hotel Carlton i Bibao sammen med flybesætningen på det chartrede fly fra SAS med kaptajn Johnson i spidsen. Udover træneren Carl ’Sko’mar’ Hansen deltog fra bestyrelsen Verner Christensen og Svend Aage Bruun og fra spilleudvalget Laur. Larsen. Fra medlemsbladet deltog fotografen Gunnar Samson.

Klubbens jule-five-a-side blev afviklet søndag den 17. december, og havde deltagelse af 12 hold. Vinder blev et hold med: Poul Andersen, Kaj-Ove Møller, Leif Nielsen, Ib Segner og Leo Christensen. Til frokosten og andespillet var deltagerantallet 80.

Til den årlige five-a-side i Idrætsparken var der 14.000 tilskuere. B.93 vandt over KB (2,2 – 2,0), men tabte semifinalen til Frem (0,0 – 2,0). Holdet var: Arne Rasmussen, Helmut Nielsen, Knud Petersen, Aksel Kørner og Henry Salomonsen.


Februar 1951. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1951_2_300pxForsiden blev benyttet til indkaldelse til generalforsamlingen, onsdag den 21. februar i restaurant ’Karnappen’ i Niels Hemmingsensgade 8-10. De tre der var på valg, Helge Scharff, Verner Christensen og Svend Aage Bruun, var alle villige til genvalg. Umiddelbart efter generalforsamlingen ville Gunnar Samson vise den film, han havde optaget under 1. holdets tur til Spanien.

Træningen var startet under Carl ’Sko’mars’ ledelse. Mandag og fredag indendørs i Hærens gymnastikskole i Ryvangen. Søndagene benyttedes til gåture! Der var arrangeret træningskampe mod B.1903, Skovshoved og Fremad A. – alle på udebane.

Tennisåret 1950 havde været det måske mest begivenhedsrige i tennissportens historie. Et utal af landets bedste tennisspillere havde gæstet Danmark. Især Davis Cup-kampene med Kurt Nielsen og Torben Ulrich havde stimuleret interessen for den hvide sport.

Inden for vor egen klub havde det også været et godt år. Henning Wiig, vor konstante topspiller, havde haft mange fine resultater. Således blev han danmarksmester i indendørs herredouble, vinder af HIK’s turnering (HD), vinder af HIK-pokalen (HS), vinder af Shell-turneringen (HD), samt klubmester i flere forskellige rækker. Vor nye tredobbelte junior-klubmester Niels Knudsen bør også fremhæves, da han i en alder af 15 år har vist ganske usædvanlige evner og sikkert kan nå langt.







Marts 1951. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1951_3_300pxGeneralforsamlingen var velbesøgt, 203 medlemmer, heraf 143 stemmeberettigede. Som dirigent valgtes overretssagfører Poul Groes. Medlemstallet var pr. 31.12.1950 oppe på 2135 (mod 1893 året før). Omklædningsrummet på 1. salen i Pavillonen var slået sammen til et stort rum, og der var lagt nyt gulv, ikke mindst af hensyn til opsynsmanden Johnsen, der boede nedenunder. Klubbens lejemål med KI var stadig svævende og gik foreløbigt til 1. juli, men derefter håbede man, at kunne få ordnet et lejemål over en længere årrække. Valgene til spilleudvalgene (fodbold, cricket og tennis) forløb uden dramatik, idet alle ni foreslåede blev valgt uden formelig afstemning. Efter mange års virke trak grosserer Viggo Hansen (tennis) sig tilbage pga. sygdom. Der var stort bifald til Viggo, da formanden Erik Becker overrakte ham en erindringsgave i sølv med klubbens emblem.

Efter generalforsamlingen, som var hurtig overstået, blev filmen fra 1. holdets tur til Spanien vist af fotografen Gunnar Samson. Som ledsagermusik ved forevisningen havde Jørgen Hammeken udvalgt en serie melodier, der på glimrende måde bidrog til at fremtrylle den rette sydlandske stemning. Der var stor interesse fra forskellig side til at låne filmen, Dansk Shell, Belysningsvæsenets Boldklub m.fl. (desværre eksisterer filmen tilsyneladende ikke længere, red.).

Ove Bock, målmand på 1. holdet, og elektriker var blevet viet til frøken Inge Strøm (bemærk efternavnet).

Bridgeturneringen blev vundet af Poul Zølck og H. Benz med 609 point foran Henning Wiig og Ernst Henriksen med 532 point. Afslutningsfesten var fastsat til lørdag den 31. marts kl. 17:30 i klublokalerne. I turneringen med klubberne vandt B.93 sidste år Läkerol-Pokalen til ejendom, og nu stod man uden pokal at spille om, så der blev efterlyst en generøs person.


April 1951. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1951_4_300pxForsiden er fra 1. divisionskampen B.93-AGF (0-1), der blev spillet den 26. marts i snevejr i Idrætsparken. Den målfarlige angriber Helmut Nielsen (Denger) spillede sin kamp nummer 200, og fik overrakt blomster af AGF’s anfører, landsholdsspilleren Aage Rou Jensen.

Forårsturneringen startede rigtig skidt, de tre første kampe var mod: B.1909 (1-3), AGF (0-1) og Køge (0-3). Det eneste lyspunkt var, at det ikke kunne blive dårligere. Spillet var ikke til at kende igen. Sammenspillet, det sikre forsvarsspil, skift på fløjene varieret med hurtige gennembrudsforsøg af innerwings, har vi ikke set det ringeste til, og endvidere har det knebet med at stå distancen.

Brødrene Carl Johan Klein og Victor Klein havde indmeldt sig i klubben den 2. april 1901, og kunne således fejre et sjældent 50 års jubilæum. Medlemsbladet bragte et billede af brødreparret, hvor Victor med 111 kampe/32 mål og fem A-landskampe var den klart mest kendte. Carl Johan var medlem af bestyrelsen i 1922/30.

Spilleudvalgene så således ud, de tre første valgt på generalforsamlingen, og de to sidste valgt af bestyrelsen:

Fodbold: Lauritz Larsen, Bent Nielsen, Jørgen Hammeken, Hans Pedersen og Erik Larsen. Cricket: Erik Christensen, Jørgen Petersen, Palle Bloch-Jørgensen, Kaare Bloch-Jørgensen og Preben Poulsen. Tennis: Ole Hytten, Herdis Mølgaard, Micke, Viggo Steensen og Svend Harder Sørensen.

Æresemblem. På initiativ af klubbens næstformand, Helge Scharff, havde bestyrelsen besluttet at indstifte et æresemblem, som det var tanken at uddele til personer indenfor boldsporten som helhed. Den første modtager var KB’eren Kristian Middelboe, der havde været formand for DBU i flere omgange. Overrækkelsen af ærestegnet fandt sted i klubbens lokaler mandag den 16. april.

Dødsfald. Christian Grøthan, den gamle halfback, var den 6. april afgået ved døden i en alder af 60 år. Han opnåede 165 kampe/25 mål for B.93 samt 31 landskampe.

Legater: Leif Rønnow Petersen modtog Jørn Larsens legat, medens Ole Flemming Hansen og J. Krause modtog Emil Jørgensens legat.


Maj 1951. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1951_5_300pxDer måtte komme en reaktion. Igen er det førsteholdet i fodbold, der er forsidestof. Efter tre nederlag i forårets tre første kamp, kom der tre sejre i træk mod OB (2-0), Esbjerg (3-2) og Frem (1-0). Turneringens tre sidste kampe var mod: AB (1-2), KB (0-3) og B.1903 (1-1). Derved sluttede B.93 på en 7. plads, efter at have været i nedrykningsfare før sidste kamp. Ganske sensationelt rykkede de tre sidste års mestre KB ned i 2. division. Ind i mellem turneringskampene spillede man pokalfinale mod AB, hvor 23.700 tilskuere så akademikerne vinde en kneben sejr på 1-0. Det gennemsnitlige tilskuertal var i forårets turneringskampe 7.400. I kampen mod OB scorede Kaj-Ove Møller til 1-0 samtidig med han brækkede benet. Det kostede et års pause.

Pokalfesten fandt sted i Park-Restaurationens selskabslokale, hvor der var en fin stemning trods nederlaget mod AB. Der blev holdt taler af formanden Erik Becker, den tidligere formand Poul Groes, der talte på æresmedlemmernes vegne, træneren Carl ’Sko’mager’ takkede spillerne, anføreren Jørgen Hammeken takkede sine kammerater, næstformanden Helge Scharff takkede æresmedlemmerne og til sidst P. H. Wiinstedt der holdt tale for damerne. Senere på aftenen tog en deputation med formanden og Jørgen Hammeken i spidsen over til AB, der festede i deres klublokaler og overrakte en hjertelig lykønskning, som traditionen bød sig.

Tennis. Indendørs klubmestre: Henning Wiig (HS), Bodil Andersen (DS), Ole hytten og Leif Christoffersen (HD), Bodil Andersen og Erna Frederiksen (DD) og Leif Christoffersen og Annette Gammeltoft (MD).

Cricketforeningen ’Square leg’ stiftet 2. maj 1951. Den nyoprettede forening havde til formål, at søge oparbejdet et cricketfond til gavn for cricketsporten i B.93. Hvis B.93 vandt en cricketkamp (alle hold) skulle der betales 10 ører, udeblivelse fra træning uden afbud kostede 25 øre, et tabt gribechance kostede 50 ører o.s.v. Spilleudvalget skulle bestyre foreningen, hvis kasserer var Henning Benz, medens Ove Jensen var inkassator.


Juni 1951. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1951_300px

Ove Jensens flotte cricketrekord. I årets første turneringskamp, hjemme mod Næstved, scorede Ove Jensen 252 point not out, hvilket var en forbedring af Svend Morilds gamle rekord på 243 point. Ove Jensen åbnede kl. 09:02 og de første 100 point nåede han kl. 10:40. Ved 150 point overlevede han to gribechance, og da holdet lukkede kl. 11:50 var danmarksrekorden på 252 point not out (45/4’ere, 1/3’er, 10/2’ere og 49/1’ere) en kendsgerning (rekorden holdt i knap 50 år, red.).

I samme kamp spillede Palle Bloch-Jørgensen sin kamp nr. 100. Han var den kaster i klubbens historie, der havde taget flest gærder, nemlig 424 i alt for 5.494 point eller 12,95 pr. gærde, et virkeligt fint gennemsnit. Og i øvrigt havde han kastet i alt 10.472 bolde i de 100 kampe. 

Det lille interview. Denne gang var det Henning Bjerregaard medlemsbladets rapporter Verner Christensen havde haft i stolen. Bjerregaard var inden sæsonen kommet fra AGF. Han var født i Århus i 1927 af agtværdige forældre, som det hedder. Han havde fået et bedre job i København, og havde valgt B.93, fordi hans gamle ven, tolderen Axel Nielsen spillede i klubben.

Rund fødselsdag. Kvartermester Hansen, en af klubbens mest trofaste medlemmer, fyldte 80 år. Der blev sendt mange venlige tanker til den tidligere kvartermester, der om sommeren opholdte sig i Sydsjælland. Michael Rohde overrakte en gave tillige med klubbens 40 års nål på fødselsdagen, idet Hansen i 1910 blev medlem af klubben.

Klubmesterskaber, tennis, udendørs. Mestre blev: Henning Wiig (HS), Ellen Baunsøe (DS), Henning Wiig og Leif Christoffersen (HD) og Herdis Møllgaard og Anne-Lis Schmitz (DD). Der blev tilsyneladende ikke spillet mixdouble.

Tennispåklædning. Diskussionen gik på om man måtte spille i nøgen overkrop (mændene). For at være liberal overfor eventuelle solfanatikere, ville reglerne blive således, ordret: Spil med nøgen overkrop – uden påtale – kan finde sted før kl. 16:00 (søndage undtaget) og efter dette tidspunkt på de bagerste baner samt nede ved ’præstens have’, hvorimod det ikke vil blive tolereret ved randbanerne og turneringsbanerne, dvs. hvor publikum har direkte adgang til at følge spillet.


Juli/August 1951. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1951_7_8_300pxDet engelske cricketbesøg. Efter mange års forløb, lykkedes det atter at få besøg af engelske cricketspillere, nemlig The Tooley Street Brookers Cricketclub. Kampen kunne ikke spilles på klubbens egne baner, hvor man for et beskedent honorar lejede sig ind op AB’s bane på Nørre allé. Kampen, der gik over to dage, blv vundet af englænderne med tre point og syv stående gærder.

Der var kommet fire nye i 1. holdstruppen. De nyoprykkede ynglingespillere Leif Eriksen, Per Sørensen og Ove Mullerup. Derudover var Hans Jørgen Jensen kommet fra Hammel. Træneren Carl ’Sko’mager’ var interesseret i at få point i starten af turneringen. Derfor var der lagt ud allerede den 1. juli med konditionstræning på Gentofte Stadion.

Vor cricketspiller Jørgen Petersen, kaldet Fisker-Jørgen, havde fået en dejlig søn. Den unge mand blev straks meldt ind i ’Square leg’ og blev medlem nummer 93 (han blev født den 3. juli, og kom til at hedde Jens Jørgen, og blev senere redaktionschef på Tipsbladet, red.).

Halvor Larsen var fra sæsonen 1951/52 blevet engageret som træner for FB. Halvor på 34 år måtte opgive sin egen karriere efter to alvorlige benbrud. Det var tydeligt at se på hans gang, at han havde spillet sin sidste kamp (haltede ret meget).

Medlemsbladets aktive fotograf Gunnar Samson havde forslået bladudvalget, at man sendte et medlem til OL i Helsingfors for at fotografere fra begivenhederne. Bladudvalget skulle samle sammen, så den udvalgte kunne rejse uden udgifter. Udvalgets medarbejdere syntes det var en fremragende idé.




September 1951. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1951_9_300pxEn god begyndelse. I pokalturneringen var det lykkedes, at besejre AB med 2-1 på to mål af den nyoprykkede ynglingespiller Ole Mullerup. Kampens spiller var dog målmanden Ove Bock, som fik lidt af et gennembrud. Hans uortodokse stil fejrede store triumfer, og alt hvad han lavede har sikkerhedens stempel. Halfbackkæden havde fået to nye ansigter, en ude fra, Hans Jørgen Jensen, der skulle være soldat, og en fra vort eget opdræt, Leif Rønnow Petersen. I angrebet var kommet Jens Bech Jensen fra OB.

Turneringen var startet med: B.1903 (0-0) og Skovshoved (3-2). Spilleudvalgets formand Lauritz Larsen fyldte 50 år den 8. september.

Træner i ungdomsafdelingen: Carl ’Sko’mager’ Hansen og hjælpetræner Jørgen Voigt (ynglinge). Poul Jensen og hjælpetræner Børge Christensen (junior). Michael Rohde (drenge). Niels Thomsen og hjælpetræner Frank Jensen (lilleput).

Tennis. Ved DM for ynglinge og juniores var B.93 repræsenteret af: Bente Ludvigsen, Inge Raffel, Lone Forchammer, Niels Knudsen, Jens Rosendahl, Jan Raffel, Vibeke Gøtzche og Christian Lillelund. Spillerne præsterede mange flotte kampe, men det var kun Niels Knudsen der blev DM-vinder (HS).

Cricket. Det lykkedes ikke at forsvare det danske mesterskab, da holdet tabte knebent til KB og Frem. Træningsforholdene var mildest talt elendige. Træningen begyndte sidst i april i det forbedrede og nu udmærket cricketbur, men straks viste ulemperne sig ved at det var for nær fodboldbanen og virkede generende på storebror. Klubbens 2. hold med den fortræffelige anfører Jørgen Petersen (Fisker-Jørgen) viste flotte resultater og blev turneringsvinder. Også drengeholdet vandt sin række.


Oktober 1951. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1951_10_300pxVi kan ikke koncentrere os om to opgaver. De gode resultater i pokalturneringen, primært sejren over AB (2-1), gav bagslag i turneringen, hvor det var blevet til nederlag mod Esbjerg (0-1) og Køge (1-2). Der var debut til Orla Mikkelsen, der tidligere havde været medlem af AGF, og Helmut Nielsen gjorde comeback efter et års fravær. Stævnet havde spillet i London mod Tottenham (1-2), hvor tre af de bedste spillere var Poul Andersen, Svend Nielsen og Henning Bjerregaard.

Henry Rambusch, en af de første guldaldertids koryfæer, ingeniør Henry Rambusch, fyldte 70 år. Fødselaren er den dag i dag lige så interesseret i ’den runde’, som da han for over 50 år siden spillede en glimrende venstre fløjmand på 1. holdet.

Det lille interview. Denne gang omhandlede de to unge nye førsteholdsspillere Leif Rønnow Petersen og Ole Mullerup, der var to af klubbens egne talenter. Rønnow var elektromekanikerlærling på Titan og ’Mulle’ var kontorlærling på et forsikringskontor.

Redaktøren P. T. Jørgensen havde lavet et interview med tennisspilleren P. R. Jørgensen, som med sine 53 år stadig var aktiv og netop havde fejret store triumfer i Skjoldturneringen. Anderledes gik det, da P. R. tabte finalen om klubmesterskabet i 1928 til den skandinaviske mester Axel Petersen med 0-6, 0-6 og 0-6. P. R. havde siddet i spilleudvalget siden1938.

