Klik billedet
Medlemsblade 1980 - 1989 Udskriv Email
Untitled document


Januar 1980. Medlemsblad. Redaktør: Ole Hans Jensen

1980_1_300pxRedaktionen var den samme som det meste af 1979, nemlig Ole Hans Jensen (ansv.), Leif Milwerts, Ryan Svensson, Ole Helding, Peter Gram, Brian Carlsen, John Verner og Willy Johanneson (som skrev både om tennis og fodbold, og for øvrigt også bridge). Altså en meget stor overvægt af fodboldfolk. 

Den tidligere kasserer Knud Dalgaard annoncerede i medlemsbladet for sit rustbeskyttelsesfirma i Valby. Som blikfang optrådte det mangeårige medlem Kai Orla Jensen, i øvrigt iført en trøje med Jägermeister på brystet.

Årets ungdomstrænere for de bedste hold var: Erling Bøje (ynglinge), Finn ’Ludo’ Jensen (junior), David Christensen (drenge), Ryan Svensson (lilleput) og Finn Christensen (miniput). Ungdomsformand var stadig Finn Pedersen. I ungdomsudvalget sad Otto Wodiczka og Finn Christensen.













Marts 1980. Medlemsblad. Redaktør: Ole Hans Jensen

1980_2_300pxFør generalforsamlingen i marts måned kunne man allerede nu læse formanden John Andreasens beretning. Han forvarslede, at man snart skulle finde en ny formand, han var ved at brænde ud (men, der skulle endnu gå nogle år før John A. trak sig, red.).

Den afholdte bogholder Anni Jensen fratrådte sin stilling på kontoret pr. 1. marts. Anni var startet i klubben den 1. januar 1969, hvor hun blev bestyrer af restaurationen i Pavillonen. Året efter startede hun som bogholder. Da hun boede i Slangerup skulle hun dagligt bruge 2-3 timer i transport.

Nu havde hun i stedet fået et job i Frederikssund. Annis afløser blev Hakon Blensboe på 49 år.
















Juni 1980. Medlemsblad. Redaktør: Ole Hans Jensen

1980_3_300pxMedlemsbladets redaktion havde regnet sig frem til, at bladet årligt kostede klubben 20.000 kroner. Man mente, at bladet havde sin berettigelse. Det ømme punkt var tennis, hvor man manglede nogle der ville skrive. Formanden John Andreasen var indtrådt i bladudvalget som bestyrelsens repræsentant.

Erik Dennung, der var 1. holdstræner i fire år (1969/72), var vendt tilbage som træner i B.93 efter et ophold i B.1903. I den anledning havde medlemsbladets John Verner lavet et større interview.

DBU’s teknikermærke lå lidt stille i 1979, men nu skulle der igen gang i sagerne ifølge Leif Holm. Der var tidligere taget 7/guld, 43/sølv og 120 bronzemærker. Og B.93 var den eneste klub under KBU, der havde taget guldmærket.














September 1980: Medlemsblad. Redaktør: Ole Hans Jensen

1980_4_300pxForsiden kunne fortælle, at Peter Hertz var blevet udtaget til landsholdet i udekampen mod Sovjet. Han kom dog ikke på banen, men det gjorde han til gengæld måneden efter, ude mod Schweiz (1-1), godt nok kun de sidste 11 minutter. Det var sidste gang B.93 har fået en ny landsholdsspiller. Den sidste der har spillet en landskamp er Jens Kolding i 1981. I alt har B.93 haft 46 landsholdsspillere, der har spillet 484 kampe og lavet – pudsigt nok – 93 mål.

Formanden John Andreasen mente, at medlemsbladet var 20.000 kr. værd, som svar på indlægget i sidste nummer. Dog mente han, at man skulle være bedre til at læse korrektur. Som et eksempel kunne han nævne, at han selv i forrige nummer var blevet kaldt både Andersen og Andresen – og han hed altså Andreasen.

Rebæk Søpark Cup. Var en firekantturnering som Brøndby IF arrangerede, og hvor man spillede om 100.000 kroner. I den første kamp vandt B.93 med 3-2 over værterne på et sent sejrsmål af Lars Hansen. I finalen vandt B.93 med 1-0 over Fremad Amager på et mål fire minutter før tid af Tonny Madsen. Derved kunne B.93 stikke 67.073 kroner i lommen.

Dobbeltinterview med Jan Højland og Jens Kolding, der begge var vendt hjem fra udlandet i hhv. foråret og efteråret. Begge rundede 150 kampe for B.93 i efteråret. De var medvirkende til nogle meget underholdende kampe i efteråret, bl.a. 6-1 i Idrætsparken over pokalvinderne fra Hvidovre.

Klubben havde ansat Torben Klarskov som konsulent i reklamearbejde omkring den professionelle afdeling. Hans primære opgave var, at sælge annoncer. Da B.93, efter indførelse af betalt fodbold, havde valgt at gå med på ”vognen” udtalte Henrik Lindholm disse vise ord: ”Valget står om der skal spilles fodbold på banerne ved P. H. Lings Allé – eller om der skal dyrkes kartofler”.


Oktober 1980. Medlemsblad. Redaktør: Ole Hans Jensen

1980_300pxBladet havde skiftet størrelse, det var tilbage i A4-størrelse. Sideantallet var halveret til kun otte sider. Ændringen betød en væsentlig besparelse kunne redaktionen meddele læserne. Nummereringen af bladene var noget kaotisk.

Forsiden var en meddelelse om, at Dirch Passer var død i en alder af kun 54 år. Igen måtte John Andreasen til tasterne og skrive en nekrolog over klubbens mest kendte medlem. Klubben arrangerede en mindekamp, mandag den 29. september. Først spillede Stjerneholdet mod et hold af trænere. Trænerne vandt 4-2. Hovedkampen var mellem B.93 og et udvalgt hold fra otte klubber. B.93 vandt kampen 5-4 (så vidt huskes blev der spillet uden off-side, red.). Der var 1553 tilskuere, som sammen med et lotterisalg gav et overskud på 32.000 kroner til ”Dirchs mindefond”.
















December 1980. Medlemsblad. Redaktør: Ole Hans Jensen

1980_6_300pxTennisspilleren Niels Knudsen var død på Frederiksberg Hospital, han blev kun 46 år. Han var en kendt og afholdt skikkelse i klubben, hvor han kom næsten dagligt. Han vandt DM fire gange, alle i double (herre og mix). Han spillede i dansk tennis gyldne periode med Jan Leschly, Jørgen og Torben Ulrich, Søren Højberg og ikke mindst Kurt Nielsen. Det var almindelig kendt, at Niels Knudsen var en levemand. Nekrologen var skrevet af Sode. 

Samtale med Johnny Petersen var begået af makkerparret Ole Helding og John Verner. Baggrunden for han skiftede fra sin barndomsklub (Bagsværd, der blev fusioneret med AB) til B.93, var at han havde haft nogle kontroverser med træneren Christian Andersen, og hans lærerkollega Peter Hertz havde derfor anbefalet ham at slutte sin karriere i B.93.

Ungdomsformanden Finn Pedersen gjorde status for sæsonen, hvor han fremhævede den gode støtte fra Vennerne. Han anbefalede, at alle trænerne meldte sig til O-kursus, hvor instruktøren var Erling Bøje.

Ved årsskiftet kom der et nyt restauratørpar, nemlig Henny og Olaf (Luffe) Eilersen, som tidligere havde været i bl.a. Niverød Kro. De afløste Kurt og Tove Olsen.









Februar 1981. Medlemsblad. Redaktør: Ole Hans Jensen

1981_300pxRedaktionen bestod i 1981 af Ole Hans Jensen (ansv.), Leif Milwertz, Peter Grahn, John Andreasen (bestyrelsen), Brian Carlsen, John Verner, Willy Johanneson og Ole Helding (sekretær).

