Klik billedet
BackOp Foreningen Udskriv Email
Untitled document

Foreningen henvender sig til medlemmer, der godt vil støtte klubben. Det årlige kontingent er 1.000 kroner, og sådan har det været siden starten for over 25 år siden.

Foreningen, som hed ’100 mandsklubben’, blev startet helt tilbage til 1988. Det var den tidligere førsteholdsspiller Kurt Olsen, der var initiativtager. Han havde fået tippet fra en god kammerat i Hvidovre Idrætsforening. Ideen var, at 100 medlemmer hver skulle donere 1.000 kroner. Pengene skulle primært benyttes på ungdomsafdelingen. 

Til trods for Kurts gode salgsevner nåede man aldrig op på det magiske tal.

Efter et års hårdt arbejde af Kurt Olsen sammen med Hans Hesselberg, der fungerede som en form for sekretær, var man klar til den første generalforsamling. Den fandt sted den 27. oktober 1989 i klublokalerne i Stadiontribunen. Kurt Olsen kunne fortælle, at medlemstallet var oppe på 57. Til bestyrelsen blev valgt tre mand, Kurt Olsen (formand), Jens Kolding og Børge Christensen (KBU-Børge).

De efterfølgende år, der var med samme bestyrelse, nåede foreningen op på flotte 70 medlemmer som det højste, så der var pæne tilskud til ungdomsafdelingen.

Kurt blev senere afløst af Paul Davidsen, bedre kendt som Oste-Paul, som formand. Ved foreningens årlige generalforsamling i 2010, var bestyrelsen med Paul Davidsen, Henrik Lindholm, Fritz Juhl Jensen og Ole Axboe indstillet på at lukke foreningen. Medlemstallet var for lavt.

Den gamle førsteholdskæmpe, Leif Rønnow mente, at der var basis for at danne en ny bestyrelse. Og på generalforsamlingen i 2010 blev der således valgt en ny bestyrelse, som kom til at se således ud:

  • Torben Klarskov (formand)
  • Peter ’OB’ Jensen (næstformand)
  • Henrik Dreiager (kasserer)
  • Hans Hesselberg (sekretær).


For bedre at synliggøre foreningen, valgte man på generalforsamlingen i 2011 at ændre navnet til ’Back-Op-foreningen’. Foreningens nye logo blev designet af Hans Hesselberg, som også var designer da klubben blev hhv. 100 og 110 år.

Medlemstallet har de senere år udgjort omkring 30. Alligevel er det lykkedes, at donere årligt omkring 25.000 kroner til ungdomsarbejdet i klubben.

Bestyrelsen arbejder til stadighed på at få flere medlemmer. Derfor indrykkede Back-Op-foreningen en fire siders annonce i sidste medlemsblad (november 2014).

Bestyrelsen er den samme som blev valgt i 2010.

Se BackOp Foreningens side på fodbold.b93.dk.


Billede fra generalforsamlingen, 25. februar 2015
back_op_generalforsamling_mar2015_715px
Bagerst fra venstre: Henrik Dreiager, Ole Helding, Erling Bøje Pedersen, Per Jürgensen, Lef Lykke, Bent Olsen, Ole Mortensen, Fritz Juhl Jensen, Sven-Erik Jensen, Henning Tøth, Jens Jørgensen, Peter Jensen, Leif Rønnow, Torben Svensson, Hans Hesselberg, Kaj 'Boll' Christensen, Freddie Birtø og Poul Fenger.

Forrest fra venstre: Torben Klarskov, Erik Brenting og Lis Tarp.

Ialt 21 deltog (ud af 33) i generalforsamlingen. Fraværende: Tommy Møller, Morten Hemmingsen, Find Juhl Jensen, Ulla Andreasen, Jørgen Wenshøj, Torben Henriksen, Jørgen Norsker, Leif Clemens Pedersen, Ole Rintza, Carlo Merolli, Jørgen Brøndberg og Palle 'Banks' Jørgensen. 



28. februar 2015 / Palle ’Banks’ Jørgensen

Skrevet af Klaus B. Johansen   
Antal hits: 4721
Senest opdateret: 16 september 2017