En meddelelse: Grundet på papirmangel og de stadig stigende trykkeripriser, ser vi os desværre nødt til at lade bladet i november udgå, således at næste nummer først udkommer medio december.






November/December 1951. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1951_11_300pxBane 19’s endeligt. Indgangen til B.93 skulle flyttes fra Østerbrogade til P. H. Lings allé strækkende sig gennem bane 19.

Førsteholdet havde slået Frem (3-1) i pokalsemifinalen, og var klar til finalen mod KB, en kamp der blev flyttet til foråret pga. vejret. I turneringen derimod gik det dårligt. I forlængelse af de to nederlag mod Esbjerg og Køge havde man spillet mod: B.1909 (1-3), AB (1-3) og OB (0-2). Efter fem nederlag i træk kom der heldigvis point på kontoen i de to sidste kampe i efteråret mod Frem (1-1) og AGF (1-0). Det gav seks point i ni kampe, og det tegnede igen til et alt for spændende forår.

Formanden Erik Becker havde bebudet sin afgang til næste generalforsamling. Hermed opstår et meget vanskeligt problem for klubben, og såfremt formandens beslutning er definitiv, vil det allerede nu være påkrævet for medlemmerne at se sig om for at finde den rette efterfølger.

Niels Lage, et kendt og velfortjent medlem, afgik den 19. november, 62 år gammel, ved døden som følge af en færdselsulykke. Lage hørte i perioden 1920/36 til en af klubbens bedste cricketspillere og var navnlig som kaster af høj klasse.

Five-a-siden skulle finde sted den 16. december, og medlemsbladet forventede, at frokosten ville blive forsinket en time, at Hans Pedersen ville byde velkommen i få velvalgte ord, at Børge P. ville udbringe et ’tjikkelikker’, ’tjikkelikker’ bom, bom, at ’Prins Aage (Nørregaard) ville holde frikvarter med bedske angreb på spilleudvalget, at Halvor Larsen som sædvanlig ville vinde de fleste af de varer, han selv havde medbragt og at sluttelig Skovgaard ville lokke en stor del af forsamlingen på gale veje.

Sagt på tomandshånd. Medlemsbladet havde en samtale med Bageren – også kaldet Poul Zølck, som der stod. Bageren, der for nylig var fyldt 50 år, fortalte om gamle dage med ’Guldaldersalen’ og ’krukkeværelset’. Han havde været træner for SBU’s udvalgte juniorhold. Det var før Hr. Zølck blev ungdomstræner i B.93.

Tennis. Årets rangliste så således ud: 1. Kurt Nielsen (KB), 2. Torben Ulrich (HIK), 3. Henning Wiig (B.93), 4. Mogens Felsby (HIK), 5. Bent Poulsen (KB), 6. Bent Kozeluh (B.93), 7. Søren Højberg Petersen (HIK), 8. Erik Bjerre (KB), 9. Leif marwitz (KB) og 10. Per Thielsen (KB).

Cricket. Drengeholdet bestod af: Flemming Nielsen, Børge Christensen, Jørgen Lund, Ole Flemming Hansen, Bjarne Andersen, Allan Bredahl, Leif Holm, Otto Jacobsen, Børge Hald, Jørgen Juul, Flemming Scharff, Jørgen Junior, René Hansen, Ole Sørensen, Torben Andersen, Erling Henriksen, Ole Hyltoft, J. Kristoffersen, Niels Rasmussen, John Runow og Eigil Crone. Drengene, der vandt KM, blev instrueret af Ove Jensen, Kaare og Palle Bloch-Jørgensen og Per Buhelt. Bemærk, at der var kommende politiker (Jørgen Junior) og forfatter (Ole Hyltoft) i skaren.


Januar/Februar 1952. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1952_1_2_300pxForsiden blev benyttet til indkaldelse til generalforsamlingen, som skulle afholdes, onsdag den 27. februar i restaurant ’Karnappen’. Det store spørgsmål var hvem der skulle være den nye formand, efter Erik Becker, der trak sig efter fire år på posten.

Der udkom ni medlemsblade i 1952, et mindre end sidste år. Redaktør var stadig P. T. Jørgensen.

Julens five-a-side blev som sædvanlig en succes. Der var 10 hold. Vinder blev: Verner Jespersen, Børge Petersen, Helge Nielsen (Nitrup), Arne Klimer (f. Nielsen) og John Jønsson der kunne hæve fem fede gæs ved kasse 1. Dagens bedste spiller var Helge Nielsen. Efterfølgende var der underholdning af Demant med harmonika, og dertil solisterne ’Jesper’, ’Fisker’, ’Maler’ og Schou samt causøren ’Prins Aage’.

Indendørs fodbold. Havde ’dansk premiere’ i Malmø, og det blev københavnsmestrene fra B.93, der vandt turneringen ved at besejre B.1903 i finalen. Holdets store spiller var troldmanden Henry Salomonsen, der scorede syv af B.93’s otte mål i finalekampen. Holdet var: Knud Petersen, Henry Salomonsen, Helge Nielsen (Nitrup), Henning Bjerregaard, Svend ’Boston’ Nielsen, Leif Rønnow Petersen og Poul Andersen.

Ved afslutningsfesten for 1. holdet, der fandt sted i klubbens lokaler, overrakte formanden hver af 1. holdsspillerne en smuk scrapbog, på hvis omslag klubbens emblem og ejerens navn var påtrykt. Det er tanken, at enhver debutant på 1. holdet får overrakt en lignende bog.

Som tidligere nævnt havde medlemsbladet fået den idé, at de ville sende et klubmedlem til OL i Helsingfors. Valget var faldet på skolelæreren Jørgen Voigt, der udover at spille på 3. holdet også var træner for ynglingene. Voigt havde altid vist den rette klubånd; ihærdig i sine kampe, levende interesseret i klubbens trivsel – og dertil en god kammerat.

Restaurationen var pr. 1. januar overtaget af fru Ragna Spangenberg.

Tre af de gamle tenniskæmpere: Olaf Lindstrøm, Poul Groes og Harald T. Waagepetersen fejrede et sjældent jubilæum i tennishallen fredag den 18. januar, idet de gennem 40 år havde haft deres faste fredagstimer fra kl. 17-18. Som fjerdemand var indtil sin død Skovgaard-Petersen. Tennishallen blev taget i brug dagen efter (19. januar), og officielt indviet den 6. februar i overværelse af daværende kronprins Christian og kronprinsesse Alexandrine. Indbudt var ministre, borgerrepræsentanterne og aktionærerne.


Marts 1952. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1952_3_300pxGeneralforsamlingen. Helge Scharff blev valgt til formand med akklamation. John Andreasen blev næstformand efter hård kamp. Der var mødt 204 medlemmer, hvoraf de 173 var stemmeberettiget (passive har ikke stemmeret). Som dirigent valgtes overretssagfører Poul Groes. Som ny formand valgtes som nævnt Helge Scharff, hvorfor der skulle vælges ny næstformand. Efter lidt slagudveksling om de to kandidater, John Andreasen (fodbold) og Hugo Andersen (tennis), gik man til skriftlig afstemning. Det blev til en kneben 87-83 sejr til John A.

Bestyrelsen kunne meddele, at fra den 22. marts er den eneste indgang til klubbens anlæg fra P. H. Lings allé, idet såvel døren ved Øster allé som indgangen ved Park Teatret er konstant lukket for al passage, også for fodgængere.

På generalforsamlingen kom det frem, at når træneren Carl Sko’mars kontrakt udløb til sommer, ville den ikke blive forlænget, idet bestyrelsen ønskede en ny træner ind i klubben. Formanden benyttede lejligheden til at takke Carl Sko for hans arbejde i klubben.

Fodboldafdelingen holdt møde den 13. marts i klubbens lokaler for seniores og ynglinge. Dommeren Aksel Asmussen (B.1903) fortolkede de nye obstruktions-regler. Carl Sko gav på sin sædvanlige friske og fornøjelige måde spillerne en sidste saltvandsindsprøjtning.

Sagt på tomandshånd. Medlemsbladet bragte et langt interview med den nye næstformand John Andreasen. Han var ikke forundret over, at han skulle ud i hård kamp om næstformandsposten, når fodbold i forvejen havde majoritet i bestyrelsen. Øverst på John A’s dagorden stod; forbedring af klubbens økonomi, istandsættelse af tennishallen, at skabe gode samfundsborgere og at bygge et nyt klubhus. John A. gik for at være anti-tennis, men det mente han var noget vrøvl.

Bridge. Den årlige afslutningsmiddag med efterfølgende generalforsamling fandt sted i klubbens lokaler, lørdag den 1. marts. Klubmestre blev Poul Zølck og afdelingens formand H. Benz. I klubturneringen med HIK, AB, KB og B.93 var der i fællesskab udsat en ny vandrepræmie, en sølvkande, som skulle vindes fem gange i alt for at blive ejendom. B.93 havde fået den første andel i præmien.


April 1952. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1952_4_Sidste_300pxDa B.93 fik sejrsmålet mod AGF var forsiden, og denne gang illustreret ved et billede fra den glædelige begivenhed, hvor målscoren Kaj-Ove Møller også ligger inde i nettet. Forårsturneringen, hvor B.93 kun havde seks point fra efteråret, var startet elendigt: Skovshoved (1-4), B.1909 (0-1) og AB (2-2), men så fulgte en serie på tre kampe med samme resultat: AGF (1-0), B.1903 (1-0) og Køge (1-0).

B.93 havde målmandsproblemer, først blev Ove Bock skadet, så blev 37-årige Hans Pedersen kaldt til undsætning, så kom Arne Rasmussen på mål, så fik Arne dårlig skulder, så blev nu 38-årige Hans Pedersen kaldt til undsætning, så glemte Hans P. sine støvler (str. 37) i toget til Odense mod B.1909, og endelig kom Arne Rasmussen tilbage. I kampen mod B.1909 brækkede den farlige målskytte Helmut Nielsen benet to steder.

Normalt blev KBU-pokalfinalen spillet i efteråret. På grund af diverse omkampe, resultatet efter 90 minutter talte, skulle finalen først afvikles i forårsturneringen, og da der var et tæt program i DM-turneringen, kneb det med at finde en dato. Det kneb for KBU, at finde en passende dato, så B.93 – der var i nedrykningsfare – truede med at stille med et sekundahold. Det hjalp imidlertid med tre sejre i træk. Modstanderen blev KB, der netop havde slået serieholdet Hvidovre i omkampen. B.93 tabte finalen med 0-2 i overværelse af 14.600 tilskuere.

Den initiativrige cricketafdeling påtænkte som propaganda at lave en stor cricketplakat, der skulle lokke publikum ind til turneringskampene. Ligeledes agtede man at trykke et program til hver kamp.

Dødsfald. Efter lang tids sygdom døde Skærtorsdag det gamle trofaste medlem bankfuldmægtig Hans von Lindholm (far til Henrik, red.). Igennem mange år mødte Lindholm søndag efter søndag op på fodboldanlægget, hvor han med glødende interesse fulgte alle holdene lige ned til de mindste drenge. Lindholm vil blive savnet meget af de gamle medlemmer.

Ved DM i tennis, indendørs, var Henning Wiig i alle tre finaler. I single vandt han semifinalen over Torben Ulrich 6-3, 4-6 og 6-0, men i finalen tabte han til Kurt Nielsen 2-6, 6-8, 6-2 og 0-6. I herredouble og mixdouble tabte Henning Wiig også finalekampene. Bent Kozeluh tabte i 1. runde til Jørgen Ulrich med 6-0, 6-8 og 7-9 efter Kozeluh havde haft ni matchbolde.


Maj 1952. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1952_Ny_5_300px

Sæsonen der gik. I 1. division sluttede B.93 ganske pænt på en 6. plads med 17 point for 18 kampe og fem point foran AGF, der måtte rykke ned. Målscoren i de 18 kampe var 18-24, hvilket fortæller alt om, at det var forsvarets fortjeneste at livet blev reddet. Således gav de 18 scorede mål 17 point i kassen bl.a. via fem sejre på 1-0. Det gennemsnitlige tilskuerantal lå på 10.000. Kun Svend ’Boston’ Nielsen havde været med i samtlige sæsonens 22 kampe, heraf fire pokalkampe.

Afslutningsfesten foregik på ny ved, at deltagerne mødtes i klubben til et glas vin, hvorefter bussen kørte selskabet ud i det blå, denne gang til Kystens Perle i Snekkersten.

Ynglingeholdet var i pokalfinalen, efter at have besejret Frem med 4-1 i semifinalen. Modstanderen ville blive KB. Holdet mod Frem: Ole Jensen – Birger Petersen, Erik Holm Larsen – Kurt Arnskov, Frank Eghjort (anf.), Flemming Nielsen – Jørgen Malmquist, Jørgen Friis-Hansen, Ole Bang, Jørgen Jacobsen og Kurt Olsson. Målscorer: Ole Bang (2), Jørgen Friis-Hansen og J. Malmquist.

Skadesafdelingen. Et grimt uheld havde ramt Haldur Lasthein, der i tennishallen havde sprængt akillessenen. Arne Petersen, der kom så slemt til skade ved et grimt motorcykleuheld, lå stadig til observation på hospitalet under klubbens mangeårige medlem læge Allan Gammeltoft. Efter 48 dages sygeleje havde Helmut Nielsen atter vist sig på anlægget, ganske vist med stok, men det gik glædeligt fremad.

I bladudvalget var Ole Hytten (tennis) blevet erstattet af H. Micke.

Bestyrelsen: Civilingeniør Helge Scharff (formand), direktør John Andreasen (næstformand), fuldmægtig P. H. Wiinstedt (kasserer), værkfører Hans Pedersen (fodbold), butiksmontør Ernst Spiegelhauer (fodbold), grosserer Verner Christensen (fodbold), overlærer Viggo Baunøe (tennis), statsaut. revisor Sven Aage Bruun (tennis) og assistent Viggo Steensen (tennis).

Spilleudvalg:

Fodbold: John Andreasen (formand), Aage Blomberg, Ingemann Petersen, Erik Larsen og Ernst Spiegelhauer.

Cricket: Palle Bloch-Jørgensen (formand), Ove Jensen, P. Buhelt, S. Nørgaard, Erik Christensen.

Tennis: Viggo Steensen (formand), Svend Harder Sørensen, H. Micke, Dissing Sørensen og Arne Hermansen.


Juni/Juli 1952. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1952_Ny_6_300pxSom det fremgår af forsiden vandt ynglingeholdet pokalfinalen over KB. På billedet får anføreren Frank Eghjort overrakt pokalen af bestyrelsesmedlem i KBU, navnkundige K. K. Hansen (KFUM). Meget underligt er finalekampen ikke omtalt, ikke en gang resultatet. Vi har derfor set os nødsaget til, at søge andre græsgange, og det kan meddeles, at B.93 vandt finalen med 2-0 på mål af Jørgen Malmquist og Flemming Nielsen. Medens vi er væk fra medlemsbladet kan samtidig oplyses, at ynglingeholdet, der også havde vundet KBU-rækken, spillede DM-finale i Århus mod AGF, hvor der var 2000 begejstrede tilskuere, idet AGF vandt 3-2 (1-1): 1-0 (41.) John Amdisen: 1-1 (45.) Ole Bang: 1-2 (70.) Flemming Nielsen, str.: 2-2 (82.) John Amdisen, 3-2 (83.) Lejf Nielsen. B.93 kom til finalen ved sejre over Viking i Rønne og Køge på Gentofte Stadion.

Klubben havde erhvervet sig en motortromle til brug for såvel fodbold- som tennisbanerne. På grund af leveringsvanskeligheder kom den så lovlig sent for tennisbanernes vedkommende, så det var for tidligt at udtale sig om resultatet, men medlemmerne sagde dog, at en bedring af banerne er mærkbar.

Michael Rohde var inviteret til OL. Det var afdøde overretssagfører Hans Madsen, formand for Københavns Idrætspark, der havde indstiftet et legat på sin 60 års fødselsdag, hvor renterne skulle bruges til en idrætsmand kunne overvære en olympiade. Denne gave var tilfaldet vort æresmedlem, Michael Rohde, og medlemsbladet lykønskede på det hjerteligste for denne store ære.

Sagt på tomandshånd. Denne gang havde medlemsbladet lavet et interview med Georg Lorentzen (født 22-05-1887, red.), som var klubbens alvidende statistiker. Han havde ført statistik de sidste 40 år i fodbold og cricket. Han havde cricketresultater fra 1900 skrevet på indpakningspapir. Lorentzens egen karriere var hurtig stoppet, idet han arbejdede hver dag til kl. 19:00 og gik på handelsskole tre gange ugentlig. Han søn (Ole Gade Lorentzen, red.) på 10 år var startet i B.93 med fodbold og cricket.


August 1952. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1952_300px

Vore to successpillere i Olympiaden. Forsiden var forbeholdt et dobbeltinterview med Poul Andersen og Svend ’Boston’ Nielsen, der begge havde været blandt de bedste på det danske OL-hold. Danmark spillede mod Grækenland (2-1), Polen (2-0) og i kvartfinalen mod Jugoslavien (3-5).

Til olympiaden med. Som bekendt havde medlemsbladet foranlediget, at skolelærer Jørgen Voigt blev inviteret til OL i Helsingfors. Turen derop foregik med båd, det tog 1½ døgn, til gengæld kostede en pakke smøger kun kr. 1,30 og en whisky med soda to kroner. Rejsebeskrivelsen var på tre sider.