Sponsorkontrakten med Jägermeister var forlænget til også at gælde i 1981. Firmaets repræsentant i den professionelle afdeling – som ikke var udskilt i et selvstændigt selskab - Erik Andersen trak sig tilbage pga. manglende tid. Hans arbejdsopgaver blev overtaget af Erik Kisbye, der i forvejen var pressemedarbejder.

Ejnar Petersen, den meget populære ”Onkel Ejnar”, fyldte 75 år, og fik i den anledning et par rosende ord med på vejen af ungdomsformanden Finn Pedersen. Ejnar, tituleret som ”Verdens bedste træner”, havde lavet et flot arbejde for miniputterne. 

Den altid initiativrige Torben Klarskov var i gang med, at oprette en ”B.93 Tipsklub”. Tanken var at der skulle være 100 medlemmer, som hver skulle betale 14 kroner om ugen. Man skulle binde sig for 12 uger. Gevinsterne skulle fordeles med 50% til prof.-afdelingen, 25% til ungdomsafdelingen og de sidste 25% til medlemmerne (Tipsklubben led en stille død pga. for få tilmeldinger, red.).

Der kunne også tegnes målaktier. Her havde Torben Klarskov sørget for nogle virkelige attraktive gevinster, gavekort til Spies, kontanter, gavekort til Bregnerød Kro, gavekort til Fona og hele flasker Jägermeister.

Det var et tyndt medlemsblad på kun otte sider, heraf en del annoncer. Blandt annoncørerne kan nævnes Edelskovs Turisttrafik, Brugsen, Steen Thomsens Blomsterhandel, revisionsfirmaet E. Haamann & W. Stummann (Bjarne Kolding), frimærkehandler Jørgen Junior, Advokat Torben Henriksen, White Sport, Shell, Sct. Jacobs Bodega og Den Danske Bank.


April/Maj 1981. Medlemsblad. Redaktør: Ole Hans Jensen

1981_2_300pxSom forsiden viser, kunne ”B.93’s Bankoklub” overrække en check på hele 45.000 kroner til klubbens betrængte kasse. Repræsentanter fra bankoklubben Birger Ralf Jørgensen og Jette Pedersen (gift med ungdomsformanden Finn Pedersen) overrækker checken til formanden John Andreasen. 

Længere inde i bladet kunne man læse, at bankoklubben forventede et overskud på 100.000 kroner. Der blev spillet hver mandag aften. Faste medhjælpere var ’brødrene’ Posten og Georg, også kendt som Gøg og Gokke. 

På klubbens generalforsamling den 3. marts i klubbens lokaler mindedes man de afdøde medlemmer i det forgangne år: Dirch Passer, Aage Norsker, Niels Knudsen, Kai Stengel-Hansen, Benny Finkelstein og Emil Mobeck. Der var mødt 75 medlemmer. Dirigent var Poul Bjørnholt. Der var nyvalg til Ino Jacobsen (ungdomsformand) og Torben Henriksen (ungdomsleder i tennis).

Tennisdamen Bodil Andersen, der i sin unge dage var blandt de bedste damer i landet, fyldte 75 år kunne redaktøren Ole Hans Jensen berette. Til gengæld var en anden tennisveteran, Vilhelm Madsen (gift med Teresia) død i en alder af 85 år. Ægteparret var på forsiden af medlemsbladet da de fejrede guldbryllup for nylig. Ved KM for junior tabte det unge talent Morten Christensen semifinalen efter en noget grotesk afslutning. Han afsluttede en matchbold med en flugtning klart inde, men hans modstander Jørgen Rolsted fra KB, dømte bolden ude! Der var ingen dommer til kampen.

Miniskole var et nyt begreb for fodboldspillere mellem 6 og 10 år. Lederen af skolen var Finn Pedersen, der fortalte udførligt om tiltaget. Skolen startede i april måned, og hvert hold skulle spille 7-mod-7 i 2 x 20 minutter med så få afbrydelser som muligt.


Juni/Juli 1981. Medlemsblad. Redaktør: Ole Hans Jensen


1981_3_300pxSom forsiden viser fyldte klubbens udendørs tennisanlæg 80 år. Redaktøren havde i anledning af den runde fødselsdag lavet et tilbageblik. Da klubben i 1901 fik sit eget fodboldanlæg sørgede daværende formand I. C. Gandil for, at der også blev plads til 22 tennisbaner. Banerne blev indviet 1. april 1901 og klubhuset Pavillonen 15. september samme år.

Fredag den 8. maj døde Leif Holm blot 48 år gammel. I nekrologen skriver medlemsbladet om alle de gode ting Leif Holm havde gjort for klubben, både som spiller, træner og leder. Han var især kendt for sit store arbejde med teknikmærket. Når ungkarlen Leif Holm ikke var på arbejde på Berlingske Tidende, befandt han sig på B.93. Medlemsbladet undlader – forståeligt nok – at omtale, at han også valgte, at afslutte sit liv i klubben. Heldigvis var det en voksen (Kurt Arnskov), der fandt ham i gangen på 1. sal i Stadionbygningen. 

Samme dag som Leif Holm valgte, at ’melde sig ud’ åbnede den tidligere restauratør Kurt Olsen og hans ven Ole Andersen restaurationen Lincoln i Classensgade. Da Leif Holm – forgæves - havde ansøgt om at blive medejer, var det nærliggende at kode de to ’begivenheder’ sammen. 

Vennerne holdt generalforsamling i restaurationen. Årets overskud var på 18.000 kroner. Indendørsstævne i Nørrebrohallen var en succes. Det modsatte gjaldt en diskoaften i klubben. Forretningsudvalget bestod af Ole Mortensen, Georg Pætges, Bent Giese, Ove Jeberg, Benny Kirch, Hans Hesselberg og Knud Ludvigsen.

Der var forsinket lykønskninger til Knud Ludvigsen (50 år), Georg Pætges (65 år) og tennisspilleren Gunnar Samson (75 år). To nye debutanter på 1. holdet, Keld Kristensen og Bo Skovbjerg, der begge kom fra B.1903, var portrætteret. Torben Klarskov kunne meddele, at det så sort ud med B.93’s Tipsklub, men håbet var endnu ikke opgivet. Og efter en pause på 40 år, påtænkte man at udgive en B.93’s årbog.


August/September 1981. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov (ny)

1981_4_300pxForsiden viste et holdbillede af 1. drenge fra Idrætsparken. Årsagen var den glædelige, at holdet havde vundet pokalfinalen. Sejren over Brønshøj blev så sikker som 4-0 (3-0). Træneren David Christensen og holdbilledet med fulde navne kan du se på bjælken ’Holdbilleder (andre hold)’. Det talentfulde drengehold vandt også en international turnering i Middelfart, 6 kampe, 6 sejre, målscore 28-2.

Der var sket store ændringer i bladudvalget. Ny redaktør var Ole Klarskov. De øvrige var: Ole Helding (sekretær), Leif Milwertz (teknik), John Andreasen (bestyrelsesrepræsentant), John Verner (prof. fodbold), Claus Vandborg (amatørafd.), Ino Jacobsen (ungdom) og fra tennis Pia Rostock (senior) og Torben Henriksen (ungdom).

Fra den gamle redaktion manglede, udover redaktøren Ole Hans Jensen, Peter Gram og Willy Johanneson (som fortsat ville skrive om bridge). Den nye redaktør Ole Klarskov, gjorde comeback i chefstolen, idet han også var redaktør i perioden 1969/70. Det var John Andreasen, der havde fremprovokeret en ændring af redaktionen, idet han havde været kritisk overfor det gamle udvalg; produktet, arbejdsformen og ikke mindst, at bladet aldrig kom til tiden.