Carlos Pintér var ansat som ny træner i stedet for legendariske Carl ’Sko’. Carlos Pintér var født i 1910 i Bratislava (Pressbourg) af ungarske forældre; nu schweizisk borger. Emigrerede til Schweiz i 1930. Blev medlem af Locarno FC, der straks efter kom i division national. 1936 til Bern, medlem af Bernese FC.  Året efter kontrakt med Sliema Wanderers på Malta, hvor han spillede til krigens udbrud 1938. Vendte da tilbage til Schweiz som spiller og træner i Bellinzona. Kom i 1950 til Ecole Fédéral du Sport, Macolin (Schweiz), hvorfra han fik diplom som professionel sportstræner. Talte fem sprog.

Dødsfald. Lauritz Jensen var død den 5. august i en alder af 63 år. Lauritz var et mangeårigt fodboldmedlem, og var Danmarks ældste aktive sportsjournalist, hvor han skrev under mærket ’Risse’, bl.a. i Idrætsbladet. Også den gamle 1. holdsspiller Aksel Madsen var død, han blev 68 år.






September 1952. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1952_Ny_8_300pxEr kvalerne begyndt igen. Den nye turnering startede med en sejr i Køge (3-1), men så begyndte uheldene, først i Esbjerg (1-2), hvor Poul Andersen blev skadet i kampens begyndelse, så mod B.1903 (0-2), hvor Knud Petersen blev skadet tidligt i kampen. Og det var lang tid før begrebet 12-mand blev opfundet. Også den fjerde kamp mod Frem (0-3) blev tabt. De to nyoprykkede ynglinge Flemming Nielsen og Jørgen Jacobsen havde vist lovende takter.

I turneringen 1951/52 havde B.93 tilmeldt 10 ungdomshold: 2 ynglingehold, 3 juniorhold, 3 drengehold og 2 lilleputhold. Eneste rækkevinder blev 1. ynglinge med 18-14-1-3 og målscore på 48-21.

Navne. Svend V. Berendt fyldte 60 år den 17. september. Svend ’ Boston’ Nielsen var anfører på A-landsholdet mod Holland (3-2), og blev den yngste anfører gennem tiderne. Kvartermester Hansen og frue kunne fejre guldbryllup (det er endnu ikke lykkedes os, at finde ud af hvad kvartermesteren hed til fornavn, red.). Klubben havde fået en ny pladshund ved navn King, som er rask og rørig og let til bens, som en ’advarsel’ til medlemmerne om at være i træning. King var en schæferhund.

Avisen ’Berlingske Aften’ skrev: I B.93 har man vanen tro en række ændringer, dels på grund af sygdom, og dels fordi man nødigt spiller med det samme hold to gange i træk. Poul Andersen har meldt sig spilleklar, og det skulle betyde stor styrkelse af forsvaret. Det medfører, at Svend Nielsen på søndag spiller sin landsholdsplads, mens Rønnow Petersen bliver højre back. Så har man taget Børge Christensen med igen som fløjhalf, og det er kun godt. At han overhovedet har været sat af er mindre godt. Men i angrebet er der på ny sket ændringer, og det er for 117. gang gået ud over holdets smarteste spiller, Henry Salomonsen. Som den mand dog vandrer fra førsteholdet til sekundahold og fra plads til plads. Han har i øvrigt i dette efterår vist noget af sit bedste spil og lavet gode mål, men han må mangle tække dér, hvor han helst skulle have det – i spilleudvalget.


Oktober/November 1952. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1952_Ny_9_300pxForsiden var et billede af den nye træner Carlos Pintér i gang med træningen. Efter den dårlige start på efteråret, fire kampe og to point, blev det 1-1 mod Skovshoved og en meget vigtigt sejr på 3-0 i Odense mod B.1909 på to mål af Henry Salomonsen og et af Henning Bjerregaard. Og det blev til en fornem debut for den nye målmand Leif Sjøberg.

Det lille interview var denne gang med træneren Carlos Pintér, som havde to ønsker, at det kære mandskab i B.93 måtte blive virkelig prima, og det er muligt, når samarbejdet mellem bestyrelse, spillere og træner kan fortsætte på samme behagelige måde som hidtil. Det andet ønske var, at lære det skønne lands svære sprog rigtigt.

Shell-turneringen blev vundet af Kurt Nielsen, som derved vandt trofæet til ejendom, idet han også vandt turneringen i 1946 og 1948. Der havde været spillet om trofæet siden 1937, og udover Kurt Nielsen stod også Henning Wiig og Jannik Ipsen med to – nu værdiløse – aktier.

Og i øvrigt kunne man nu atter få the i tennishallen, da sukkerrationeringen var ophævet.

Cricketholdet var: Palle Bloch-Jørgensen, Kaare Bloch-Jørgensen, Erik Christensen, Ove Jensen, Jørgen Petersen, Per Buhelt, Knud Petersen, Leif Holm, M. Horsted, Sidney Nørgaard, Ole Flemming Hansen, Hans Rasmussen, Palle Lorentzen, Bent West, Ove Sørensen, Jens Andersen, Erik Jørgensen, Erik Nielsen, Bjarne Andersen og Flemming Nielsen.






December 1952. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1952_Ny_10_300pxDe fire sidste kampe i efterårsturneringen var mod: Esbjerg (3-0), OB (1-2), B.1903 (4-1) og AB (2-2). Derved var det blevet til ni point i ni kampe, og holdet lå solidt placeret i midterfeltet. Flest mål i turneringen var scoret af Henning Bjerregaard (6 mål), Henry Salomonsen (4 mål) og Jørgen Jacobsen (2 mål). Den halvårlige afslutningsfest blev denne gang holdt i Søpavillonen.

To gange 50 år. I november fyldte først Poul Offenbach rundt den 10. Og dagen efter var det Henry Demant der rundede de 50 år. De gamle i klubben glemte ikke de to kammerater, og begge modtog mange hilsner på dagen.

På DM-ranglisten var placeringerne: 1. Kurt Nielsen (KB), 2. Torben Ulrich (HIK), 3. Søren Højberg (HIK), 4. Jørgen Ulrich (HIK), 5. Henning Wiig (B.93), 6. Bent Kozeluh (B.93), 7.Boris Mathiassen (AB), 8. Bent Poulsen (KB), 9. Erik Bjerre (KB) og 10. Helge Johansen (KB).

Ungdomsafdelingen i cricket benyttede 29 spillere, nemlig: Ole Flemming Hansen, Erling Henriksen, Børge Hald, Ole Sørensen, Benny Petersen, Jørgen Juul, Flemming Scharff, Jørgen Lund, Kaj Otto Jensen, Torben Andersen, Bjarne Andersen, Ole Gade Lorntzen, B. Christiansen, Leif Harrebye, Otto Jacobsen, Erik Jepsen, René Hansen, brødrene Vagn og Flemming Nielsen, J. Kristoffersen, Eigil Crone, Arne Møller, Niels Rasmussen, Allan Bredahl, Søren Svejstrup, Brun Valentin, Finn Jacobsen, Fl. Rudorski og Jørgen Jensenius.

Sådan er Poul Andersen, skrevet af Knud Lundberg i Idrætsbladet. Han sparker ikke bolden op ad banen på må og få. Han finder en medspiller. Har han ingen fri medspiller i synsfeltet, så tager han en dribling og ser sig for igen. Så har synsfeltet ændret sig, især fordi medspillerne ved, at hvis de trækker fri, så bliver de også spillet præcist. Man har kaldt hans driblinger frække. Det er de i reglen ikke. Han dribler med bolden inde under sig, korte drejninger med hele kroppen over bolden. Skulle modstanderen få en fod på, sker der ikke noget ved det. Poul Andersen holder fast. Sådan skal en forsvarsspiller drible. Det betyder utroligt meget for hans forwards, at de får bolde, de kan spille videre på uden at skulle slås om den først.

Medlemsbladet. Grundet på de dyre omkostninger ved medlemsbladet vil næste nummer først udkomme den 1. februar 1953, hvor vi vil bringe dagsorden og dato for generalforsamlingen samt årets oversigt over fodbold og tennis. Der udkom dog et ekstranummer på to sider i januar måned, hvor bestyrelsen for oldboys indkaldte til en stor ’Hvem-ved-Hvad’ konkurrence under ledelse af Gunnar ’Nu’ Hansen.


Januar/Februar 1953. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1953_Ny_1_300pxOrdinær generalforsamling fandt sted, onsdag den 25. februar kl. 19:00 i restaurant ’Karnappen’ i Niels Hemmingsensgade 8-10. Der skulle findes erstatning for kassereren P. H. Wiinsted, Hans Pedersen og Viggo Baunøe.

Søndag den 14. december samledes fodboldseniorerne til den traditionelle jule-five-a-side. Der deltog 60 spillere, det var Ernst Spiegelhauer der stod for arrangementet. Vinder blev holdet med: Knud Petersen, Leif Eriksen, Aksel Kørner, Jørgen Voigt og John Hansen.

Julens five-a-side i Idrætsparken blev vundet af B.93 med holdet: Knud Petersen, Henry Salomonsen, Leif Rønnow Petersen, Poul Andersen og Helge Nielsen (Nitrup).

Indendørs i KB-hallen. Også dette stævne, der strakte sig over tre søndage, blev vundet af B.93 efter kampe mod: Fremad A. (4-4), KB (8-4), B.1903 (4-4), Frem (9-3), ØB (8-3) og AB (7-5). Vinderholdet var: Poul Andersen (målmand), Svend Nielsen, Henning Bjerregaard, Knud Petersen, Henry Salomonsen, Helge Nielsen (Nitrup) og Leif Rønnow Petersen.

Det næstbedste indendørshold spillede ved HIK’s pokalstævne i tennishallen på Hartmannsvej, hvor det blev til et nederlag i første kamp mod Hellas (6-7). Holdet var: Leif Bergqvist, Flemming Nielsen, Aksel Kørner, Jørgen Jacobsen, Ole Mullerup, Svend Andersen og Ole Bang.

Jubilæumsfest. I forbindelse med klubbens 60 års jubilæum den 19. maj havde bestyrelsen nedsat et fastudvalg til tilrettelæggelse af en fest for medlemmerne. Festen finder sted i Håndværkerforeningen. Nærmere enkeltheder omtales i næste nummer, men reservér allerede nu tirsdag den 19. maj.

Klubbens tidligere mangeårige tennisbestyrelsesmedlem Frede Pedersen fyldte 60 år den 2. februar.


Marts 1953. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1953_2_300pxGeneralforsamlingen. Der var mødt 150 medlemmer op. Som dirigent valgtes overretssagfører Poul Groes. Klubben havde mistet seks tennisbaner i forbindelse med udbygning af Østerbro Stadion, hvor der skulle bygges ny tribune og atletikbanen skulle udvides. Klubben havde fået et 10-årigt lejemål, og en årlig lejenedsættelse, og der var grund til at sige Idrætsparken tak for den forståelse, hvormed de har set på klubbens arbejde for idrætten. En jubilæumskamp mod Juventus var på tegnebrættet, John Andreasen redegjorde for status i sagen. Samme John Andreasen skiftede fra næstformand til kasserer efter Wiinsted, medens Sven Aage Bruun rykkede op som næstformand. Anders Møller blev valgt som afløser for Ernst Spiegelhauer.

Valget af de tre tennismedlemmer til spilleudvalget blev dramatisk. Først tabte Viggo Steensen, der sad i spilleudvalget til Henning Wiig med 13-40. Så blev Mogens Ebbe valgt uden modkandidater. Så skulle Viggo Steensen op imod E. Halfter, og tabte denne gang 17-32. Den hårde medfart til Viggo beklagede Svend Harder Sørensen i et læserbrev. Et arbejde gennem 10 år, kunne nok have fortjent et par velvalgte ord. Kun formanden takkede ham.  

En kort præsentation af de nye i bestyrelsen eller spilleudvalget: Anders Møller, født 07-11-1918, indmeldt sommeren 1940, spillet på diverse sekundahold. E. Halfter, indmeldt i 1922, dyrkede tennis til 1935 og igen aktiv fra 1951. Mogens Ebbe, født 30-06-1914, indmeldt i 1940, var i spilleudvalget i tennis 1947. Henning Wiig, født 19-08-1917, indmeldt 1922, havde spillet både fodbold og cicket, indehaver af 11 danmarksmesterskaber i tennis.

Legater. Jørn Larsens mindelegat var tildelt Leif Eriksen, medens Emil Jørgensens legat tilfaldt Erik Jepsen. Og i øvrigt havde Jørn Larsens forældre tilsendt klubben 1.000 kroner til forhøjelse af legatet.

Oldboys afdelingens ’Hvem-ved-Hvad’ konkurrence formede sig som en fornøjlig kamp mellem 3-mandshold fra 1. holdet, Sekundaafdelingen, cricketafdelingen samt oldboysafdelingen. Med Gunnar Nu Hansen som en fortræffelig leder vandt 1. holdet bestående af: Helmut Nielsen, Leif Sjøberg og Flemming Nielsen en populær sejr. Flemming Nielsen var forbløffende dygtig, og blev da også topscorer med 17½ point ud af 18 mulige.

Indendørsholdet vandt også en pokalturnering i KB-Hallen, hvor Malmø var inviteret med som gæst. B.93 stillede med det sædvanlige hold: Poul Andersen, Svend Nielsen, Leif Rønnow, Knud Petersen, Henning Bjerregaard, Helge Nielsen (Nitrup) og Henry Salomonsen. I finalen blev Frem besejret, efter B.93 to minutter før tid var bagud med to mål.

Programmet for jubilæumsdagen, tirsdag den 19. maj: Kl. 8: Standerhejsning. Kl. 13-14: Reception. Kl. 18,30: Festmiddag i Håndværkerforeningen. Kl. 22-02: Optræden af Poul Mourier og andre kendte kunstnere. Påklædning: Smoking eller mørkt tøj. Pris: Kr. 25,-. Hvis man først ønskede, at komme kl. 22 var prisen tre kroner.


April 1953. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1953_Ny_3_300pxDet gælder om at udnytte sine evner. Overskriften henviste til, at Svend ’Boston’ Nielsen havde skrevet kontrakt med Roubaix i Frankrig. Et stort tab for B.93, idet Boston var en af holdets absolutte støttespillere.

Endnu engang så det ud til, at B.93 måtte slås for livet i 1. division. Efter et pænt efterår startede forårets ni kampe mod: KB (0-2), Køge (2-2), Skovshoved (0-4) og Frem (0-1), og Boston var rejst efter den første kamp. Medlemsbladet nåede lige, at glæde sig over, at næste kamp mod B.1909 (3-2) gav to point. Og Jørgen Jacobsen scorede alle tre mål.

Sekundaafdelingen havde været på den årlige påsketur til Grenaa. Det var et noget blandet hold der tog af sted i år. I første kamp var holdet mod Grenaa (5-2): Boesen – Bruno Axelsen, Erik Holm Larsen – Flemming Nielsen, Bent Struck, Preben Hammeken – Knud Hansen, Jørgen Jacobsen, Ole Bang, Per Sørensen og Svend ’Gokke’ Andersen. I den anden kamp (4-2) var der også deltagelse af Mogens Bach, Mogens Nielsen, John Hjermind, Leif Holm, Kai Seip og Aage Nørregaard.

I anledning af klubbens jubilæums udsender medlemsbladet midt i maj måned et udvidet nummer, hvori der i tekst og billeder gives en gennemgang af de sidste 10 års sportslige begivenheder. Skriftet ligger under punktet ’Jubilæumsskrifter’ på hjemmesiden.

Kampen mod Juventus var kommet i stand, skulle spilles 16. juni i Idrætsparken. Ungdomsafdelingen ville få gratis adgang, øvrige medlemmer skulle betale normal pris. Billetpriser for voksne svingede fra 3 kroner (Hockeybanen) til 12 kroner (Overdækket siddetribune).

Tennis. I DM for ynglinge blev stortalentet Niels Knudsen tredobbelt mester. I single vandt han over klubkammeraten Jan Raffel med 6-3 og 6-1. I herredouble vandt han sammen med Jens Rosendahl (B.93) og i mixdouble sammen med Jytte Hansen (Aarhus). Lone Forchhammer vandt ynglinge single. Allan Sander blev mester i herredouble for juniores. En fin høst for ungdomsafdelingen.


Juni/Juli 1953. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1953_Ny_5_6_300pxSom det fremgår af forsiden var der udsolgt til jubilæumskampen mod Juventus, hvilket betød 41.800 tilskuere. Arrangementet var en dundrende succes. Det var en lun sommeraften og kampen var fin. Italienerne havde store navne som Viola, Boniperti, Parola samt ikke mindst de tre danskere John Hansen, Karl Aage Hansen og Carl Aage Præst. B.93-holdet var forstærket med målmanden Per Henriksen (Frem) og strategen Knud Lundberg (AB). Juventus vandt 2-1, for B.93 scorede Jørgen Jacobsen.

Efter kampen var der banket i Nimbs selskabslokaler, hvor de italienske spillere fik overrakt et kongeligt porcelæns askebæger med klubbernes emblemer. Præsidenten Agnelli fik en kæmpestor vase. Dagen efter var B.93 vært på en dejlig bustur i Nordsjælland. Og så retter alle B.93’s medlemmer en varm tak til bestyrelsen med en særlig adresse til primus motor, John Andreasen for det strålende arrangement, et arrangement, der med tre stjerner vil gå over i klubbens historie som en af de allerstørste dage. Det var en dag, hvor enhver 93er rankede ryggen, hvor klubbens navn med hæder blev nævnt af tusinder.

Jubilæumsfesten i Håndværkeforeningen var også en succes. Festen kulminerede, da formanden for DBU, Ebbe Schwartz overrakte vor formand, Helge Scharff, Dansk Idræts-Forbunds æresnål, og der var ’bid’ i de efterfølgende hurraråb. Talernes antal var legio, og svenske gæster fra Helsingborg og Malmø FF ledsagede deres hilsner af smukke gaver.

DM-turneringen 1952/53 var slut. B.93 sluttede af mod: Esbjerg (3-0), OB (1-2), B.1903 (4-1) og AB (2-2). Det gav 18 kampe og 17 point (30-32), hvad var nok til en placering som nummer seks. Nummer 10 og sidst blev B.1909, som derved rykkede ud. Efter tre mesterskaber i træk rykkede KB sensationelt ud, de strøg direkte retur, og vandt som nyoprykker DM-titlen, hvilket ikke var sket tidligere.

Runde fødselsdage. Johannes Gandil fyldte 80 år den 21. maj. På jubilæumsdagen to dage forinden deltog Gandil i receptionen, hvor han var ude og sparke til ’den runde’. Poul Groes, den tidligere formand, fyldte 70 år den 2. juni. Han var stadig aktiv tennisspiller.

Erik Becker. Ved receptionen på klubbens 60 års fødselsdag overrakte den tidligere formand klubben en smuk sølvskål kaldet ’målskålen’. Den skulle overrækkes hvert år til den spiller på 1. junior, 1. ynglinge, 2. senior eller 1. senior der havde scoret flest mål i DBU eller KBU-turneringerne. Ved lighed var yngste person vinder. Når en spiller tre gange havde vundet pokalen var den til ejendom.

Medlemsbladet bragte otte sider billeder fra jubilæumsarrangementerne. Fotografen var naturligvis Gunnar Samson.

Den 4. maj fik cricketspilleren Kaare Bloch-Jørgensen en søn, og pudsigt nok fik broderen Palle Bloch-Jørgensen samme dag en datter. Knud Petersen blev gift med Irene Greisen den 3. juni.

Dødsfald. Christian Knauer, en af fodboldspillets matadorer fra omkring århundredeskiftet, nemlig forhenværende oberst i belgisk Kongo, døde 77 år gammel. Carl Johan Klein, mangeårigt medlem, bestyrelsen 1922/30 for tennis, døde 64 år gammel.


August/September 1953. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1953_300px

Forsiden viser billeder fra ungdomskampe søndag formiddag på det hyggelige anlæg på P. H. Lings allé. Trænerne Michael Rohde og Jørgen Voigt giver gode råd i pausen. I baggrunden skimtes hhv. Idrætshuset og klubhuset Pavillonen.

Sæsonen 1953/54 startede rigtig dårligt: B.1903 (0-2), OB (2-3) og Skovshoved (0-1). Så det lignede mange af de tidligere sæsoner. Holdet mod B.1903 var: Leif Sjøberg – Leif Rønnow, Vagn Helstad – Flemming Nielsen, Poul Andersen, Knud Petersen – Henning Bjerregaard, Jørgen Jacobsen, Leif Bergqvist, Helmut Nielsen og Ole Mullerup.

Medlemsbladet havde lavet en statistik for sæsonen 1952/53 over samtlige spillere fordelt på de seks seniorhold. Man kunne bl.a. se, at Henry Salomonsen havde spillet flest kampe 23 (14/1. holdet, 8/2. holdet og 1/3.holdet). Vagn Helstad havde spillet 15 kampe på fem forskellige hold (4/1., 7/2., 2/3., 1/5. og 1/6.). Dirch Passer havde spillet to kampe, ligeligt fordelt på 5. og 6. holdet. I alt var der benyttet 109 spillere på de seks hold.

Bestyrelsen havde bevilget penge til en sekundatræner. Valget var faldet på den tidligere 1. holdsspiller og landsholdsspiller Arno Nielsen (en femtedel af Nielsen-brødrene). En appel til spillerne: Husk at have spilletøjet i orden, sæt en ære i at være reglementeret påklædt, og tænk på, at klubben hverken vil eller kan holde jer med bluser. Og så blev det indskærpet, at holdene kom i gang til tiden. Flere klubber havde klaget over B.93 ofte mødte for sent. Det er en skandale.

Trænere: Carlos Pintér (1. + 2. hold), Arno Nielsen (Sekundahold), Halvor Larsen (ynglinge), Børge Christensen (junior), Michael Rohde (drenge) og Jørgen Voigt (lilleput).   

Det lille interview. Var meget naturligt med Arno Nielsen, der var vendt hjem fra Sverige, hvortil han og konen måtte flygte i oktober 1943. Der var en del danske spillere i Sverige, bl.a. Eyvind Berger (B.93), Eigil Nielsen (KB), Alex Friedmann (B.1903) og Kai Frandsen (Fremad A.). Arno var netop startet som sekundatræner, den første af slagsen i B.93.


Oktober 1953. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1953_Ny_9_300pxForsidebilledet viser den nye Stadionbygning, som i 1965 skulle vise sig, at blive afløseren for Pavillonen.

I 1. division kom der endnu et par nederlag mod Køge (2-3) og Frem (1-2), hvor målmanden Kai Orla Jensen fik sin debut. Herefter havde B.93 nul point efter fem kampe. Forløsningen kom ugen efter, da Esbjerg blev besejret med 2-0 i Idrætsparken på mål af Jørgen Jacobsen og Kaj-Ove Møller, der havde været ude i et år efter et brækket ben.

Dødsfald. Svend V. Berendt, elektroinstallatør, var død som 61-årig. Berendt blev medlem af B.93 i 1906 som dreng. Han fik ingen karriere på banen, men i stedet som leder. Han sad 18 år i bestyrelsen, heraf de 11 år som kasserer. Derudover sad Berendt i bestyrelserne for Stævnet, KBU og DBU.

Det lille interview var denne gang med tennisspilleren Niels Knudsen, som var et af klubbens største talenter, bl.a. var han for nylig blevet tredobbelt dansk mester for ynglingespillere. Niels Knudsen spillede også fodbold, han tog næsten hver søndag til Humlebæk, hvor han var med på ynglingeholdet.

Årets rangliste i tennis: 1. Kurt Nielsen (KB), 2. Torben Ulrich (HIK), 3. Jørgen Ulrich (HIK), 4. Søren Højberg (HIK), 5. Bent Kozeluh (B.93), 6. Bent Poulsen (KB), 7. Erik Bjerre (KB), 8. Per Thielsen (HIK), 9. Boris Mathiassen (AB) og 10. Henning Wiig (B.93). 

Bestyrelsen så således ud: Civilingeniør Helge Scharff (formand), statsaut. revisor Sven Aage Bruun (næstformand), direktør John Andreasen (kasserer), værkfører Hans Pedersen (fodbold), grosserer Verner Christensen (fodbold), prokurist Anders Møller (fodbold), ekspeditionssekretær, cand. jur. Mogens Ebbe (tennis), direktør E. Halfter (tennis) og repræsentant Henning Wiig (tennis).


December 1953. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1953_Ny_10_300pxForsidebilledet er fra efterårets sidste kamp mod AGF. Siden sejren i kamp seks mod Esbjerg, var de tre sidste kampe spillet mod: AB (0-5), KB (2-2) og AGF (2-4). Derved havde B.93 kun tre point efter de første ni kampe, og kunne imødese et særdeles vanskeligt forår.

Et plaster på såret kom i KBU-pokalfinalen, der blev spillet 13. december, hvor B.93 mødte AB med et utal af landsholdsspillere, og som B.93 havde tabt 0-5 til en måned forinden. Det var den sidste KBU-pokalfinale i historien, idet DBU startede en landsdækkende pokalturnering fra sæsonen 1954/55. Årets pokalfinale blev vundet 2-1 af B.93 på mål af Kaj-Ove Møller og Jørgen Jacobsen. Og avisen skrev: ”B.93 satte sensationelt punktum for sin og KBU’s pokalhistorie”. Dermed cementerede B.93 sig som pokalholdet, 13 gange havde B.93 vundet pokalturneringen, KB havde vundet otte gange, B.1903 syv gange og AB og Frem hver seks gange.

Holdet var: Kai Orla Jensen – Leif Rønnow Petersen, Vagn Helstad – Flemming Nielsen, Poul Andersen, Børge Christensen – Knud Petersen, Jørgen Jacobsen, Kaj-Ove Møller, Henry Salomonsen og Ole Mullerup. Træner var: Carlos Pintér.

Helge Scharff blev 60 år den 30. november. I den anledning havde John Andreasen skrevet en helside om formanden, som slutter med: For dig er det primære, at der dives god og rigtig sport i B.93, det sekundære i hvilken division, det foregår, eller på hvilket hold, det være sig senior eller ungdomshold, vi tager hatten af for den indstilling, og vi håber, at vi kan bevare og udvikle denne indstilling blandt B.93’s ungdom.

Svend ’Boston’ Nielsen havde sendt en hilsen fra Rouibax, hvor han var startet sin professionelle karriere. Han fortalte om den første hårde tid i fransk fodbold.

Det lille interview var denne gang med Mogens Ebbe, der var ny i bestyrelsen (tennis). Han havde været to måneder i USA, som et led i sine studier.


Januar/Februar 1954. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1954_Ny_1_300pxForsiden var samtidig en indkaldelse til den ordinære generalforsamling, som skulle finde sted onsdag den 24. februar kl. 19:30 i restaurant ’Karnappen’. Den nye næstformand Sven Aage Bruun ønskede ikke genvalg. Og den nye kasserer John Andreasen afgik efter eget ønske – en noget overraskende melding efter John A’s succes med Juventus-kampen. Han var rent faktisk allerede fratrådt pr. 1. januar. Klubbens revisor P. H. Wiinstedt havde indvilget i at virke som kasserer indtil den ordinære generalforsamling.

Ungdomsholdene blev trænet af: Halvor Larsen (ynglinge), Børge Christensen (junior), Michael Rohde (drenge) og Jørgen Voigt (lilleput). Flemming Nielsen og Leif Holm var assistenter i juniorafdelingen. Bruno Axelsen hjalp til hos drengene. Lilleputterne fik som tak for deres fine indsats lov til at spille forkamp mod B.1903 til Juventus-kampen.

Den årlige jule five-a-side blev afholdt den 20. december. Der var 11 hold, som skulle vise deres talenter på nogle snedækkede baner. Vinder blev: John Jønsson, Verner Olsen, Arne Klimer, Anders Møller og Svend Andersen.

Five-a-side i Idrætsparken blev også afviklet 20. december. Turneringen blev vundet af B.93 med et hold bestående af: Knud Petersen, Børge Christensen, Leif Rønnow Petersen, Henry Salomonsen og Jørgen Jacobsen. Den populære turnering havde været afviklet 29 gange. Vindere: AB (9 gange), Frem (7 gange), B.93 (6 gange), B.1903 (3 gange), KB (2 gange), KFUM (1 gang), Fremad A. (1 gang), ØB (0 gange) og HIK (0 gange).

Den tidligere førsteholdsspiller Poul Dreiøe fyldte 60 år. Han var kommet til klubben fra Velo i 1918. Han spillede 18 kampe som back på 1. holdet. Som fodbolddommer fungerede Dreiøe i en række år i vore fineste rækker.   


Marts/April 1954. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1954_Ny_2_300pxGeneralforsamlingen. Der var 166 fremmødte. Som dirigent valgtes den tidligere formand, overretssagfører Poul Groes. Klubbens medlemsblad gav et årligt underskud på kr. 4.000,-. Foreløbigt ville man ikke ændre på medlemsbladet. Grunden i Melby var forsøgt solgt uden held. Regnskabet viste overskud i fodbold på kr. 23.400,- og underskud i tennis på kr. 10.000,-. Cricketafdelingen havde foreslået, at de fik en repræsentant i bestyrelsen. Forslaget vandt afstemningen 62-49, men havde ikke den krævede majoritet med 2/3-del af stemmerne. Som ny næstformand valgtes P. T. Jørgensen (tennis). Som ny kasserer valgtes Hans Jakobsen.

Hans Jakobsen, den nye kasserer, fortalte om sig selv. Han var kommet fra Nakskov til København i 1937, og straks meldt sig i B.93, som var hans favoritklub.

Bankfuldmægtig P. T. Jørgensen den nye næstformand. Indmeldt i klubben i 1919, i tennisspilleudvalget 1931/38, i bestyrelsen 1938/47, i DTLF’s bestyrelse 1941/47. Redaktør af medlemsbladet siden 1946. Han havde meddelt, at han ønskede at trække sig tilbage fra redaktørposten, men fortsætte som menig medarbejder.

Ny redaktør af medlemsbladet blev klubbens sekretær G. Rode-Jepsen. I bladudvalget sad: Aage Blomberg, Verner Christensen, Arne Hermansen, P. T. Jørgensen og Flemming Nielsen. Som fotograf fortsatte Gunnar Samson.

Poul Andersen fra førsteholdet havde været med på Køges tur til det fjerne Østen. En anden gæste spiller, Jens Peder Hansen fra Esbjerg, skrev i sin klubs medlemsblad, at Poul Andersen var turens ubestridte bedste spiller. I dette medlemsblad startede Poul Andersen med at berette fra den eksotiske tur. Første del fyldte tre sider.

Viggo Hansen, tidligere bestyrelsesmedlem 1930/38 og senere klubrevisor, fyldte 70 år den 22. april. 

Knud Lundberg fra Social Demokraten, vurderede at nummer sidst i 1. division næppe blev nummer sidst. Talentet på holdet var for stort til at rykke ned vurderede fodboldprofessoren.


Maj 1954. Medlemsblad. Redaktør: G. Rode-Jepsen

1954_300px

Forårets hold – men dog ned. Kampene i foråret: B.1903 (1-1), OB (3-1), AGF (1-1), AB (1-0), Skovshoved (3-3), Frem (2-1), Esbjerg (4-1), KB (1-2) og Køge (0-0). Mod SIF førte B.93 3-1, mod KB lavede Vagn Helstad selvmål i sidste minut. Det kunne have været lige meget, hvis ikke Køge-målmanden Henning Elting havde stået sit livs kamp i sidste runde på Køge Stadion med 13.000 tilskuere plus dem der hængte i træer eller var kravlet op på tribunetaget.

Slutstillingen blev: 1. Køge (23 p.), 2. KB (20), 3. AB (19), 4. Frem (18), 5. SIF (18), 6. OB (18), 7. AGF (17), 8. B1903 (16), 9. Esbjerg (16) og 10. B.93 (15). Og det var første gang, at et provinshold havde vundet DM og første gang, at B.93 rykkede ud af den bedste række.

Ved afslutningsfesten i Nimb, lørdag den 15. maj, blev der taget afsked med Poul Andersen (arbejde i Schweiz), Henning Bjerregaard (retur til Århus) og den populære træner Carlos Pintér (hjem til Schweiz).

Michael Rohde var blevet interviewet af Flemming Nielsen i anledning af, at klubbens største profil fyldte 60 år. Allerede om morgenen på dagen havde de ringet fra posthuset og spurgt, om de ikke om aftenen måtte bringe alle telegrammerne og breve på én gang, fordi der på det tidspunkt allerede var kommet en hel sæk fuld.

Det lille interview. Dette nummers offer var den alsidige førsteholdsspiller Knud Petersen, der var tæt på de 30 år. Knud var opvokset i Århusgade, og det var derfor naturligt at melde sig i B.93, hvor han blev meldt ind i 1935.

Kvartermester N. C. Hansen afgik ved døden den 24. april 1954, 82 år gammel. Med ham mistede B.93 et af sine mest trofaste medlemmer. Overportøren, som han gerne omtaltes, blev medlem af 93 før den første verdenskrig. Hans søn var Sven Hansen, kendt fra Århus cykelbane og som næstformand i den internationale cykelunion. Nekrologen var skrevet af Michael Rohde.


Juni/Juli 1954. Medlemsblad. Redaktør: G. Rode-Jepsen

1954_Ny_4_300pxDe faldt med vajende faner. Endnu engang handlede forsiden om 1. holdet. Denne gang gennemgik man spillerne fra forårssæsonen. Nyheden om nedrykningen var nået til Tyskland, hvor ’Der Tag’ skrev: Heldet var denne gang mod den gamle klub, der gennem et selvmål tabte den kamp (KB 1-2), i hvilken afgørelsen faldt, om klubben skulle fortsætte i 1. division eller for fremtiden skulle spille i 2. division.

Den tidligere træner Carlos Pintér havde sendt et brev til klubben. I min karriere som spiller og træner har jeg sjældent set så ærlige sportsmennesker, som prøvede alt for at omgå skæbnen, men desværre: til fodboldspillet hører også lidt mere end at kunne og ville, nemlig lykke.

Det lille interview. Pakmester Carl Hansen, Fredericia, var en af klubbens allerstørste tilhænger. Han – og fruen – så samtlige kampe B.93 spillede i Jylland og på Fyn. Da B.93 spillede i Esbjerg (4-1) stoppede hele holdet op i Fredericia hvor de tilbragte et par timer med Carl Hansen som vært i hjemmet.