Arkitekten Viggo S. Jørgensen (f. 25-10-1902) var død 12-08-1981. Dermed havde klubben mistet en af sine store ledere. Han kom i bestyrelsen i 1956, det var en af den tidligere formand Knud Rasmussens kloge dispositioner. Viggo forlod bestyrelsen samtidig med Knud Rasmussen i 1969. Det var Viggo, der stod bag indretningen af klubhuset i Stadionbygningen.    

Divisionsholdet havde fået en ny interessant spiller i sommerperioden. Det var hollandske Peter de Witt, der havde spillet de sidste ni år i Roda, hvor han havde spillet sammen med Jens Kolding. Mellemmand for klubskiftet var derfor ikke uventet Jens Kolding. Det var aftalt at Peter de Witt, skulle have en uddannelse hos klubbens sponsor Jägermeister. 

Tennismøde blev afholdt i september måned. Klubmestre var blevet: Torben Biilmann (HS), Dina Garcia (DS), Torben Biilmann/Asbjørn Poulsen (HD), Dina Garcia/Asbjørn Poulsen (MD) og Dina Garcia/Pia Rostock (DD). Til spilleudvalget blev valgt: Pia Rostock, Didier Tscherning, Niels Francksen, Jens Agerbak og Peter Lundmark.


Oktober/December 1981. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1981_5_300pxDette medlemsblad skulle senere vise sig at blive historisk, idet formatet A4 aldrig sidenhen er benyttet. Formatet A4 blev benyttet fra starten i 1942 til 1969. Efter 11 år med to typer anderledes formater, genopstod A4 i slutningen af 1980. Formatet holdt denne gang kun i lidt over 1 år, så gik man igen over til et mindre format. Og pudsigt nok var det, ligesom i 1969, igen Ole Klarskov der sad i chefstolen. 

Sidste nyt fra bestyrelsen. Formanden John Andreasen kunne berette om store stigninger i udgifterne til elektricitet, vand og varme. Dette, sammenholdt med en kontingentrestance på 30.000 kroner, gjorde at klubben havde en stram økonomi. Kontingenter forfaldt med tilbagevirkende kraft, det skulle ændres til, at medlemmerne skulle betale forud på halvårsbasis. 

En ny rubrik, afløseren for Spot-Light, hed ’Set og Hørt’ og var redigeret af Claus Vandborg, der altid var leveringsdygtig i humoristiske indslag. Bl.a. kunne man læse, at klubben havde deltaget i Ekstra Bladets 5 x 5 km løb, hvor man havde erhvervet en flot 67. plads! De fem utrættelige løbere var John Verner, studerende Leif Lykke, Kim Svensson, Jim Nielsen og Søren M. Pedersen. Claus foreslog, at man i medlemsbladet offentliggjorde navnene på restanter – hvis der var plads nok!

Juniortræneren Finn ’Ludo’ Jensen gennemgik holdet, der var: Bo Morsing – Morten Wohlert, Jan Henriksen – Per Pedersen, Michael Nielsen, Michael Ruhwald (Bomber), Jan Jacobsen, Michael Olesen – Poul Erik Bech, Torben Rasmussen og Lars Arnskov. Holdet havde været i Paris med disse resultater: Paris FC (0-2) og Stade Francaise (2-0). 

Runde dage. Børge Christensen fyldte 60 år (26. oktober) og vor tidligere inspektør, formand for KBU, Kjeld Hjorth fyldte også 60 år (27. december).

Bladet var på beskedne otte sider, og der stod ikke et ord om tennis.


B.93 Årbog 1982. Redaktør: Torben Klarskov

Aarbog_1982_300pxÅrbogen var et nyt tiltag. Da der kun kom denne ene årbog, er omtalen placeret her under medlemsbladene. Egentlig burde årbogen hedde 1981, idet årbogen udkom i starten af 1982.

Initiativtageren til årbogen var klubbens forretningsfører Torben Klarskov, der også var redaktør af bogen. Øvrige i redaktionen var John Verner, Ole Helding og Palle ’Banks’ Jørgensen. Fotograf var Steen Winther Jensen. Det skal bemærkes, at indholdet af årbogen alene var fodbold. Hvorfor tennis ikke var med fremgår ikke.

Redaktøren indledte: ”Så er den her igen….årbogen, der sidst udkom i 1941. Altså for 40 år siden – førend nogen af redaktionens medlemmer var født. Dengang som nu er formålet at fortælle om årets begivenheder i den klub, vi er stolte af at være medlem af. Vi håber på en god modtagelse, og at årbogen atter vil blive en eftertragtet klubpublikation”.

Klubbens formand John Andreasen havde skrevet indledningen, hvor han opfordrede alle til at komme og se divisionsholdet. Som Østerbro-klub er B.93 handicappet i forhold til f.eks. Hvidovre, Amager og Lyngby, fordi østerbroerne nu engang ikke er særlig fanatiske; fanatiske tilhængere finder man i hvert fald mange flere af i de ovennævnte områder.

I sæsonen 1981 (kalenderåret) spillede 1. divisionsholdet 30 kampe, 9 vundet, 10 uafgjorte og 11 nederlag (39-48) og sluttede på en 11. plads i landets bedste række. Hver enkelt kamp var omtalt i årbogen. I pokalturneringen var resultaterne: Køge-Ikast 1-2 og Ikast-B93 1-2. Det var starten til pokaltriumfen i 1982.

Der var holdbillede af samtlige klubbens hold: Senior (1., 2., 3., 4., 5., 6. og 7.), oldboys, veteran, ynglinge (1., 2. og 3.), junior (1., 2., 3. og 4.), drenge (1., 2., 3., 4. og 5.), lilleput (1., 2., 3., 4. og 5.) og miniput (1., 2., 3., 4., 5., 6., 7., 8. og 9.). Kvaliteten af billederne var meget svingende.


Januar/Februar 1982. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov 


1982_1_300pxBladets redaktion ved årets start var identisk med den nye redaktion, der var startet sommeren 1981, nemlig: Ole Klarskov (redaktør), Ole Helding (sekretær), Leif Milwertz (teknik), John Andreasen (bestyrelsesrepræsentant), John Verner (prof. fodbold), Claus Vandborg (senior), Ino Jacobsen (ungdom) og fra tennis Pia Rostock (senior) og Torben Henriksen (ungdom).

Medlemsbladet havde skiftet format. Bladet var tilbage til det populære format, der tidligere havde været benyttet (1971/80).

Forsidebilledet var fra vore fodboldbaner, hvor træneren Finn ’Ludo’ Jensen, med hænderne i lommen, benytter halvlegen til at uddele gode råd til sit juniorhold.

B.93 årbog 1982 var et nyt tiltag. Initiativtager og redaktør var Torben Klarskov (søn af medlemsbladets redaktør). De øvrige medlemmer af redaktionen var John Verner, Ole Helding og Palle ’Banks’ Jørgensen. Bogen, der var på 90 sider (A5), blev rosende anmeldt af Myggen (Per Jürgensen). Prisen for bogen var 25 kroner (burde have heddet årbog 1981, red.).

Under ’Set og Hørt’ kunne man læse: ”Årbogen har fået mange kommentarer med på vejen, men én ting var alle enige om – den favoriserer ikke tennisafdelingen” (det er ganske korrekt, det var en fodboldårbog, red.).

Der var indkaldelse til generalforsamlingen, som skulle foregå tirsdag den 23. marts i klubbens lokaler. Der var forslag om, at udvide bestyrelsen fra 10 til 11, idet man ville have to næstformænd. Samtidig foreslog bestyrelsen en kontingentforhøjelse, som indebar at fodbold senior skulle stige fra 500 kroner til 700 kroner. Tilsvarende skulle tennis senior stige fra 600 kroner til 750 kroner. 

Bladet bragte en udførlig statistik for både 1. og 2. holdet. Divisionsholdet, som blev nr. 11 i 1. division, havde benyttet 21 spillere i de 32 kampe. DS-holdet, der blev en flot nummer to, havde i 22 kampe benyttet 31 spillere. Den nye statistikmand var Palle Jørgensen (=Banks, red.).