Ynglingeholdet havde – med Carlos Pintér som ophavsmand - været på påsketur til Schweiz med Halvor Larsen (træner) og Anders Møller (bestyrelsen) som leder. Holdet i første kamp var (i vilkårlig rækkefølge): Jørgen Sundquist, Jørgen Hansen, Fritz Carlsson, Erik Jeppesen, Einar Sølyst, Ole Flemming Hansen, John Krause, Finn Jørgensen, Jørgen Jørgensen, Allan Bredahl og Helge Sivertsen. Referatet fra den vellykkede tur blev sluttet i december nummeret.

Næste nummer af medlemsbladet vil på grund af den sædvanlige ferie først komme i slutningen af august. Trods vor tilværelse i 2. division er det meningen at fortsætte med bladet – foreløbig året ud. Men det er dyrt med et så stort blad, så vi ser naturligvis gerne, at vi får så mange annoncer, som det er muligt. Til gengæld beder vi medlemmerne gå til vore annoncører. Redaktionen.

Trods nedrykningen havde B.93 fået tre nye a-landsholdsspillere, nemlig Flemming Nielsen, Børge Christensen og Jørgen Jacobsen. Afløseren for Carlos Pintér blev AB’eren Arne Kleven, som skulle føre B.93 retur fra 2. division.

Dødsfald. Den 20. maj afgik en af B.93’s spillere fra den første guldaldertid, telegrafingeniør Henry Rambusch, ved døden kun 72 år gammel. Rambusch kom via ØB og AB ind i B.93 i 1898.


August/September 1954. Medlemsblad. Redaktør: G. Rode-Jepsen

1954_Ny_5_300pxEn dårlig start. Som forsiden fortæller, var starten på den nye tilværelse i 2. division ikke gået som forventet. De første kampe var mod: KFUM (2-0), B.1913 (0-2) og Vejle (1-3). Det historiske første førstehold i 2. division: Kai Orla Jensen – Leif Rønnow Petersen, Knud Petersen – Flemming Nielsen, Bent Nielsen, Børge Christensen – Henry Salomonsen, Jørgen Jacobsen, Kaj-Ove Møller, Leif Bergqvist og Helge Nielsen (Nitrup). I øvrigt ankom 93-spillerne på cykel til KFUM-parken, omklædt.

Den første kamp i elektrisk lys i det hele taget skulle spilles den 12. oktober på Østerbro Stadion. Kampen skulle stå mellem B.93 og Malmø FF. Der var forsalg til kampen gennem Københavns Telefon Kiosker.   

Så vågner vi op. Artiklen var skrevet af Flemming Nielsen, som både spillede på 1. holdet og sad i bladudvalget. B.93 havde været favorit til at gøre som AGF, KB og B.1909 nemlig at stryge direkte retur til 1. division. Nu begyndte man, at tale om at B.93 strøg igennem 2. division – men den forkert vej.

Medlemsbladet nåede lige at få med, at Randers Freja blev besejret med 6-2 på udebane. Målscorer: Jørgen Jacobsen (2), Flemming Nielsen (2), Børge Christensen (1) og Kaj-Ove Møller (1).

DM i tennis, udendørs, blev afholdt på B.93. Klubben var kun repræsenteret af tre spillere, nemlig Herdis Mølgaard, Poul Fjælstad og Niels Knudsen. Bedst klarede Niels Knudsen sig, han var således den eneste der tog sæt fra vinderen Kurt Nielsen, ved kun at tabe 2-3 (8-6, 2-6, 6-3, 1-6 og 1-6).  


Oktober/November 1954. Medlemsblad. Redaktør: G. Rode-Jepsen

1954_Ny_6_300pxEn øretæve + en stimulans. Igen var forsiden forbehold divisionsholdet. Efter den flotte sejr i Randers på 6-2, kom nogle meget svingende resultater mod AIA (1-3) og Horsens (3-1).

For første gang i Danmark skulle der spilles ved kunstigt lys, og vi fik altså æren, og inviterede Malmø FF – indstillet på, naturligvis, at den stærke svenske klub skulle fortsætte søndagens tredobbelte svenske succes med en stor sejr. Kampen sluttede 2-2 efter en flot præstation, mål af Flemming Nielsen og Børge Christensen. B.93 havde to gæstespillere med, nemlig Kurt Hansen (B.1903) og Ib Bengtsson (Frem).

Medlemsbladet kunne meddele, at de flittige medarbejdere havde været så flittige, at der ikke havde været plads til deres udgydelser i bladet. Man manglede endnu, at få afsluttet ynglingenes tur til Schweiz og sidste del af cricket. Sideantallet på medlemsbladet var fast otte sider, og der var ikke økonomi til at periodevis at forøge sideantallet.

Poul Andersens meget lange beretning om sin deltagelse i Køges tur til Østen sluttede i dette nummer. Lidt underligt, at Poul var med på Køge-turen, det var jo efterfølgende netop Køge der sendte ham ned i 2. division.

Cricket. I den første DM-turnering under det nydannede Dansk Cricket Forbund blev B.93 placeret i 1. division, men på klubbens opfordring blev det ændret til 2. division, østkredsen. Første kamp var mod Ringsted, der blev besejret med otte stående gærder. Herefter blev Roskilde og Nykøbing S. besejret.

Tennis. B.93 slog i en holdkamp Glostrup med 14-3. Niels Knudsen var blandt taberne. Større ildhu – også i mindre vigtige kampe – er ønskelig i fremtiden, Niels. Således skrev ’A.H.’. Ved DM for juniores og ynglinge var B.93 repræsenteret af syv piger og fem drenge. De tre mest lovende var Lise Kaae Sørensen, Solveig Fenneberg og Allan Sander.


December 1954. Medlemsblad. Redaktør: G. Rode-Jepsen

1954_Ny_7_300pxEj blot til lyst. Endnu en overskrift relateret til divisionsholdet. De to sidste turneringskampe var mod: Næstved (3-2) og AaB (1-3). Kampen mod HIK blev aflyst, og udsat til foråret. Til kampen mod Næstved var Børge Christensen og Henry Salomonsen sat af, og det var ikke noget redaktøren var enig i. Med otte kampe og otte point lå B.93 placeret midt i divisionen.

I DBU’s nyindførte landsdækkende pokalturnering blev Horsens besejret med 3-2 på Østerbro Stadion. Næste kamp var i Randers, hvor B.93 havde vundet 6-2 for to måneder siden. Med et nederlag på 0-2 var det slut med pokaldrømmene.

KB havde mistet deres centerhalf Hugo Jørgensen (kommet fra Næstved), der døde tre dage senere på Militærhospitalet, efter et uheld i en kamp i Idrætsparken mod OB. Det var hans egen målmand Jørgen Johansen, der var så uheldig at falde ned over Hugo, der – viste det sig – fik ødelagt tarmen og døde af bughindebetændelse.

Lys over land. På den forreste fodboldbane var der etableret et lysanlæg, så der kunne trænes når det blev mørkt. Ikke alle var lige glade for løsningen (eller lysningen), idet bl.a. Jørgen Voigt mente, at man derved fik to lige dårlige baner. Den bagerste bane var pga. skøjteanvendelsen næsten umulig at holde i stand. Samme Voigt foreslog i stedet, at man omdannede to tennisbaner til en slaggebane med elektrisk lys for fodboldspillere. Da tennis lige havde mistet fem baner, var han godt klar over, at det nok var et forslag, der ville møde modstand.

Becker-skålen, der blev tildelt topscoren i turneringen på et af klubbens elitehold, tilfaldt Fritz Larsson, der på ynglingeholdet havde scoret 13 mål i 1953/54-sæsonen.

Reglerne for adgang med kort blev omtalt. I pokalkampene var der intet kort der gav adgang. Til turneringskampene kunne klubberne indbyrdes aftale, at medlemmerne fik adgang, men modstanderne i 2. division havde ikke ønsket, at give en sådan tilladelse. Det havde fået flere passive medlemmer til at melde sig ud.

Juniorafdelingen havde afholdt five-a-side den 21. november kunne træneren Børge Christensen fortælle. Det vindende hold var: Erik Strand, Teddy Pedersen (nu Tange), Jørgen P. Jensen, Ernst Brodthagen og Tom Hansen. Og i øvrigt havde det været et svært efterår med kun en bane til ca. 55 juniores pr. træningsaften.

Cricket. Nederlag til Korsør, sejr over Frem betød, at Korsør vandt 2. division (44 point) foran B.93 (40 point). Alt i alt en tilfredsstillende sæson, selvom det har været de gamle kæmper, der havde trukket læsset.


Januar/Februar 1955. Medlemsblad. Redaktør: G. Rode-Jepsen

1955_Ny_1_300pxForsiden indeholdt indkaldelse til generalforsamlingen, mandag den 28. februar i restaurant ’Karnappen’. Redaktøren opfordrede alle til at møde op, også selvom der umiddelbart ikke var noget sprængstof i valgene. De tre på valg, formanden Helge Scharff, Anders Møller og Mogens Ebbe var alle villige til genvalg.

Bladudvalget: G. Rode-Jepsen (redaktør), Aage Blomberg, Verner Christensen, Arne Hermansen, P. T. Jørgensen og Flemming Nielsen. Fotograf Gunnar Samson.

Nytårsaften fejrede 1. holdet i klubbens lokaler. Det var første gang dette var sket.

I indendørsturneringen i KB–Hallen vandt B.93 alle sine seks kampe mod: Frem (5-2), Fremad A. (8-6), Skovshoved (3-2), B.1903 (9-5), AB (5-3) og KB (6-2). Derved blev B.93 en overlegen vinder. Holdet var: Leif Rønnow Petersen, Henry Salomonsen, Børge Christensen, Knud Petersen, Jørgen Jacobsen, Leif Bergqvist og Flemming Nielsen.  

Viggo Hansen, der repræsenterede tennis i bestyrelsen 1930/38, var død den 8. december 1954 i en alder af 70 år. Viggo, der havde været medlem af klubben siden 1914, sad i en årrække i det daværende ”Tennisstævnet”. Han var revisor for B.93 i perioden 1946/51.

Ungdomstrænere: Halvor Larsen (yngling). Børge Christensen og Eyvind Berger (junior). Michael Rohde, assisteret af Leif Holm og Bruno Axelsen (drenge). Jørgen Voigt assisteret af Børge ’Bager’ Christensen og Bent Nissen (lilleput). De vanskelige baneforhold – i forbindelse med det dårlige vejr – havde hæmmet træningsarbejdet en del. Til gengæld var trænerstaben rigtig god. I samme forbindelse blev nævnt, at der overalt i klubben herskede en god disciplin og moral.


Marts/April 1955. Medlemsblad. Redaktør: G. Rode-Jepsen

1955_Ny_2_300pxGeneralforsamlingen. Der deltog 239 medlemmer, det største antal i mange år, hvilket nok skyldtes, at der havde været en del presseskriverier, hvor man satte spørgsmålstegn ved klubbens fremtid. Dirigenten var sædvanen tro, overretssagfører Poul Groes, der ledede forsamlingen med faste og myndige hænder. Regnskabet udviste et overskud på kr. 4.000,- til trods for tennis var nede med et underskud på kr. 12.250,-. Formanden Helge Scharff, der oprindelig havde erklæret sig villig til genvalg, meddelte, at der i mellemtiden var sket ting, som bevirkede, at han havde besluttet at trække sig til fordel for Knud Rasmussen. Helge Scharff, der havde siddet 19 år i bestyrelsen, fik som tak for sit arbejde overrakt en smuk porcelænsfigur.

Til de forskellige spilleudvalg valgtes tre mand på generalforsamling, som bestyrelsen efterfølgende supplerede med to personer. Herefter så spilleudvalgene således ud: Fodbold A-spilleudvalg: Hans Pedersen (formand), Arne Klimer, Bent Nielsen, Knud Petersen og Verner Christensen (erstattet af Anders Møller). Fodbold B-spilleudvalg: Hans Pedersen, Kennit Seidler, Børge Lind, Erik Larsen og Erik Christensen. Cricket: Palle Bloch-Jørgensen (formand), Hans Rasmussen, Ole Hansen, Ole Thomsen og Børge Hald. Tennis: Henning Wiig (formand), H. Micke, Arne Hermansen, Mogens Dam og E. Rolsted.

Legater. Jørn Larsens mindelegat tilfaldt Ole Flemming Hansen. Emil Jørgensens legat tilfaldt Jørgen Hansen og Preben Erik Nielsen.

Til forårets kampe var målmanden Kurt Hansen og centerhalfen Aage Christensen spilleberettiget på 1. holdet efter de var kommet til B.93 i efteråret, hvor de havde spillet på 3. holdet. Det forventedes, at Kurt Hansen ville komme på 1. holdet i stedet for Kai Orla Jensen. Til gengæld var Kaj-Ove Møller på studieophold i Tyskland hele foråret.

Knud Lundberg skrev i Social Demokraten, at problemet for B.93 var, at de ikke spillede som et hold. Han nævnte Børge Christensen som et eksempel. Han var holdets bedste og største fighter, men han ødelagde mere end han gavnede. Han skældte medspillerne huden fuld, når de begik fejl – og hvem gør ikke det. Udenfor banen var Børge en hyggelig fyr, en spiller, der gerne vil slide for sit hold.


Maj/Juni 1955. Medlemsblad. Redaktør: G. Rode-Jepsen

1955_Ny_3_300pxEndelig uden nerver. Overskriften på forsiden hentydede til, at divisionsholdet var uden for nedrykningsfare. Forårets kampe: Næstved (5-2), HIK (1-0), AIA (0-2), KFUM (2-1), Horsens (0-2), Randers Freja (2-1), B.1913 (3-0), HIK (2-2), AaB (1-1) og Vejle (2-0). Derved sluttede B.93 på 4. pladsen efter AIA, B1913 og Vejle. Ud rykkede AaB.

Månedens interview. Ikke uventet var den udvalgte person 45-årige Knud Rasmussen, der var klubbens nye formand. Knud var blevet medlem som 13-årig i 1922, og havde været 1. holdsspiller i både fodbold og cricket. Nu havde han i stedet slået sig på tennis. Knud Rasmussen var opmærksom på, at med 900 fodboldspillere, 650 tennisspillere samt derudover 700 passive medlemmer, så skulle klubben have løst problemet med kun to fodboldbaner.

Førsteholdet indledte foråret mod Næstved med denne holdopstilling: Kurt Hansen – Leif Rønnow Petersen, Knud Petersen – Flemming Nielsen, Aage Christensen, Aksel Kørner – Henry Salomonsen, Jørgen Jacobsen, Leif Bergqvist, Børge Christensen og Palle Mogensen.

Klubbens 2. hold mod Fremad A. (0-1): Kai Orla Jensen – Bent Struck, Karl Blåberg – Knud Hansen, Bent Petersen, Erling Hansen – Fritz Larsson, Leif Bergqvist, Jørgen Hansen, Erik Jepsen og Ole Bang.

Klubbens 3. hold mod AB (2-2): Mogens Bach Nielsen – Bent Schou Jensen, Erik Holm Larsen – Finn S. Jørgensen, Bent Nielsen, Erik Knudsen – Ole Dyhr, Arne Hansen, Helmut Nielsen, Henning Petersen og John Andreasen.

Klubbens 4. hold mod Skovshoved (3-2): Jacob Jacobsen – Finn Jørgensen, Jørgen S. Hansen – Ejner Sølyst, Mogens Nielsen, Helge Sivertsen – Børge Jacobsen, Hans Lauritsen, Rudolf Olsen (3 mål), Jørgen Hammeken og Bjarne Andersen.

Klubbens 5. hold (’Skræppeholdet’) mod HIK (4-1): Jens Peter Søby – Anders Møller, Svend Bjarnæs – Ingemann Petersen, Verner Christensen, Leo Christensen – Kennit Seidler, Knud Olsen, Bent Nielsen, Børge Lind og Helge Nielsen (Nitrup).


Juli/August 1955. Medlemsblad. Redaktør: G. Rode-Jepsen

1955_Ny_4_300pxTennishallen var blevet udlejet til British Import Union, der arrangerede den engelske udstilling, til indkvartering af militærmusikere. Da perioden var fra 15.09. til 20.10. ville det gå ud over hallens abonnenter, men det mente formanden Knud Rasmussen nok, at de ville have forståelse for, når de hørte at udlejning havde en væsentlig økonomisk betydning for klubben. 

Trænerskifte. Efter kun et år på posten tog klubben afsked med AB’eren Arne Kleven, som i sin afskedstale mindede om, at kun uselvisk indstilling til holdarbejdet kunne give gode resultater. Den nye træner, amatørtræner, var 53-årige Poul Zølck, som ikke behøvede nogen nærmere præsentation. Mandag, onsdag og fredag var der træning i Ryparken. Banerne på P. H. Lings allé var under reparation.

To af klubbens gamle spillere, Haldur Lasthein og Carl Stoltz, fyldte begge 50 år. De fortalte begge – hver for sig – om deres syn på klubbens aktuelle situation og fremtidens muligheder.