Fodboldspilleudvalget var i 1982: Claus Vandborg (formand), Torben Klarskov (2. holdet), Flemming ’Bays’ Jensen (3. hold), Niels Frederiksen (4. hold), Allan Rotheisen (5. hold) og Leif S. Christensen (6. hold). Holdleder for 1. holdet var Leif Kronholm. Trænerne var de samme, Erik Dennung (1. hold), Gert Theil (2. hold) og Benny Gerneke (3. og 4. hold).

Five-a-siden i december måned var lidt speciel, idet der var seks på hvert hold. Vinderholdet var: Ole Petersen, John Verner, Mogens Løber, Leif Mohr, Lasse Specht (Tarok) samt Jørgen Andreasen (der først nåede frem til finalekampen). 


Marts/April 1982. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1982_2_300pxForsiden havde ikke meget med fodbold eller tennis at gøre. Den henførte til en leder skrevet af redaktøren, hvor han omtalte, den megen tid klubledere skulle bruge til at klare de daglige problemer, herunder ikke mindst økonomien.

Ungdomsudvalget var uændret som i 1981, nemlig Ino Jacobsen (formand), Michael Thing og Finn Christensen. På årsmødet blev det besluttet, at udvide udvalget med Ole Mortensen (ynglinge), Knud Ludvigsen (junior), Paul Davidsen (drenge) og Jørgen Christensen (lilleput). Desuden indtrådte kontorets Aase Arnskov i udvalget, i erkendelse af, at Aase var den, der havde bedst føling med, hvad der skete i klubben (datteren Gitte slægter moderen på, red.).

Henning Wiig, en af tennisafdelingens største profiler gennem tiden, var død i januar måned, 64 år gammel. Han var back på juniorholdet, der vandt pokalfinalen i 1934/35, men endte med at vælge tennisspillet. Hele 12 DM-titler blev det til (1941/56), heraf de fire i single. Henning Wiig var også en glimrende bridgespiller med flere klubmesterskaber på cv’et. Der var nekrologer fra både Arne Hermansen og H. C. Andersen (B.93 Bridge).

Halvor Larsen, en af de markante fodboldskikkelser, var også død i februar måned, også 64 år gammel. Halvor havde været medlem af klubben siden han var 14 år, og havde ved sidste generalforsamling fået 50 års nålen. Han spillede 21 kampe på 1. holdet, men var mere kendt som mangeårig leder i ungdomsafdelingen, med en enkelt afstikker til divisionsholdet. Der var nekrologer fra både John Andreasen og Anker Sørensen (Oldboys afdelingen).

Otto Wodiczka, som var forholdsvis ny i klubben, var også død. Han blev kun 41 år. Otto mistede livet i forbindelse med en meningsløs ulykke. Mindeordene blev skrevet af Oldboys afdelingens sekretær, Hans Hesselberg. Otto, der var østriger, spillede på veteranholdet.

Oldboys havde holdt generalforsamling med 35 fremmødte medlemmer. Grundet formanden Halvor Larsens død blev beretningen foretaget af sekretæren Hans Hesselberg. Oldboys havde spillet en kamp på Vejle Stadion. Anledningen var at det var 25 år siden, at Vejle besejrede B.93 i Idrætsparken (2-1), og derved for første gang kom i landets bedste række. B.93 fik revanche, idet det udvalgte hold vandt 4-2. De 5.000 tilskuere, som var kommet for at se Vejle-AGF, klapper stadigvæk.

Den nye oldboysbestyrelse kom til at se således ud: Knud Hansen (formand), Eugen Pedersen (kasserer) og Hans Hesselberg (sekretær). Spilleudvalget for oldboys: Per Jürgensen (Mügger) og Benny Karulf (Dingle). Spilleudvalget for veteraner: Hans Hesselberg og Bent Jørgensen (Støvsugeren).


Maj/Juni 1982. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1982_3_300pxGeneralforsamlingen i klublokalerne havde tiltrukket 80 medlemmer, hvilket bladet mente var en pæn tilslutning. Dirigenten var igen i år Poul Bjønholt. Et forslag om kontingentforhøjelse blev vedtaget. Der var nyvalg til Finn Pedersen (2. næstformand), Henrik Lindholm (kasserer) og Erik Johansen (tennis).

Regnskabet for 1981 blev forelagt af kassereren Hans Christian Boserup, som sammen med klubbens økonomichef Bjarne Kolding måtte besvare mange spørgsmål. Der var kritik af, at regnskabet hverken indeholdt sammenligningstal for forrige år eller budgettal for kommende regnskabsår. I øvrigt havde kassereren H. C. Boserup varslet sin afgang. Han blev erstattet af bankmanden Henrik Lindholm (der sad tungt på kassen de næste 16 år, red.). 

Juniorholdets cheftræner Finn ’Ludo’ Jensen var en flittig skribent til medlemsbladet. I den nye sæson rådede han over en del talenter, så som Michael Olesen, Mukremin Jasar, Casten Bilde, Torben Rasmussen og Johnny W. Hansen.  De to sidstnævnte var udtaget til KBU’s juniorhold.

Tennis kunne meddele, at Dina Garcia, som gennem de sidste par år havde været B.93’s absolutte stærkeste kort på spindesiden, og som havde været en stor støtte for 1. holdet i holdturneringen, endelig var blevet dansk statsborger. 




Juli/August 1982. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov


1982_4_300pxForsiden var prydet af 1. holdet, der havde vundet pokalturneringen 1981/82, ved at slå naboerne B.1903 med 1-0. Den oprindelige finalekamp var sluttet 3-3 (2-2) efter forlænget spilletid, og så måtte man ud i en ny kamp efter datidens regler. Her gjorde Jens Nørager sig til pokalhelt, da han scorede kampens eneste mål kort før tid. Pokalsejren var den størst sportslige triumf, siden B.93 vandt sit niende DM i 1946.

Runde fødselsdage. Tennisspilleren Poul Christensen var fyldt 50 år. Han var kommet fra Sundby Tennisklub i 1950 sammen med et par andre kendte tennisansigter – såsom Gitte og Henrik Grage, Bent Riber og Gert Knudsen. Sidstnævnte fyldte også 50 år. Både Poul Christensen og Gert Knudsen havde siddet i bestyrelsen.

Dødsfald. Den tidligere 1. holdsspiller (35 kampe) Niels Ole Bihlet, blev fundet død i Øresund ud for Vedbæk. Det var nogle lokale fiskere, der gjorde det chokerende fund. Niels Ole Bihlet blev fundet efter, at have været forsvundet i over en måned. Han blev bare 36 år. Nekrologen er skrevet af Palle Banks, der havde været hans ven, siden de mødtes i klubben som drengespillere.

B.93 – Dansk pokalvinder 1982. Det var den naturlige overskrift på den to siders omtale af finalekampene, som var skrevet af Claus Vandborg. Finalepladsen var sket via sejre over Køge (2-1), Ikast (2-1), Næstved (2-1) og Avarta (3-0). Årets pokalfighter tilfaldt anføreren Ole Petersen efter den ordinære finalekamp.

Ungdomsformanden Ino Jacobsen var taget ud på Frem for at se klubbens YDM og JDM-hold spille. Uheldigvis blev kampene spillet samtidig, så Ino vandrede frem og tilbage mellem kampene. Der faldt i alt seks mål i de to kampe. Ino så ikke nogle af målene. Det kan man kalde dårlig planlægning.   


September/Oktober 1982. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1982_300pxForsiden er for en gang skyld forbeholdt tennis. Anledningen var, at tennis var tilbage i 1. division efter seks års fravær. Spillerne bag oprykningen var: Truls Rosenvinge, Jens Lindsby, Torben Biilmann, Bent Ingevold, Asbjørn Poulsen, Erik Søborg, Ernst Ecks, Morten Christensen og damerne Lone Vandborg og Dina Garcia.