Pen og blæk ved K.R. Det var navnet på en ny rubrik, hvor formanden Knud Rasmussen ville fortælle nyt fra bestyrelsen. Klubben udleverede en fin blå scrapbog med navn på til alle debutanter. Det var nu ændret til det først var ved 10 kampe man fik en sådan fin sag. Ved 50 kampe kunne spilleren få udleveret en ny. Den 26. juli fyldte opsynsmanden Johnsen 60 år.

Klubbens hidtidige inkassator Knud Kühnau Hansen var blevet erstattet af Verner Andersen, der også skulle stå for annoncesalget, ved årsskiftet. Det blev en kort karriere for Verner, der i juli måned blev afløst af Egon Pedersen.

På KBU’s ynglingehold havde klubben haft tre med på holdet. Det var Arne Bøgeløv, der spillede back, Leif Petersen, der også spillede back samt Henry Jørgensen, der sådan set også spillede back.


September/Oktober 1955. Medlemsblad. Redaktør: G. Rode-Jepsen

1955_300px

Problembarnet Tennis. Økonomien i tennis havde gennem mange år været direkte underskudsgivende, problembarnet var udendørsspillet. Medlemsbladet havde fået Christen Ramlow fra tennis til at kommentere sagen. Medlemstallet var 700 og antallet af baner var reduceret fra 21 til 15. Der var for mange baner indtil kl. 17:00 og for lidt baner resten af dagen. Ramlows konklusion var: Af de betragtninger, jeg har fremført, vil det fremgå, at jeg ikke mener, vi for tiden har større udsigt til at øge vore indtægter i tennis udendørs, men at der, som situationen er, må gøres noget, kommer vi ikke udenom.

Efterårssæsonen startede med en hjemmekamp i Vanløse Idrætspark mod Næstved, som gav en storsejr på 7-3 (4 mål af Jørgen Jacobsen). Næste kamp var i Odense mod OB, stillingen ved pausen var 4-0 til OB, men ved stillingen 4-3 få sekunder før tid får B.93 tilkendt et straffespark, Flemming Nielsen scorer på Børge Hylle, men der dømmes omspark (dommeren havde ikke fløjtet). Så sparker Flemming igen, denne gang langt ved siden af, men på ny dømmes omspark (dommeren havde fløjtet, men det var kampen han havde fløjtet af). I tredje forsøg scorer Flemming sikkert, og derved slutter kampen 4-4.

Der var stærke kræfter, der ønskede de tre divisioner udvidet fra 10 til 12 hold. Men før sæsonen startede var der endnu ingen klarhed. Det var den almindelige opfattelse, at udvidelserne af divisionerne ville ske fra den kommende sæson (sådan skulle det ikke komme til at gå, red.).

Klubbens 1. hold mod Næstved (7-3): Kurt Hansen – Leif Rønnow Petersen, Kurt Arnskov – Flemming Nielsen, Aage Christensen, Aksel Kørner – Palle Mogensen, Jørgen Jacobsen, Leif Bergqvist, Børge Christensen og Ole Bang.

Klubbens 2. hold mod AB (3-1): Kai Orla Jensen – Jørgen S. Hansen, Finn Jørgensen – Knud Hansen, Leo Christensen, Henry Jørgensen – Palle Mortensen, Bent Nielsen, Svend Andersen, Erik Jepsen og Jørgen Sundquist.

Klubbens 3. hold mod Vanløse (0-3): Flemming Scharff – Poul Johansen, Bent Petersen – Finn S. Jørgensen, Mogens Nielsen, Finn Larsen – Ole Dyhr, Arne Hansen, Rudolf Olsen, Henning Petersen og Leivar Jatnagard.

Klubbens 4. hold mod B.1903 (0-2): Jens Peter Søby – John Nielsen, Erik Holm Larsen – Ole Flemming Hansen, Aage Nørregaard, Aage Blomberg – Bent Schou Jensen, Ole Larsen, Jack Nielsen, Poul Preisler Hansen og Søren Voigt.

Klubbens 5. hold (’Skræpperne’) mod KFUM (4-1): Knud Sørensen – Kurt Johannesen, Svend Bjarnæs – Hans Hansen, Verner Christensen, Ingemann Petersen – Erik Larsen, Helmut Nielsen, Ove Bock, Helge Nielsen (Nitrup) og Kaj Truelsen.


Oktober 1955. Medlemsblad. Redaktør: G. Rode-Jepsen

1955_6_300pxNoget forvirrende at også dette nummer hedder oktober, og endnu mere forvirrende, at overskriften ’Problembarnet – Tennis’ er den samme som sidste nummer. Denne gang var det Anders Møller, der stod for artiklen. Klubbens hele liv har hidtil været afhængig af fodboldafdelingens indtægter, og som vi alle ved, er tennisafdelingens permanente underskud blevet dækket af fodboldafdelingens overskud. Dette overskud eksisterer ikke mere. Derfor må det slås fast, at kun en radikal nedskæring af tennisudgifterne, med det mål at skabe økonomisk balance, er løsningen på problemet.

Efter tre point i de første to kampe havde divisionsholdet spillet yderligere tre kampe: HIK (2-0), B.1913 (2-1) og KFUM (4-1), og derved lå B.93 på førstepladsen med fem kampe og ni point. I søndagskampen mod HIK måtte B.93 gøre brug af femteholdets målmand Jens Peter Søbye, da Kurt Hansen lørdag aften blev skadet under arbejde. De øvrige seniorhold havde spillet lørdag, og derved var spillerne låst, og der var ikke noget der hed dispensation.

Juniorafdelingen var handicappet af baneforholdene. To spillere Erik B. Jacobsen og Jørgen Arthur Hansen, var udtaget til KBU’s fællestræning. Det var lykkedes for 3. junior, at blive rækkevinder. De 11 der havde spillet flest kampe: Svend Jensen, Ib Olsen, Flemming Neuschvang, Otto Henning, Niels Rasmussen, Finn Rasmussen, Kurt Hansen, Jørgen Bøgeløv Jensen, Allan Nielsen, Jørgen Mortensen, Ernst Brodthagen og ikke mindst Henrik Lindholm.   

Cricket. Førsteholdet vandt 2. division/øst, og skulle spille mod vinderen af vestkredsen Esbjerg. Det blev til et nederlag med 40 point efter færdigspillet kamp. Til kampen manglede B.93 tre af deres bedste spillere. Esbjerg var den 24. forskellige modstander.

Svend Jensen, klubbens bedste målmand gennem alle tider – ja, man kan uden at genere nogen sige Danmarks bedste målmand – fyldte 50 år. I den festlige anledning havde medlemsbladets P. T. Jørgensen lavet et langt interview med Lange Svend, som var blevet meldt ind som 13-årig.


November 1955. Medlemsblad. Redaktør: G. Rode-Jepsen

1955_Ny_7_300pxVi har øget forspringet var overskriften på forsiden, og det handlede naturligvis om divisionsholdet. Siden sidst havde B.93 spillet mod: Vanløse (6-2) og Randers F. (3-1), og derved havde de første syv kampe indbragt hele 13 point, og derved lå B.93 solidt placeret på 1. pladsen. I kampen mod Vanløse scorede Flemming Nielsen tre mål og ret bemærkelsesværdigt var alle på straffespark. Og Vanløse spillede uværdigt ureglementeret, hele seks mand fra B.93 blev skadet, og Flemming Nielsen og Børge Christensen måtte derfor sende afbud til Københavns hold om tirsdagen. Samtlige aviser kritiserede Vanløses spillestil om mandagen. I pokalturneringen tabte B.93 meget sensationelt til Marienlyst (1-3) oven i købet på hjemmebane (Vanløse Idrætspark).

Juniorspilleren Erik Botofte (Jakobsen) kom på skolelandsholdet mod Sverige som højre back. Og hans træner Børge Christensen så lyst på hans fremtid.

Månedens interview. Medlemsbladet havde haft fat i angriberen Kaj-Ove Møller, der var vendt tilbage efter et studieophold på et halvt år i Tyskland. Han havde ikke haft tid til, at spille fodbold under studieopholdet. Kaj-Ove Møllers kone mente, at førsteholdet klarede sig bedst uden ham, og han burde købe sig til en plads på 5. holdet.

Tennishallen var blevet forbedret efter udlejningen til British Import Union, så lettere forsinket kunne hallen igen benyttes til tennis. Bane 1 havde fået nyt gulv, og man havde på fornemmelsen, at den ville blive kåret som stadens bedste bane.

Niels Knudsen, en af tennisafdelingen største talenter, var væk en periode, idet han opholdt sig i Randers for at aftjene sin værnepligt.


December 1955. Medlemsblad. Redaktør: G. Rode-Jepsen

1955_Ny_8_300pxFormanden havde på forsiden en alvorlig opfordring, vi citerer. Jeg vil allerede nu forberede medlemmerne på, at der i januar og februar måned bliver vigtige problemer at tage stilling til. Klubbens økonomi lader meget tilbage at ønske, pga. at 1. holdets spilleindtægter i 1955 sammenlignet med 1954 er gået ned med ca. kr. 80.000,-. En sådan nedgang betyder stort underskud i fodboldafdelingen, og da tennisafdelingen heller ikke har balance i sit regnskab, kommer vi formentlig ud med for det største underskud i klubbens historie. Der sidder allerede gode 93’ere og tumler med de forskellige problemer, men nogen ideel løsning er ikke inden for rækkevidde. Da vi imidlertid ikke kan drive klubben med underskud ret længe, vil enhver forstå, at der må blive brug for ekstraordinære indsatser af forskellig art. Såfremt medlemmerne skulle have gode ideer til af afhjælpe situationen, er de meget velkomne til at lade høre fra sig. Knud Rasmussen.

Der var derfor ekstra megen fokus på divisionsholdet. De to sidste kampe i efteråret var i Jylland mod Horsens (0-1) og Vejle (1-1). Derved var stillingen efter første halvdel: 1. OB (15 p.), 2. B.93 (14 p.), 3. Horsens (14 p.) og 4. Vejle (11 p.). Redaktøren af medlemsbladet skrev om efteråret: Vi skylder spillerne en tak for deres indsats; de har bragt os et godt stykke frem ad den vej, der fører til målet, og de skal nok vide at finde helt frem. Man lad os skynde os at rette en ligeså velment tak til Bagermand (Poul Zølck), der som træner har haft en mirakuløs indflydelse på vore folk. Med ham som ’dirigent’ er vi godt kørende.

Square-leg, støtteforeningen for cricket, afholdt det årlige andespil den første lørdag i december (3.). Der deltog 55 medlemmer. Ove Jensen, har efterhånden fået sat skik på dette foretagende – alle morer sig storartet, og enhver, der først har deltaget en gang, kommer igen, mens nye melder sig til, så der snart må findes større lokaler til denne aften. Der er grund til at svinge skeen for Ove Jensen.

Oldboys, havde også holdt andespil i december (6.). Arrangøren Svend Aage Østerbye havde også en stor succes med arrangementet.

Også årets jule-five-a-siden fandt sted i december (11.). Vinderholdet var: Ole Dyhr, Mogens Bach, Ole Bang, Jørgen Hammeken og Aksel Kørner. Turneringsleder var Hans Pedersen. Efter frokostpakkerne var indtaget, var der andespil under ledelse af Ernst Spiegelhauer og Aage Nørregaard.

Dette medlemsblad var kun på fire sider. Normalen var otte sider, enkelte gange 12 sider.


Januar 1956. Medlemsblad. Redaktør: G. Rode-Jepsen

1956_NyII_1_300pxDen årlige generalforsamling skulle afholdes på den sjældne dato 29. februar i Karnappen. Efter formandens alvorlige ord i sidste medlemsblad forventede man et rekordstort fremmøde. Det lå klart, at Hans Pedersen og Henning Wiig ikke ønskede genvalg. Derudover tydede det på, at bestyrelsen skulle udvides med to personer. I sine nytårsord kunne formanden allerede berette om et rekordstort underskud.

Redaktøren G. Rode-Jepsen skrev om sidste medlemsblad, december-nummeret. Det er med stor vemod, en redaktør lægger navn til et nummer som det, der blev udsendt i december – fire sider, hvorpå der endda var en del annoncer. Der er ikke noget at sige til, at en bestyrelse, der ser en så stor ’interesse’ for bladet, giver sig til i en sparetid at drøfte, om man ikke skal spare de penge bladet koster.

Divisionsholdet havde i sine 10 kampe i efteråret 1955 haft 33.300 tilskuere, altså et gennemsnit på 3.330 tilskuere. For to år siden var gennemsnittet over 10.000 tilskuere, så der er ikke noget at sige til, at det kneb med økonomien.

Rund fødselsdag. Bankfuldmægtig i Privatbanken, P. T. Jørgensen, fyldte 50 år den 8. februar. P. T. som han populært blev kaldt var et stort aktiv for klubben og ikke mindst medlemsbladet, hvor han i mange år var redaktør af bladet. Aktuelt var han næstformand og stadig med i bladudvalget.

Tennis. Ved DM for ynglinge og juniores, der blev spillet i KB’s hal, var B.93 repræsenteret af: Lise Kaae Sørensen, Birgit Jensen, Lis Jensen, Birgit Ludvigsen, Allan Sander, Kurt Reinhard, Bernt Reinhard, Lars Wolff og Arne Lund. Søstrene Birgit og Lis var døtre af Knud Jensen, formand for Dansk Vægtløftningsforbund. Det lykkedes B.93, at vinde halvdelen af de 10 titler.


Februar 1956. Medlemsblad. Redaktør: G. Rode-Jepsen

1956_NyII_2_300pxFormanden skrev om den økonomiske situation. På generalforsamlingen ville blive fremlagt et regnskab, der ville vise et underskud på kr. 24.000 i udendørs tennis og kr. 45.000 i fodbold. Det måtte være klart for enhver, at det ikke kunne fortsætte på den måde i 1956. Hallens overskud skulle bruges til vedligeholdelse af hallen, det var som det havde været de tidligere mange år. Kontingentet var steget i februar 1955, og der var ikke stemning for en ny forhøjelse. Som 2. divisionshold kunne B.93 ikke spille sine divisionskampe i Idrætsparken, heller ikke hvis der kun var en kamp om søndagen.

Økonomien var det store ’samtaleemne’ i medlemsbladet. Et forslag gik på, at medlemmerne kunne købe udlånsbeviser, hvor de fik penge retur – successivt – såfremt førsteholdet vendte tilbage til 1. division indenfor de næste tre år.    

Fodboldafdelingen havde holdt medlemsmøde før generalforsamlingen. Noget skuffende var der kun mødt 48 spillere. Dirigent var Svend Aage Østerbye. På generalforsamlingen ville bestyrelsen fremsætte forslag om et frivilligt bidrag på minimum 25 kroner fra aktive fodbold-, cricket- og tennisseniores. Værkfører Hans Pedersen trak sig af private årsager fra fodboldbestyrelsen, og imod forventning trak han sig også fra spilleudvalget.







April 1956. Medlemsblad. Redaktør: G. Rode-Jepsen

1956_NyII_3_300pxUdvidelse af 1., 2. og 3. division blev IKKE gennemført denne gang, og det var der mange der var kede af, ikke mindst B.93. Banemangel i København, for mange kampe og dermed øget frygt for professionalisme, var argumenterne for over det lovbestemte 1/5-del stemte nej til forslaget fremsat af DBU. Det var den almindelige opfattelse, at det var latterligt, at 16 nej-stemmer kunne overgå 58 ja-stemmer.

Hvis forslaget var blevet vedtaget skulle både 1. og 2. division udvides til 12 hold, og i sæsonen 1955/56 ville de to bedste i 2. division rykke direkte i 1. division, medens nummer tre skulle spille kvalifikationskamp mod nummer 10 i 1. division. Og meget tydede på, at B.93 ville blive blandt de tre bedste i 2. division.

Divisionsholdet var gået i gang med det spændende forår. De første kampe var spillet: Horsens (3-1), KFUM (2-2) og Randers Freja (1-1). En fin start med sejr over et af topholdene Horsens. Da OB uventet tabte til Vanløse lå B.93 og OB i toppen med lige mange point. 

Johannes Gandil var død den 7. marts. Han blev 82 år. Derved havde klubben mistet en af sine største og mest trofaste medlemmer. Det var Johannes, der stod bag indførelsen af fodbold i klubben i 1896. Han sad i bestyrelsen i 49 år. Hans broder I. C. Gandil var formand indtil sin pludselig død i 1915. Johannes var naturligvis en af klubbens få æresmedlemmer.

Fra professorinde Jonna Bjerge, født Gandil, og salgschef J. Per Gandil modtog B.93 en meget smuk støtte til klubbens frivillige bidragsydelse. Beløbet var fremsendt i erindring om afdøde Johannes Gandils kærlighed til B.93.

Frede Pedersen, prokurist, tidligere medlem af bestyrelsen, ivrig tennisspiller, var pludselig død. Han blev 63 år.

Til generalforsamlingen var fremmødt over 200 medlemmer. Dirigent blev Poul Groes. Udlejning af tennishallen til British Military Tattoo havde indbragt kr. 30.000,-. Underskuddet blev derfor ’kun’ på kr. 35.000,-. Det blev vedtaget, at alle seniormedlemmer og passive skulle have tilsendt et girokort på kr. 25,- til frivillig indbetaling af ekstra kontingent. Det blev besluttet, at udvide bestyrelsen fra ni til elleve medlemmer.

Bestyrelsen efter generalforsamlingen: Direktør Knud Rasmussen (formand), bankfuldmægtig P. T. Jørgensen (næstformand), statsaut. revisor Hans Jakobsen (kasserer), grosserer Verner Christensen (fodbold), direktør Willy Jacobsen (fodbold), arkitekt Viggo S. Jørgensen (fodbold), prokurist Anders Møller (fodbold), direktør E. Halfter (tennis), grosserer Niels Holst (tennis), grosserer E. Hye-Knudsen (tennis) og direktør, cand. jur. Kaj Kaae Sørensen (tennis).


Juni 1956. Medlemsblad. Redaktør: G. Rode-Jepsen

1956_300px

Det var et specielt medlemsblad, idet sideantallet på normalt otte var forøget til 20. Det skyldtes, at medlemsbladet havde rettet henvendelse til forretningsdrivende medlemmer og andre interesserede om at indrykke en annonce til hjælp for bladets og dermed klubbens økonomi. Således havde ’Kaffe og Rich’s’ købt forsiden. Formanden Knud Rasmussen var direktør for Rich-koncernen.

Fem nye på bestyrelsesholdet. En præsentation – med profilbilleder – af de fem nye i bestyrelsen, nemlig E. Hye-Knudsen, Viggo S. Jørgensen, Kaj Kaae Sørensen, Willy Jacobsen og Niels Holst.

Divisionsholdet havde opnået disse resultater: Vanløse (2-2), Næstved (1-2), OB (1-1) og B.1913 (3-4). Topkampen mod OB, der undtagelsesvist blev spillet i Idrætsparken, blev overværet af 8.000 tilskuere. De to tophold OB og B.93 havde begge sat så mange point til, at Vejle var kommet fra baghjul, og nu førte rækken. Netop Vejle skulle B.93 møde hjemme i sidste kamp.

Cricket. Medlemmerne i almindelighed og cricketspillerne i særdeleshed skal vide, at det er med stor beklagelse, bestyrelsen må meddele, at der heller ikke i år kan spilles cricket på vor egen bane. Kampene må igen afvikles på Gentofte Stadion, der beredvilligt har fornyet vort lejemål. Det er trist, at vi ikke hjemme skal opleve den dejlige stemning, som cricketspillet skaber, og den megen spænding, kampene rummer, men det er at håbe, at mange vil følge vore cricketspilleres kamp i Gentofte. Cricketafdelingen fortjener det.

Tennis. Ved DM, indendørs hos KB, vandt Henning Wiig herredouble med Erik Bjerre (KB). De slog overraskende Jørgen Ulrich og Søren Højberg i finalen med 6-4, 8-6, 3-6 og 6-2. Mon nogen 93’er, der har set Henning Wiig under sygdommen for to år siden, havde ventet, at han kunne tilkæmpe sig et nyt danmarksmesterskab? Der ligger en kolossal vilje og energi bag dette mål, og han står som et lysende eksempel for ungdommen.

Der var foreløbigt indkommet kr. 13.000,- i frivillige bidrag. Særdeles tilfredsstillende, fordi relativ få har givet så meget – og det modsatte, fordi alt for mange endnu ikke har ladet høre fra sig.


September 1956. Medlemsblad. Redaktør: G. Rode-Jepsen

1956_NyII_7_300pxOm divisionsfodbold. På DBU’s årsmøde i Nyborg var vedtaget en udvidelse af divisionerne fra 10 til 12 hold. Samtidig var det vedtaget, at ændre turneringsformen fra efterår/forår til kalenderåret. Det betød, at der i 1956/57 skulle spilles tre halvsæsoner (da man i 1991 gik tilbage til efterår/forår, klarede man omlægningen med en halvsæson, red.). Oprykningsreglerne i 2. division var at de to bedste rykkede op, derudover fik nummer tre – i overgangsåret – en chance mod nummer 10 i 1. division i en kvalifikationskamp.

Sæsonen 1955/56 sluttede med en hjemmekamp mod Vejle, og B.93 havde en chance for oprykning ved en sejr. Kampen der blev spillet i Idrætsparken havde samlet ikke færre end 27.000 tilskuere. B.93 kom foran 1-0 (Kaj-Ove Møller), men endte med at tabe 1-2. Derved rykkede Vejle, for første gang i historien, op i den bedste række. B.93 havde et svagt forår, kun otte point i ni kampe, og derved glippede oprykningen.

Til den nye – lange - sæson kom Poul Andersen og Henning Bjerregaard retur fra hhv. Schweiz og AGF. Fra ynglingeafdelingen var der forventninger til de nyoprykkede Leif Petersen, Anders Yrfeldt og Ole Sørensen. Den populære træner Poul Zølck, der kun havde været en nødløsning, blev afløst af Leo Nielsen. De to første kampe var spillet: KFUM (1-2) og Vanløse (1-1), og det var langt fra tilfredsstillende.

Junior. Hele fem spillere havde været med til KBU’s fællestræning, Jørgen Arthur Hansen, Bjarne Eklund, Erik Strand, Otto Jacobsen og Erik Botofte. Kun sidstnævnte kom med til landsjuniorstævnet i Nakskov, hvor han spillede højre back på det sejrende KBU-hold.

Juniorerne kom til pokalfinalen via sejre over Hakoah (7-0), Fremad A. (2-1), Fremad Valby (5-0) og Hvidovre (1-0). I finalen, der blev spillet i Idrætsparken, vandt B.93 med hele 4-1 over Frem.

Frivillig bidragsydelse. Man havde valgt, at offentliggøre de medlemmer der havde indbetalt bidrag. Officielt var det af revisionsmæssige årsager. Dog benyttede man ikke navne, men i stedet for medlemsnummeret.

Fotografen Gunnar Samson fyldte 50 år den 30. juli. I den anledning var der et større interview med Samson, der var kommet til klubben i 1933 som 27-årig. Han var født i Otterup. I B.93 var han kendt som tennisspiller, fodboldspiller, cricketspiller, fotograf og kjolehandler.

Som de fleste ved, har vor tidligere formand, Helge Scharff, været alvorlig syg længe. Heldigvis går det nu godt fremad, således kunne ’Skipper’ repræsentere klubben på det vigtige DBU-møde i Nyborg.

En af klubbens trofaste medlemmer, Mogens Bach Nielsen, var rejst til Rio de Janeiro, hvor han havde fået en stilling som civilingeniør for foreløbig tre år (han vendte hjem efter fire år, red.).


December 1956. Medlemsblad. Redaktør: G. Rode-Jepsen

1956_NyII_8_300pxEfter første tredjedel er vi stadig med, var overskriften på formanden Knud Rasmussen vurdering af efteråret 1956. Efter de første ni kampe havde B.93 opnået 11 point, og lå som nummer tre efter Køge (13 p.) og KFUM (12 p.). En overraskelse var KFUM’s placering, en lige så stor overraskelse var det, at man i deres medlemsblad bl.a. kunne læse: Nå, 93 har et helt godt hold og skal nok klare en hæderlig placering i midten af 2. division, idet de jo nu har tre halvår til at skrabe point sammen i og til at få Poul Andersen halveret, rent vægtmæssigt. Man må håbe at forfatteren JR har fået et los.


Frivillige bidragsydelser var nået op på kr. 17.877 iflg. den liste der blev bragt i medlemsbladet. Bestyrelsen var som sådan tilfreds med beløbets størrelse, hvilket skyldes at mange havde indbetalt ekstra beløb. De var utilfreds med, at mange aktive medlemmer ikke havde indbetalt, hvorfor det blev besluttet, at sende disse endnu en opfordring.

Dødsfald. Hjalmar Hansen, der havde ydet en stor indsats som cricketspiller. En spiller, som først og fremmest gjorde en indsats for sin klub og sit hold, utallige gange har han vendt en håbløs situation til sejr, han viste i kritiske øjeblikke, hvilket stof han var gjort af, han viste stor styrke og tro på sejren, når andre var svage, hans umådelige optimisme indpodede hans holdkammerater den nødvendige tillid, og vi mindes alle, når ’Hjalle’ som sidste gærde gik ind og svingede skeen, uimponeret af alt og alle, han slog til, så sekserne sejlede over grænsen.

Medlemsbladets P. T. Jørgensen havde lavet et større interview med klubbens tidligere formand, Helge Hassel, der var fyldt 60 år.

Tennis måtte fortsat undvære Niels Knudsen, der nu var udstationeret ved den danske kommando i Tyskland. Til gengæld var Jan Raffel vendt tilbage efter soldatertiden. På ranglisten var Bent Kozeluh røget ud, tilbage på Top-10 var Henning Wiig og Niels Knudsen.


Februar 1957. Medlemsblad. Redaktør: G. Rode-Jepsen

1957_NyII_1_300pxEr der sprængstof i årets generalforsamling? Overskriften var alene lokkemad for, at medlemmerne skulle læse om den kommende generalforsamling, for umiddelbart var der ingen sensationer på programmet. Generalforsamlingen fandt sted onsdag den 27. februar i restaurant ’Karnappen’ i Niels Hemmingsensgade. De tre med udløben valgperiode, næstformanden P. T. Jørgensen, Verner Christensen (fodbold) og E. Halfter (tennis), var alle villige til genvalg.

Medlemsbladet udkom i 1957 kun fire gange, hvor det for år tilbage udkom 10-11 gange om året. Det var klart for enhver, at det koster en del penge at udsende et medlemsblad, der imidlertid er et næsten uundværligt kontaktmiddel. Sidste år udsendte vi et stort fødselsdagsnummer, i hvilket mange – glædelig mange – havde indrykket så mange og store annoncer, at der blev ca. kr. 2.000 til medlemsbladets drift.

Afslutningsfesten for divisionsholdet blev holdt den 12. januar i ’Søpavillonen’. Der var en del taler, bl.a. af den afgående træner Poul Zølck, der med prælatagtig patos understregede vigtigheden af at bevare troen på sig selv. Toastmaster Willy Jacobsen, der havde skrevet to sange, holdt tale for damerne.

Indendørs fodbold. De senere år havde B.93 klaret sig rigtig flot de tre søndage i KB-Hallen, hvor de 7-8 københavnske stævneklubber spillede en turnering, alle-mod-alle. De forsvarende mestre klarede sig skidt, også selvom de slog KB, og blev næstsidst.

Den årlige five-a-side turnering blev for første gang afviklet på klubbens tennisbaner 14 og 15 (omdannet til fodboldbane). Vinder blev: Anders Yrfeldt, Leif Petersen (Store), Leif Petersen (Clemens), Kennit Seidler og John Riis. Dommere var de sædvanlige, Ejner Poulsen og Poul Mortensen. Andespillet blev styret af Ernst Spiegelhauer og Aage Nørgaard.

Bestyrelsesmedlemmet Eli Hye-Knudsen fyldte 50 år den 29. januar. Hye er, som alle ved, stadig en særdeles flittig spiller og medlem af tennisbestyrelsen, så vi skal ikke her komme ind på en nærmere omtale – det må vente, til han en gang ad år ’går af’.

En af B.93’s ’grand old’ tennisspiller, arkitekt Niels Turin, fyldte 70 år den 22. januar. I sine unge dage var Turin aktivt medlem af Gymnastik- og Svømmeforeningen Hermes, hvor han var venstre fløjmand på konkurrenceholdet i gymnastik 1908/21. Holdet vandt OL-guld ved olympiaden i Antwerpen 1920. Siden 1922 havde Turin spillet tennis i B.93.


Juni 1957. Medlemsblad. Redaktør: G. Rode-Jepsen

1957_NyII_2_300pxVi er med i førergruppen ’trods alt’. Selvom der havde været nogle svipsere i 2. division, så lå B.93 efter 2/3-del af sæsonen på en oprykningsgivende andenplads. Men der manglede tredje halvsæson, de sidste ni kampe som skulle spilles i efteråret 1957. Før dette var stillingen: 1. OB (23 p.), 2. B.93 (21 p.), 3. Køge (20 p.) og 4. KFUM (20 p.). Hvis det lykkedes, at holde stillingen var der direkte oprykning til den nye 1. division med 12 hold. En tredjeplads ville betyde to kvalifikationskamp mod nummer 10 i 1. division.

Ynglingenes tur til Oberhausen. Ved Heidelberg, der tabte vi… - nå, vi vandt nu også en kamp, og turen var en herlig oplevelse. Det var de to ynglingespillere, Ole Andersen og Svend Gehrs, der fortalte om turen i påsken. Der blev spillet fire kampe: Oberhausen (0-1), Krefeld (0-1), Heilbronn (3-0) og Mannheim (0-1). Topscorer blev Kurt Olsen (2 mål) og Erik Botofte (1 mål). Leder var arkitekten Viggo S. Jørgensen og træneren Halvor Larsen. Ud fra referatet kan man se, at nogle af de øvrige deltagere var: Tommy Andersen, Jørgen Arthur Hansen (lillebror til Lille Kaj), Erik Strand, Otto Jacobsen, Bjarne Eklund, Erik Preben Hansen, Ole Løgager og Teddy Pedersen (Tange).

Generalforsamlingen. Blev en mærkedag, idet kun 150 medlemmer mødte op. I betragtning af, at andre foreninger kun kan mønstre 20-30 medlemmer, kan det måske se meget pænt ud med disse 150, men da vi ikke tidligere har været under 190, er det alligevel en kedelig tilbagegang, der forhåbentlig betegner bundrekord (mon ikke der skulle have stået i nyere tid, red.). Dirigent var sædvanen tro, overretssagfører Poul Groes. Formanden Knud Rasmussen fremhævede, at tennistræneren Bent Kozeluh havde virket i 25 år i klubben, og overrakte ham en gave i kgl. porcelæn. Formanden sluttede sin beretning med at foreslå, at man valgte Helge Scharff som æresmedlem, og det bifald, der fulgte dette forslag, lod ingen tvivl tilbage – afstemning var unødvendig, og Scharff takkede glad og bevæget for den store ære.

Regnskabet udviste et beskedent underskud på kr. 3.300, men det var efter at medlemmerne frivilligt havde indbetalt kr. 17.800. Det blev vedtaget, at der blev opkrævet et ekstra kontingent på kr. 10,- to gange i 1957 (01.04. og 01.10.). Alt i alt en fredelig generalforsamling, der sluttede ligeså fredeligt med smørrebrød efter den tidlige afslutning.

Helge Scharff var blevet interviewet i anledning af, at han var blevet udnævnt til æresmedlem.

Passive medlemmer havde ikke stemmeret med mindre de havde været medlem i 25 år, heraf noget af perioden som aktiv medlem.

Der var ikke nåle til 50 års jubilarer. Den 1. april rundede hele tre medlemmer 50 års medlemskab, nemlig Michael Rohde, P. H. Wiinstedt og K. Mørch. Alle tre var til stadighed at finde på banerne.

En af de linjevogtere, der ofte benyttes i Idrætsparken, havde en mærkelig mani for mest muligt at opholde sig langt inde ved straffesparksfeltet. Det kan virke generende på spillerne, at en linjevogter pludselig dukker op blandt dem. Så bliv venligst udenfor, herr N.


September 1957. Medlemsblad. Redaktør: G. Rode-Jepsen

1957_300px

Så er det alvor. Når dette læses, er vi allerede begyndt slutspurten i den usædvanlige turnering, der strækker sig over tre halvsæsoner. Starten på tredje etape: Vanløse (6-1), Brønshøj (1-2) og OB (0-3). Medlemsbladet havde talt med Poul Andersen inden de afgørende ni kampe, og han var meget fortrøstningsfuld efter nogle gode træningskampe.

Der havde været spillet træningskampe mod KB (1-1), AIA (6-5) og AB (3-0). Til kampen i Århus mod AIA var der afbud fra Poul Andersen (fodskade), Henry Salomonsen (fodskade) og Flemming Nielsen (arbejde). Man bad Ole Flemming Hansen tage med, selvom han ikke kunne spille i efteråret, idet han skulle på skole i et halvt år i Tyskland. Holdet var: Knud Sørensen – Leif Rønnow Petersen, Ole Flemming Hansen – Henry Jørgensen, Leif Petersen, Børge Christensen – Palle Mogensen, Jørgen Jacobsen, Henning Bjerregaard, Anders Yrfeldt og Palle Mortensen.

Et medlem havde i brevkassen spurgt, hvorfor der på generalforsamlingen kun blev vist et driftsregnskab uden en opgørelse over aktiver og passiver. Svaret var, at det aldrig havde været praktiseret, hvilket bl.a. skyldes, at regnskabet kommer ud til en stor kreds, medens klubben ikke altid er interesseret i, at uvedkommende ser en sådan opstilling.   

På generalforsamlingen blev følgende valgt til spilleudvalgene:

Fodbold A: Hans Pedersen, Kennit Seidler og Michael Rohde.

Fodbold B: Willy Carlsson, Anton Hansen, Erling Hansen, Mogens Nielsen.

Cricket: Anton Hansen, Hans Rasmussen og Ole Thomsen.

Tennis: Inger Koch, Kaj Sode-Pedersen og Niels Rye.

Disse udvalg skulle efterfølgende suppleres med bestyrelsens repræsentanter, typisk to i hvert udvalg.

Tennis. Klubmesterskabet var kun afgjort i herresingle. Her vandt Niels Knudsen efter sejre over Jørgen Andersen (6-3, 7-5), Jan Raffel (6-4, 0-6, 6-4), Helge Hassel, jr. (6-4, 6-1) og Leif Christoffersen (7-5, 6-4, 6-2).