Ungdomsafdelingen havde fået trænerne på plads for 1983. Ynglinge: John Verner, Kim Petersen, Jan Christophersen og Mads Mølgaard (fysisk træner). Junior: Finn ’Ludo’ Jensen og formentlig Tim Dandanel og Jan Poulsen. Drenge: Michal Thing, Stig Christensen, Hans Ewald Olsen, Kenneth Lauersen og Brian Nielsen. Lilleput: Finn Christensen, Benny Madsen, Hilmar Lauersen og John Christensen. Miniputter: David Christensen, Thomas Marker, Michael Olesen. Miniskolen: John Rintza, Morten Wohlert, Per Petersen, Jan Jacobsen, Kim Nørgaard og Lars Højberg.

Årbog 1983. En kreds af medlemmer arbejdede energisk på, at få udgivet en ny årbog. Den første af slagsen udkom sidste år. Den blev kun udsolgt, fordi den til sidst blev udleveret gratis til divisionskampene. En ny bog ville koste 25.000 kroner, så man søgte annoncører til projektet. Initiativtagerne var Jørgen Ritnagel, Torben Klarskov og Pia Rostock (årbogen blev ikke til noget, red.).

B.93-Cup’en var også i 1982 en succes. Forberedelserne startede i februar, og turneringen fandt sted i august måned. Udvalget bestod i år af: Jørgen Ritnagel, Max Buus, Erik Preben Hansen, Paul Davidsen, Benny Madsen og Finn Pedersen. Rækkevindere blev: OB (ynglinge), B.93 (junior), Hvidovre (drenge), Roskilde (lilleput) og AB (puslinge).

Tennis, klubmestre blev: Morten Christensen (HS), Dina Garcia (DS), Jens Lindsby og Morten Christensen (HD) og Dina Garcia og Jens Lindsby (MD). Der blev tilsyneladende ikke spillet damedouble.


November/December 1982. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1982_6_300pxÅrets sidste nummer kunne fortælle, at den snart 64-årige formand John Andreasen havde besluttet sig for, at stoppe ved den kommende generalforsamling. Som nyt formandsemne ville bestyrelsen indstille den tidligere miljøminister Jens Kampmann på 45 år, der besad stillingen som direktør for Miljøstyrelsen. Et noget overraskende valg, idet Kampmann ikke tidligere havde været leder i klubben. Han spillede tennis i klubben, det samme gjorde hans datter og søn. 

Kan I kende os? Det var overskriften på et holdbillede af 3. drenge, der i 1965 var blevet KBU-vinder. Blandt spillerne var Find Juhl Jensen, Jens Kolding og Gunnar Aagesen. Det var den tidligere leder Preben Kargaard, der havde fundet billedet i sine gemmer. Læserne blev opfordret til, at komme med oplysninger om, hvad der var sket med de øvrige spillere.   

Divisionsholdet havde travlt i efteråret, hvor man skulle deltage i Europa Cup’en for pokalvindere. Efter meget overraskende, at have vundet over Dynamo Dresden (2-3, 2-1) gjaldt det i næste runde belgiske Waterschei. Her sluttede festen med 0-2 hjemme og 1-4 i Belgien. I sidste runde i DM-tuneringen skulle B.93 hjemme møde AGF (39 point, plus 24). Den anden guldkandidat OB (39 point, plus 19) skulle hjemme møde B.1901. Af hensyn til TV og tilskuertallet flyttede B.93 kampen fra Østerbro Stadion til Idrætsparken. Det var venskabsklubben OB meget utilfreds med, idet de mente, at B.93 afgav hjemmebanefordelen (OB havde åbenbart glemt, at de i 1954 indirekte sendte B.93 ud ved at møde med et reservespækket hold til kampen mod B.1903, red.). Venskabet med OB blev opretholdt, idet B.93 højst overraskende spillede 2-2 mod AGF (Jens Kolding 1-0, Keld Kristensen 2-2). Kampen blev vist forskudt på TV. Der var 7.500 tilskuere.

Toms Chokoladefabrikker havde taget initiativet til, at indstifte en pris ’Årets super lilleput’. De 48 divisionshold skulle hver udvælge en spiller, der så ville modtage en flot medalje, pokal samt en kuffert med chokolade. For '93’s vedkommende faldt valget på den 10-årige Anders Juhl (der senere gjorde karriere på Legendeholdet, red.). Se billeder af Legendeholdet.

Eneste rækkevinder i ungdomsafdelingen blev 3. lilleput, der blandt sine spillere havde Ricky Raaholt (der ligesom sin far, Flemming Hansen, Fredericia, blev håndboldlandsholdsspiller, red.), Inder Sapru, Thomas Rasmussen (årets 3. lilleputspiller), Tommy Lind og Nicolai Bo Hjeds. Sponsor for holdet var Marianne og Gert Bo Hjeds, der var indehaver af trykkeriet ”MacKeenzie”.


Januar/Februar 1983. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1983_1_300pxBladets redaktion ved årets start var identisk med redaktion i 1982, nemlig: Ole Klarskov (redaktør), Ole Helding (sekretær), Leif Milwertz (teknik), John Andreasen (bestyrelsesrepræsentant), John Verner (prof. fodbold), Claus Vandborg (senior), Ino Jacobsen (ungdom) og fra tennis Pia Rostock (senior) og Torben Henriksen (ungdom).

Generalforsamlingen skulle finde sted, torsdag den 24. februar i klubbens lokaler. Formanden John Andreasen havde allerede offentliggjort sin beretning, det kan man da kalde service. Han afgik som tidligere nævnt, og bestyrelsen foreslog Jens Kampmann. Næstformanden Finn Pedersen afgik også, idet han pr. 1. januar var blevet ansat som medarbejder på klubbens anlæg. Her foreslog bestyrelsen Per Jürgensen som hans afløser. Som afløser for Lasse Specht (Tarok) blev foreslået Leif Kronholm. 

På personalefronten var der sket ændringer. For at spare havde man måtte sige farvel til forretningsfører Allan Adolph og kontordamen Lis Weischel. Tilbage var Hakon Blensboe og den nye forretningsfører Aase Arnskov, der tidligere havde siddet i ungdomslokalet for at styre de unge mennesker. Til at passe klubbens anlæg var nyansatte Finn Pedersen, der sammen med Hans Pedersen (inspektør) og Kurt Arnskov udgjorde trioen.

Klubbens selvbestaltede statistiker Palle Jørgensen (Banks), bragte udførlige statistikker for 1. og 2. holdet. Førsteholdet havde benyttet 23 spillere i årets rekordagtige 40 kampe. DS-holdet havde benyttet 36 spillere i 22 kampe. Kun Lars Højberg havde været med i alle kampene. Statistikvraget havde foreslået redaktøren, at man successivt bragte statistikker helt tilbage fra 1956 (idiotisk forslag, red.). 


Marts/April 1983. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1983_2_300pxDer var sket et par ændringer i redaktionen. Efter John Andreasen var gået af som formand, var Jens Helsted indtrådt som bestyrelsens repræsentant. John Verner, Torben Henriksen og Ole Helding var alle udtrådt. Nyt medlem var Ole Mårtensson, som var bladets fotograf. Forsidebilledet var af klubbens nye formand Jens Kampmann.

Formandens beretning fremgik af medlemsbladet. Som supplement kunne John A. berette, at forhandlingerne med KI (Københavns Idrætspark) om overdragelse af tennishallen var gået i stå, idet kommunen manglede penge (det var nok meget heldigt, red.). Som dirigent optrådte advokat C. A. Bryld, der måtte træde til med kort varsel, da Poul Bjørnholt måtte melde afbud. Nyvalgene foregik som foreslået. 

Runde fødselsdage. En af landsholdets gamle kæmper, Henry Nielsen, fyldte 70 år den 17. april. Der var reception i hjemmet i Hjørringgade 7. Henry, kaldet Brormand, var den ældste af dynastiet fra Lægeforeningens Boliger. De fire andre var Arno, Helmut, Bent og Svend (Boston). Alle fem havde været anfører på førsteholdet, og tre (Henry, Arno og Svend) havde alle været på A-landsholdet. Det er eneste tilfælde hvor tre brødre har spillet på A-landsholdet.

Ynglingene vandt københavnsmesterskabet i indendørs fodbold. Arrangeret af ØB. I finalen vandt holdet med 6-5 over Fremad Valby, på et sejrsmål af Michael Ruhwald (Bomber), sådan cirka et sekund før tid. I øvrigt bestod holdet af Per Holm, Jan Mathiesen, Jan Henriksen og Kim Nørregaard.

Målmandsreglerne var ændret. De gældende regler var, at han måtte hånddrible med bolden i ubegrænset tid. De nye regler var, at han højest måtte tage fire skridt, før han slap bolden (reglerne blev skærpet efter EM i sommeren 1992, hvor tilbagelægninger med fødderne ikke måtte samles op, red.).

’Set og hørt’ kunne berette om at John Bredal, i en alder af 19 år, havde købt sin egen slagerforretning. Man kunne læse, at grønthandleren Ole Mortensen var fyldt 50 år, og at han i saunaen ofte talte om ynglingeholdets lave budget. 

Oldboysafdelingen skulle have ny formand, idet Knud Hansen trak sig efter kun et år på posten. Valget faldt på Kai Orla Jensen, der sammen med Hans Hesselberg (sekretær) og Eugen Pedersen (kasserer) udgjorde bestyrelsen. I spilleudvalget oldboys blev valgt Finn Pedersen og Palle Jørgensen (Banks). For veteraner var det Finn Jacobsen og Bent Jørgensen.


Maj/Juni 1983. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1983_300pxForsiden markerede at, nu var der gået 90 år siden ’Cricketklubben af 1893’ var født.

Traditionen tro var vejret flot den 19. maj, som startede med, at oldboysafdelingens formand Kai Orla Jensen overrakte klubben en ny flagstang. Om eftermiddagen 16-18 var der reception i Stadionbygningen. Om aftenen kl. 20:00 var der samme sted inviteret til ’Åbent hus’, hvor alt dog var udsolgt for længst. Ved aftenfesten overrakte Verner Christensen fra Humble et smukt keramikfad med inskription til den tidligere formand John Andreasen (fadet kan ses i pokalskabet i Klublokalet på Svanemølleanlægget, red.).

Receptionen om eftermiddagen var noget utraditionel kun for inviterede gæster. Det betød, at formanden for festudvalget, klubbens næstformand Jens Helsted, fik travlt da der dukkede mange op som ikke var inviteret. Af et læserbrev i medlemsbladet fra Svend Aage Østerbye fremgik det, at klubbens tidligere formand Ove Jensen bl.a. ikke var inviteret, det må komme i kategorien skandaløst (Ove fik oprejsning 10 år senere, da han ved jubilæumsfesten blev udnævnt til Æresmedlem, red.).

Klubben havde efterhånden en del legater fra Svend Berendt, Emil Jørgensen, Carl Bentzen, Helge Scharff, Michael Rohde og Jørn Larsens forældre. I anledning af 90 års fødselsdagen havde bestyrelsen besluttet, at spæde lidt til, og uddele tre ungdomsspillere hver et legat på 250 kroner til køb af fodboldudstyr. De tre udvalgte var Igor Malmberg (3. drenge), Inder Sapru (2. lilleput) og Andreas Wodiczka (3. junior). Derudover havde Thor Juul skænket 300 kroner til samme formål, som blev tildelt Tom Frederiksen (1. lilleput).

I foråret brækkede Lars Dalsborg (16. april mod Ikast i 1. div.) og Lars Højberg (16. maj mod Standard i DS) benet. Udover de begge hed Lars, så skete begge uheldene på Østerbro Stadion, begge kampe blev tabt 0-1, begge kampe var mod nummer 1 i rækken, i begge kampe brændte hjemmeholdets sweeper straffespark og i begge kampe var det ved målet ned mod Idrætsparken.  

Benny Madsen med 41 kampe på 2. holdet på cv’et, var en anerkendt træner og leder i ungdomsafdelingen og en flittig skribent i medlemsbladet. Det samme kan siges om John Verner, bortset fra han kun spillede 37 kampe på 2. holdet. John Verner havde en søster Pia, og nu var Benny og John blevet svogre og Benny var blevet far.

Bridgeafdelingen havde et længere indlæg om bridgeafslutningen, som bl.a. kunne fortælle, at den tidligere formand John Andreasen var blevet klubmester sammen med makkeren Gert Knudsen med 1516 point (middel 1296 point). Til gengæld stod der intet om tennis. Dette medlemsblad var det sidste i sit nuværende fine format, en blanding af A4 og A5, og fine papirkvalitet.


Juli/Oktober 1983. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1983_4_300pxForsiden kunne berette, at Ole Petersen havde slået Jørgen Jacobsens klubrekord, som var på 293 kampe. Det var også det eneste positive ved bladet, som nu udkom i mindre format (A5) og med en dårlig og kedelig papirkvalitet. Der var få billeder i bladet, og dem der var, havde en særdeles ringe kvalitet (bortset fra forsiden). Bladet fortalte ikke noget om hvorfor, der var sket disse forringelser. 

Inspektørskifte. Chefen for ’hullet’, den gamle førsteholdsmålmand og UK-chef, Hans Pedersen (69 år) var på nedtrapning. Derfor var inspektørjobbet pr. 1. juli overtaget af den tidligere ungdomsformand og maler, Finn Pedersen, eller bare Finn P. Der var stor ros til Hans P. for sit arbejde som inspektør. Han var sprunget til i en meget akut situation, og havde sidenhen passet jobbet med en ildhu og pligtfølelse ud over alle grænser. 

Restauratøren Olaf Eilersen, kun kaldet Luffe, kunne fejre sin 50 års fødselsdag den 12. november. Dagen blev fejret med en reception i restauranten, og endelig kunne Luffe slappe af, og lade Henny klare alt arbejdet.

Ungdomsformanden Ino Jacobsen havde sendt et brev til Ole Mortensen, som her gengives. Kære Ole ’Grønthandler’. Ved klubbens fødselsdag den 19. maj, fik bestyrelsen overrakt en gave i form af et weekendophold i London inkl. billet til en fodboldkamp i London. Gaven er skænket af Bjarne Eklund. Der er den klausul på gaven, at den skulle uddeles til en ungdomsleder. Jeg er glad for, at jeg på bestyrelsens vegne kan videregive gaven til dig – som en beskeden tak for dit virke for og i ungdomsafdelingen igennem mange år. Tillykke – forhåbentlig får du en god oplevelse ud af turen, og kræfter til fortsat virke, ikke mindst i klubben.

Tennis. Det lykkedes 1. holdet med en 5. plads, at bevare sin plads i den bedste række. Og 2. holdet rykkede op i 2. division. I juni måned skulle B.93 afholde en Grand Prix-turnering. Først i sidste øjeblik faldt det økonomiske på plads. Redningsmanden var klubbens tidligere formand John Andreasen, der vanen tro altid var klar med økonomisk støtte, nu også til tennis. Der blev kun spillet singlerækker, i begge tilfælde blev de vundet af en svensker.


November/December 1983. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1983_5_300pxOverskriften på forsiden er noget misvisende, idet B.93 i 1984 skulle spille i 2. division. Efter ni år i træk, at have været med i den bedste række, for det meste hårdt kæmpende omkring nedrykningsstregen, lykkedes det ikke at redde livet i 1983. 