December 1957. Medlemsblad. Redaktør: G. Rode-Jepsen

1957_NyII_4_300pxLæg – og følg – en linje. Formanden Knud Rasmussen benyttede forsiden til en kort gennemgang af året der var gået. Det lykkedes meget skuffende ikke for klubben, at beholde den andenplads man havde før efterårets kampe. Slutstillingen blev: 1. OB (36 p.), 2. KFUM (34 p.), 3. Køge (34 p.), 4. Brønshøj (32 p.), 5. B.93 (31 p.). Dermed rykkede OB og KFUM direkte op, medens Køge rykkede op via to kampe mod bundproppen i 1. division B.1903.

Dødsfald. Klubbens tidligere formand Helge Scharff var død 22. november, otte dage før han ville være fyldt 64 år. Da ’Skipper’, overraskende for menigmand, trak sig fra formandsposten i 1955, var det af private årsager, som viste sig at være pga. sygdom. Han nåede heldigvis, at blive udnævnt til æresmedlem tidligere på året. Både Michael Rohde og Knud Rasmussen skrev om Scharffs mange fortræffeligheder i medlemsbladet.

Det lille interview. Denne gang var det Børge Christensen, førsteholdets ihærdige fløjhalf, der var ’offeret’. Børge mente, at forklaringen på den missede oprykning skyldtes den indre uro der var på holdet, uden han dog ville komme nærmere ind på problemet, som dog havde bedret sig.

Klubmester i tennis. Niels Knudsen havde tidligere vundet herresingle. Damesingle blev vundet af Lise Kaae Sørensen. Herredouble af Niels Knudsen og Jan Raffel. Mixdouble af Henning Wiig og Lis Jensen. Damedouble af Lise Kaae Sørensen og Lis Jensen.  

Svend Harder Sørensen var fyldt 50 år tidligere på året. Harder var blevet medlem den 4. maj 1932, altså i en alder af 25 år, og kunne således fejre sit 25 års klubjubilæum. Og Harder var en af dem som oftest kom i klubben. Han havde været med omkring medlemsbladet, hvor han sad i bladudvalget i starten af 40’erne.


August 1958. Medlemsblad. Redaktør: Verner Christensen

1958_300px

Der udkom kun et enkelt medlemsblad i 1958. Allerede i januar måned meddelte redaktøren G. Rode-Jepsen, at han ikke kunne fortsætte som medlemsbladets redaktør. Det var ikke lykkedes, at finde en afløser for Rode-Jepsen, før Verner Christensen fra bestyrelsen trådte i karakter, og sørgede for, at der trods alt kom et medlemsblad i 1958.

Generalforsamlingen i februar måned blev denne gang holdt i Mercur Teatret. Deltagelsen var god, omkring 190 medlemmer deltog. Dirigent var Poul Groes. Formanden Knud Rasmussen fandt, at hverken årets økonomiske eller sportslige resultater var tilfredsstillende. Om cricket udtalte formanden, at han fandt sæsonen udpræget dårlig både med hensyn til resultater og interesse, og hvis det ikke i år blev betydelig bedre, ville spørgsmålet cricket formentlig stå på dagsordenen til næste generalforsamling. Klubben gik ind i det sidste år som A-medlem af Stævnet, med mindre vi rykkede op. Banesituationen var uændret, og formanden fandt det nødvendigt, at lægge halvdelen af kampene i Ryparken, idet det var temmelig håbløst med to fodboldbaner til 18 hold. I et vist mindre omfang måtte man bruge hockeybanen til vor ungdomsafdeling. Om grunden i Melby var der intet nyt.

Regnskabet viste et underskud på kr. 27.000, heraf bidrog fodbold og cricket med et minus på kr. 43.000. Kassereren udtrykte sin beklagelse over regnskabet og sin glæde over medlemmernes forståelse og trofasthed. Det blev vedtaget, at opkræve et ekstra kontingent på 20 kroner pr. aktivt seniormedlem.

Bestyrelsen efter generalforsamlingen: Direktør Knud Rasmussen (formand), bankfuldmægtig P. T. Jørgensen (næstformand), statsaut. revisor Hans Jakobsen (kasserer), grosserer Verner Christensen (fodbold), direktør Willy Jacobsen (fodbold), arkitekt Viggo S. Jørgensen (fodbold), prokurist Anders Møller (fodbold), direktør E. Halfter (tennis), grosserer Niels Holst (tennis), grosserer E. Hye-Knudsen (tennis) og direktør, cand. jur. Kaj Kaae Sørensen (tennis).

På generalforsamlingen blev følgende valgt til spilleudvalgene, senere suppleret med medlemmer valgt af bestyrelsen: Fodbold A: Hans Pedersen, Kennit Seidler, Michael Rohde, Verner Christensen og Børge Christensen (Bager). Fodbold B: Willy Carlsson, Anton Hansen, John Riis, Mogens Nielsen. Cricket: Palle Bloch-Jørgensen, Anton Hansen, Hans Rasmussen, Børge Hald, Otto Jacobsen.Tennis: Niels Holst, Inger Koch, Kaj Sode-Pedersen, Ole Hyltoft og Niels Rye.

Dødsfald. Fritz Tarp døde ganske uventet den 9. januar, han blev kun 58 år. Ingen havde tænkt, at den ranke, og flotte og elegante mand, den sunde og friske sportsmand Fritz Tarp skulle blive revet bort så hastigt på et tidspunkt og i en alder, hvor der var al mulig grund til at se hen til endnu mange gode år. Kort før sin død trak Fritz Tarp sig tilbage fra sit arbejde i DBU, hvor han var formand for udtagelseskomiteen. Han nåede, at modtage DBU’s højeste udmærkelse, guldnålen.

Divisionsholdet havde i foråret 1958 i 2. division, som nu var en kalenderturnering, i sine 11 kampe opnået 14 point. Stillingen var: 1. Næstved (20 p.), 2. B.1903 (14 p.), 3. Brønshøj (14 p.) og 4. B.93 (14 p.). I sidste kamp i foråret tabte B.93 på Østerbro Stadion 0-2 (6.600 tilskuere) til det suveræne tophold Næstved, som syntes at være en sikker oprykker.

I januar måned havde B.93 endnu engang vundet indendørsturneringen i KB-Hallen. Holdet var: Leif Rønnow Petersen, Børge Christensen, Jørgen Jacobsen, Ole Andersen, Per Ove Svensson, Leif Petersen og Palle Mogensen. Også cup-turneringen blev vundet af B.93.

Ny ungdomsleder i tennis. Som afløser for Viggo Baunøe blev valgt Kaj Sode-Pedersen. Det er en fornøjelse, at se Sode i arbejdet blandt de unge. Lune, friskhed og venlighed er egenskaber, der gør ham afholdt – ikke alene blandt de unge, men også hos os gamle.


Januar 1959. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1959_300px

På holdbilledet på forsiden ses, bagerst f.v.: Leo Nielsen (træner), Jørgen Jacobsen, Henning Bjerregaard, Poul Andersen, Leif Rønnow Petersen, Palle Mogensen, Anders Yrfeldt, Erik Jepsen og Ole Andersen. Forrest f.v.: Leif Petersen, Kurt Olsen, Leif Poulsen (Sløjfe), Kurt Hansen, Børge Christensen og Ole Flemming Hansen.

Som forsiden tydeligt fortæller, så lykkedes det endeligt at rykke op i 1. division igen. Og det skete efter den mest vanvittige afslutning i DM-historien. I efteråret 1958 opnåede B.93 disse resultater: B.1903 (0-1), AaB (3-1), Frederikshavn (2-0), B.1913 (2-0), Ikast (2-2), Helsingør (4-1), Horsens (4-2), Brønshøj (2-0), B.1901 (1-1), Vanløse (1-0) og Næstved (2-1).

Slutstillingen i 2. division: 1. B.1903 (32 p., 42-17 = 2,47), 2. B.93 (32 p., 42-21 = 2,00), 3. Næstved (32 p., 53-27 = 1,96) og 4. Brønshøj (32 p., 51-26 = 1,96). Efter sidste rundes kampe: Næstved-B.93 (1-2), AaB-B.1903 (1-1) og Brønshøj-Ikast (2-0). Det er værd at bemærke, at hvis nuværende regler med målforskel havde været gældende, var Næstved og Brønshøj i stedet været oprykker. Før de sidste tre kampe førte Næstved med seks point, men tabte så til B.1903 (0-3), Ikast (2-3) og altså B.93 (1-2).

Da B.93 rykkede ud i 1954 var de uheldige. Efter 4½ år var de så heldige at rykke op, så det går lige op. Oprykningen var også en stor succes for træneren Leo Nielsen, som desværre ikke skulle fortsætte, idet han havde lavet en aftale med Frem. Trænerspørgsmålet i B.93 var endnu ikke løst.

I ungdomsafdelingen var tilmeldt: 1. og 2. ynglinge, 1., 2. og 3. junior, 1., 2. og 3. drenge og 1., 2. og 3. lilleput. Eneste rækkevinder var 3. drenge.

Det lille interview. Samtalen var denne gang med Henning Bjerregaard, der scorede det afgørende mål i kampen i Næstved. Et mildt frispark ramte en modstander i muren og snød derved målmanden Søren Wolstrup. Henning Bjerregaard havde i efterårets 11 kampe scoret i otte af disse.

Cricketafdelingen havde holdt spillermøde. Desværre var tilslutningen yderst beskeden, og resultatet blev derfor det beklagelige, at vi måtte meddele cricketunionen, at vi ikke – i hvert tilfælde i 1959 – havde den fornødne sikkerhed, som betinger en holdanmeldelse.


Februar 1959. Medlemsblad. Redaktør: P. T. Jørgensen

1959_NyII_2_300pxFør generalforsamlingen. Formanden Knud Rasmussen opfordrede medlemmerne til at komme til generalforsamlingen, som fandt sted onsdag den 25. februar i restaurant Karnappen. Der ville denne gang ikke blive foreslået ekstra kontingentopkrævning, medlemmerne trængte til en pause.

Som ny divisionstræner var valgt Arno Nielsen, klubbens tidligere 1. holdsspiller og træner i sekundaafdelingen. Samtidig havde man ansat Svend Ørnby til at tage sig af konditionstræningen.

Baneforholdene var også i år dårlige. To baner, hvoraf den ene var udlagt til skøjtebane om vinteren, var ikke tilfredsstillende. Idrætsparken havde i beskedent omfang givet dispositionsret over hockeybanen (græsbanen bag hockeytribunen, der blev benyttet til at spille hockey på). Halvdelen af turneringskampene blev henlagt til Ryparken, og det var holdene ikke glade for, idet de så mistede kontakten til den øvrige klub.

Five-a-side havde en pæn stor tilslutning. Vinder blev et hold med: Jørgen Jacobsen, Bent Nielsen, Mogens Nielsen, Tommy Andersen og John Larsson. Arrangementet blev fortræffeligt ledet af Aage Nørregaard og Ernst Spiegelhauer.

Indmeldelser. Knud Haargaard var kommet fra Køge og Jørgen Jørgensen var kommet fra B.1903.








April 1959. Medlemsblad. Redaktør: Poulander Jørgensen

1959_NyII_3_300pxSom det fremgår af overskriften var Poulander Jørgensen tiltrådt som redaktør af medlemsbladet efter P. T. Jørgensen, der kun havde haft jobbet midlertidigt.

Forsidebilledet viser den glæde reservemålmanden Tommy Andersen skabte, da han reddede et straffespark mod B.1909. Fra venstre Anders Yrfeldt, Tommy Andersen, Leif Petersen og Leif Rønnow Petersen.

Generalforsamlingen. Efter at overretssagfører Poul Groes enstemmigt var valgt som dirigent, aflagde formanden Knud Rasmussen sin beretning. Stævnet havde haft et økonomisk godt år. Efter oprykningen kunne klubbens medlemmer igen gå gratis til kampe mod de andre stævnet klubber: AB, B.1903, Frem, KB, Skovshoved og Køge. Klubbens regnskab viste meget glædeligt et overskud, godt nok et beskedent et af slagsen, som forsamlingen kvitterede for med takstfaste klapsalver.

Medlemsbladet havde lavet et minireferat af de enkelte kampe i 1. division, som havde været mod: Skovshoved (2-3), B.1909 (2-5), Vejle (0-4), KB (0-1) og Esbjerg (0-1). Altså fem kampe og ikke et eneste point. Puha, for en start. Det var en væsentlig svækkelse, at Poul Andersen var ude hele foråret med en skade. Lige før deadline tikkede resultatet af kamp seks mod B.1903 (1-0) ind på lystavlen.

Vort nye æresmedlem Helge Hassel. På den for nylig afholdte generalforsamling blev grosserer Helge Hassel under stærkt bifald fra forsamlingen udnævnt til æresmedlem. Formanden Knud Rasmussen fremhævede det store arbejde, Helge Hassel i over 40 år havde gjort for B.93 og dansk tennissport, og bragte klubbens tak herfor. Hassel var den første – og eneste – der var blevet æresmedlem i tennisforbundet (DLTF).

Cricketafdelingens Hans Jakobsen og Anton Hansen bragte en opfordring i klubbladet til at interesserede meldte sig. Man rådede stadig over kastegården og masser af rekvisitter.

Herdis Mølgaard, tennis- og bridgespiller var død efter i 2-3 måneder at have kæmpet med en smertefuld og håbløs sygdom.

Legater. Jørn Larsens legat, et sæt fodboldtøj, tilfaldt 2. holdsspilleren Erik Andersen. Emil Jørgensens legat, fodboldstøvle, tilfaldt Steen Bo Caspersen (juniorspiller) og Mogens Frederiksen (drengespiller).

Grunden i Melby, som man aldrig nåede at få bygget på, var omsider blevet solgt. Salgsprisen var kr. 12.000,- og det svarede stort set til, hvad man havde erhvervet grunden til i 1945.


Juli 1959. Medlemsblad. Redaktør: Poulander Jørgensen

1959_NyII_4_300pxForsidebilledet viser en kampsituation fra 1. divisionskampen mod Frem, som sluttede med en meget glædelig sejr på 2-0 til de hvidblusede. På billedet dribler Frem’s lille dribleglade wing, Bent Ib Jørgensen, bedre kendt som ’Solo’, forbi Leif Petersen, bedre kendt som ’Store Leif’.

Dette blad nummer fire i 1959 skulle vise sig at blive det sidste i 50’erne.

Resten af forårets kampe i 1. division var mod: OB (0-4), AB (2-4), Køge (1-4), Frem (2-0) og AGF (2-4). Derved havde de 11 kampe indbragt sølle fire point, hvilket betød bundstillingen var: 10. Skovshoved (10 p.), 11. AB (7 p.) og 12. B93. (4 p.). Sidst B.93 var i 1. division var det gennemsnitlige tilskuertal over 10.000. Nu lå det omkring 7.000 hvilket i høj grad skyldtes de dårlige resultater.

Tennis. Klubmester i damesingle blev den fantastiske 15-årige Gitte Grage, som i finalen slog Lise Kaae Sørensen med 9-7 og 9-7. Herresingle blev lidt overraskende vundet af Bent Kozeluh der slog Bob Stokes 6-8, 0-6, 6-2, 6-1 og 6-1. Storfavoritten Niels Knudsen tabte til Bob Stokes.

Dansk Boldsport, et DBU-blad, havde i anledning af forbundets 70 års fødselsdag spurgt ni gamle landsholdsspillere om deres bud på et ’alletiders landshold’. Holdet blev: 1. Svend Jensen (B.93) – 2. Fritz Tarp (B.93), 3. Arne Sørensen (B.93) – 4. Aksel Pilmark (KB), 5. Oscar Jørgensen (KB), 6. Valdemar Laursen (KB) – 7, Henry Hansen (B.1903), 8. Michael Rohde (B.93), 9. Pauli Jørgensen (Frem), 10. Karl Aage Hansen (AB) og 11. Carl Aage Præst (ØB). Klubfordeling: B.93 (4), KB (3), B.1903 (1), Frem (1), AB (1) og ØB (1).

Klubbens bestyrelse ved udgangen af 50’erne: Direktør Knud Rasmussen (formand), bankfuldmægtig P. T. Jørgensen (næstformand), statsaut. revisor Hans Jakobsen (kasserer), grosserer Verner Christensen (fodbold), direktør Willy Jacobsen (fodbold), arkitekt Viggo S. Jørgensen (fodbold), direktør Anders Møller (fodbold), direktør E. Halfter (tennis), grosserer Niels Holst (tennis), grosserer E. Hye-Knudsen (tennis) og direktør, cand. jur. Kaj Kaae Sørensen (tennis).

Spilleudvalg: Fodbold A: Hans Pedersen (formand), Michael Rohde, Kennit Seidler, Børge Petersen og Henning Bjerregaard. Fodbold B: Anton Hansen, John Riis, Mogens Nielsen og Ernst Spiegelhauer. Cricket: Hans Jacobsen og Anton Hansen. Tennis: Niels Holst (formand), Kaj Sode-Pedersen, Inger Koch, Arne Orth og Poul Christensen.

 


Skrevet af Palle "Banks" Jørgensen

 

Skrevet af Klaus B. Johansen   
Antal hits: 20191
Senest opdateret: 22 juni 2012