Optimismen stadig i behold. Var overskriften på det interview som medlemsbladets Claus Vandborg havde med divisionsholdets proff-leder Leif Kronholm, der havde været inde omkring holdet de sidste fire år. I den kommende sæson måtte B.93 undvære Jens Kolding, der havde skrevet kontakt med Brøndby, hvor han skulle udgøre erstatningen for Michael Laudrup.

Spilleudvalgsformanden Claus Vandborg kunne berette om sammensætningen for 1984: Flemming ’Bays’ Jensen (2. hold), Ole Mortensen (3. hold), Ole Mårtensson (4. hold) og Per Clausen (5. hold). Man manglede en mand til 6. holdet. 

Årets spillerpris til en lilleput. Det var en pris som Toms Chokolade havde startet sidste år, og som blev uddelt til en spiller fra hver af de 48 divisionsklubber. Den udvalgte skulle være en habil spiller, flittig til træning og naturligvis en god kammerat. Valget faldt på Christian Lindholm, som udover pokal modtog en taske med chokolade. Ja, Christian er søn af Henrik og Lis Lindholm. Uddelingen havde Toms udvidet til også at omfatte en ung tennisspiller, og her faldt valget på den 8-årige Merete Knudsen.

Klubmester i tennis blev: Asbjørn Poulsen (HS), Dina Garcia (DS), Kenneth Schmidt og Asbjørn Poulsen (HD), Dina Garcia og Kenneth Schmidt (MD) og Dina Garcia og Susanne Gotil (DD). 


Januar/Marts 1984. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1984_1_300pxBladets redaktion ved årets start så således ud: Ole Klarskov, Leif Milwertz, Jens Helsted, Claus Vandborg, Ino Jacobsen og Pia Rostock. 

Ved klubbens 90 års jubilæum havde Emil Edelskov fra Edelskovs Turisttrafik skænket et smukt tinkrus, som skulle tildeles den ynglingespiller, der havde været afdelingens største positive overraskelse i sæsonen. Valget faldt på Lars Arnskov. Det velkendte klubnavn Arnskov bestod af Kurt og Aase samt børnene Gitte og Lars.

Den årlige statistik fra 1. holdet, der sluttede som nummer 15 i 1. division (og rykkede ned), kunne fortælle, at der var blevet benyttet 28 spillere i de 31 kampe. Den nye klubrekordholder, nygifte Ole Petersen var nu oppe på 305 kampe, heraf de sidste 215 i træk. DS-holdet, der sluttede nummer ni, havde benyttet 39 spillere i sine 22 kampe. Øverst på listen over kampe fandt man så gode navne som Bent Due, Wlady Jactzak, Jean Jensen, Claus Vandborg og Per Holm.

Træner for divisionsholdet i den nye sæson var Erik Dennung, der sammen med assistenttræneren Gert Theil og manageren Leif Kronholm, gik under betegnelsen Olsen-banden. Som ny træner for 2. og 3. holdet var Allan Steen. Også træneren for 4. og 5. holdet var ny på posten. Det var Torben Klarskov, der tidligere havde trænet ungdomshold, og derudover havde lavet rigtig meget forskelligt i klubben. 

’Set og hørt’ redigeret af Claus Vandborg kunne fortælle mange sjove ting, så som Jørgen Nordbæk forlod bestyrelsen for at få mere tid til sine besøg på Lincoln og Sct. Jacobs Bodega, at Peter ’Tysker’ Svendsen, tidligere landsholdsspiller (U15, red.) og bagerkonge til alle fester, skal spille i Brønshøj, at Kim Svensson, mangeårigt aktiv for klubben og DS-leder i 83, trækker sig tilbage for at prøve at spille sig på Exalons fodboldhold i den nye sæson.

Tennis havde ved klubbens 90 års jubilæum fået overrakt to fine pokaler fra henholdsvis Københavns Tennis Union og Dansk Tennis Forbund. Det blev besluttet, at pokalerne skulle overrækkes årligt til en senior og junior, som gennem træningsflid, god opførsel og kammeratlig samvær havde været en rigtig 93’er. Pokalerne skulle være evigt vandrende. Seniorpokalen gik til Lone Vandborg, medens juniorpokalen tilfaldt Anders Rohd Larsen.


April/Juni 1984. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1984_2_300px

Generalforsamlingen blev afholdt den 28. februar i klublokalerne i Stadionbygningen. Dirigent var C. A. Bryld. Den eneste der ønskede, at kommentere formanden Jens Kampmanns beretning var Anker Sørensen. Han mente, at medlemsbladet var i en ringe forfatning, det trængte til en ansigtsløftning, og Anker foreslog at der blev oprettet en bladfond. Bestyrelsens forslag om en kontingentforhøjelse kom til afstemning, 40 ja-stemmer mod 24 nej-stemmer. Nyvalgt til bestyrelsen blev Jon Bremerskov og Jørgen Norsker, der allerede forinden var indtrådt som suppleant for Erik Johansen.

På generalforsamlingen forekom et feststemt øjeblik da formanden Jens Kampmann, kaldte den tidligere formand gennem 10 år, John Andreasen, frem, for at modtage klubbens højeste udmærkelse æresmedlemskabet. Som begrundelse for udmærkelsen sagde Kampmann bl.a. andet ’man finder næppe mange medlemmer af B.93, der i gennem en lang årrække har støttet klubben såvel arbejdsmæssigt som økonomisk. Det var almindelig kendt, at hvis 3. junior manglede 5.000 kroner til en tur til Jylland eller 1. holdet manglede 40.000 kroner på budgettet, ja så ringede man bare til John A. Det gik knap så godt for John A. i bridge, hvor han måtte nøjes med en fjerdeplads i klubmesterskaberne sammen med makkeren Gert Knudsen efter Lars Olsen/H. C. Andersen, Arne Ohrt/Kaj Sode og Ruth Cederskjold/Per Bastgaard.

Runde fødselsdage. Anker Sørensen blev 75 år den 18. maj. Anker var mest kendt af de ældre medlemmer, særlig dem som kom til klubbens generalforsamlinger, hvor han altid var på talerstolen, primært for at rose nogle ledere. Han var aktiv i oldboysafdelingen, fast dirigent, og fast deltager på de årlige arrangementer med OB. Og så lagde han aldrig skjul på hvad hans job indenfor Københavns Kommune bestod af, nemlig tissemand på de offentlige toiletter. En anden der fyldte rundt var Kai ’Boll’ Christensen, der kunne bogføre 50 år på sit visitkort. Kai havde benyttet den runde dag til at skifte lederjobbet på B&W ud med et job på DHL, og så var han også blevet gift (med Susanne, red.).

Annoncer var en vigtig ting for medlemsbladets overlevelse. I dette nummer var der en historisk annonce fra Varig (brasiliansk luftfartsselskab), den var nemlig i farver. Direktør for selskabets danske afdeling var den tidligere 1. holdsspiller Bjarne Eklund. Af øvrige annoncer kan nævnes Andelsbanken, Ceres, Leif Rønnov EL, Uni-ball, Restaurant Guldanden, Shell, Frisko, Amagerbanken, Sct. Jacobs Bodega, Arbejdernes Landsbank, Chr. P. Dreiager. Bagsiden tilhørte som sædvanlig Den Danske Bank (som den hed dengang).

Ved DM i tennis indendørs vandt B.93 for første gang siden 1973 et DM-mesterskab. Det var Lone Vandborg der vandt i mixdouble sammen med Trine Scheuer-Larsen (KB). På herresiden havde B.93 et stort talent, nemlig Morten Christensen, der dog ikke kom helt til tops i dette DM.



Juli/September 1984. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1984_3_300pxSom det fremgår af forsiden var der fornemt besøg ved den årlige B.93-Cup’en, som fandt sted i august måned. I år var det lykkedes, at få den mest populære tysker i Danmark, Sepp Piontek, til at foretage præmieoverrækkelsen. Danmark havde om sommeren glædet alle med sit flotte spil ved EM i Frankrig, og roliganbevægelse var for alvor slået igennem. 

Bridgeklubbens ældste medlem, Ove Salomonsen, var død. Da kortklubben holdt 50 års jubilæum sidste år, var Ove den eneste der havde været med siden starten i 1933. Og Ove Salomonsen blev bridgeklubbens første æresmedlem. Han havde forskellige makkere, den sidste var Knud ’Petter’ (Petersen). 

Svend Nielsen, fhv. direktør for Schou’s Fabriker, var fyldt 75 år den 16. juli. Han havde været medlem af klubben i 63 år. Svend var startet som drengespiller, og fortsatte som senior i sekundaafdelingen, indtil en skade satte stopper for videre leg med bolden. Det anonyme medlem der stod for indlægget, mente endvidere, at Svend Nielsen var klubbens ældste medlem, det blev dementeret i næste nummer af bladet. 

Drivkraften bag den traditionelle – og succesrige – B.93 Cup var makkerparret Finn Pedersen og Jørgen Ritnagel. Der findes ikke mange billeder fra præmieoverrækkelserne uden Finn P. er med på billedet. Vinder af årets rækker blev: AB (ynglinge), Ikast (junior), B.93 (drenge), Frem (lilleput) og Rishøj (miniput). 

DM i tennis, som foregik på Ølstykkes baner, blev en sand triumf for B.93. Lone Vandborg vandt damesingle, Lone Vandborg vandt også damedouble sammen med Anne Møller (Lyngby) og Morten Christensen vandt sammen med Peter Bastiansen (KB) herredouble. 


Oktober/December 1984. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1984_300pxI redaktionen var der sket den ændring, at Jørgen Ritnagel havde overtaget jobbet som skribent for ungdomsfodbold. Det var en naturlig konsekvens af, at ’Ritter’ havde afløst Ino Jacobsen som ungdomsformand. På forsiden af bladet havde man, meget morsomt, skrevet Ritoragte i stedet for Ritnagel. 

Forsiden viste træneren Erik Dennung blive smidt i vejret. Årsagen var den glædelige, at divisionsholdet efter blot en enkelt sæson i 2. division, var tilbage i landets bedste række 1. division. Oprykningen blev definitivt sikret i sidste runde, hvor Kolding blev gennemtævet med 1-0 på mål af Steen Jakobsen. Med 30 – 16 – 9 – 5 og målscoren 40-17, skal man ikke være fodboldprofessor for at konkludere, at oprykningen blev sikret på et uhyre godt forsvar. Det bestod for det meste af Jean Jensen, Ole Rojas, Poul Jørgensen, Ole Petersen og Steen Jakobsen. Øverst på topscorerlisten fandt man Klaus Jensen (9 mål), Søren Petersen (8 mål) og Keld Kristensen (7 mål). En vigtig brik var endvidere Jan Jacobsen på midtbanen.

I sidste nummer af bladet var der en artikel med Svend Nielsen, hvor indsender mente, at hans 63 års medlemskab var rekord. Det fik Carl Westphal ud af busken. Han havde været medlem siden 1917, og havde således været medlem i 67 år. Medlemsbladet havde fundet frem til, at landsholdsspilleren Poul ’Pølse’ Jensen var indmeldt i 1912, og derfor havde været medlem i 72 år. Et brev fra Ole Mobeck kunne berette, at hans far assurandør Aage Molbeck på 93 år - og stadig aktiv - havde været medlem siden 1901og han var derfor foreløbig rekordsætter med 83 års medlemskab (Aage Molbeck døde 29.12.1984/red.).

Ny restauratør. Da restauratørparret Henny og Olaf Eilersen havde opsagt kontrakten, skulle der findes en afløser. Det blev i stedet Tonny og Bente Stiborg, der tidligere havde forpagtet to sportshaller i Albertslund. De nye restauratører var startet i oktober måned, og der var allerede sket en del moderniseringer og forbedringer.  

Den ældste af de fem Nielsen-brødre fra ’Brumleby’, Henry Nielsen, kaldet ’Brormand’, var død som 71-årig. Det blev til 137 kampe/81 mål for den stærke centerforward, der i lange perioder blev benyttet som centerhalf. Det blev til 6 A-landskampe, hvor den mest mindeværdige var sejren på 2-1 over Sverige i 1937 i Stockholm (der skulle gå 39 år før Danmark igen vandt i Sverige, red.).


Januar/Februar 1985. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1985_1_300pxRedaktionen bestod af Ole Klarskov, Leif Milwertz (teknik), Jens Helsted (bestyrelsen), Jørgen Ritnagel (ungdom) og Pia Rostock (tennis). Den opmærksomme læser vil bemærke, at Claus Vandborg ikke længere var med i redaktionen. Det var rigtig ærgerligt, for han havde en god og morsom pen. Vi må håbe han vender tilbage (det gør han, red.).

Ungdomsafdelingen 1985. Den største nyhed var, at Jan Højland og Kenn Hansen, der tilsammen havde spillet 405 kampe på førsteholdet, var tilbage til deres gamle klub, efter nogle år i GVI. De to private venner skulle være hhv. træner og holdleder for 1. junior (de stoppede dog kort før turneringen startede, red.). Hver afdeling havde en afdelingsleder, nemlig: Knud Lundberg (ynglinge), Flemming Olsen (junior), Stig Christensen (drenge), Jørgen Christensen (lilleput), Erik Rasmussen (miniput), Hilmar Laursen (miniskole). Derudover: Ino Jacobsen (interessegrupper), Benny Madsen (træningstider og banefordeling), Finn Pedersen (materialer og B.93 Cup) og Jørgen Ritnagel (træner, budget og B.93 Cup).

Statistikken over DS-holdet fortalte, at der var benyttet 31 spillere i de 23 kampe. Steen Lauridsen (målmand), Tim Østerberg og John Iversen lå øverst på kampstatistikken. DS havde vundet rækken (foran Vanløse og Fremad Valby). I semifinalen om DM tabte holdet 1-3 til Vordingborg. I sidste turneringskamp vandt holdet med – hold fast – 12-2 ude over Klemensker (5 mål af Claus Vandborg). Det var 16. sæson i træk i DS.

Tennis var startet indendørs DM for hold flot med sejre over Holte (5-1), Hørsholm/Rungsted (4-2) og Lyngby (5-1). Der blev spillet to damesingler og fire herresingler. Bruttoholdet bestod af Lone Vandborg, Susanne Gotil, Dina Garcia, Morten Christensen, Kenneth Schmidt, Jens Skjødt, Uffe Just, Asbjørn Poulsen og Thomas Petersen. 


Marts/April 1985. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1985_2_300pxDer var sket ændring i redaktionen. Bestyrelsen havde ikke længere en repræsentant, idet Jens Helsted var gledet ud. Ny var Palle ’Banks’ Jørgensen, amatøren der skulle dække amatørafdelingen. 

Generalforsamlingen, der blev afholdt den 21. februar i klublokalet, blev et tilløbsstykke med 160 medlemmer (heraf 125 stemmeberettigede). Årsagen til det store fremmøde var uklar, det kunne vel ikke skyldes, at deltagerne usædvanligt blev bespist (skipperlabskovs). Bjarne Kolding, der var bestyrelsens økonomichef, var ikke villig til genvalg. Posten blev ikke genbesat, og bestyrelsen var herefter kun på 10 personer. Ungdomsformanden Ino Jacobsen blev erstattet af Jørgen Ritnagel. Jens Helsted trak sig efter 10 år og blev erstattet af Inge-Marie Gotil (kaldet Rie). Herudover skulle der findes en afløser for Claus Vandborg, og denne skulle findes ved afstemning, noget man ellers sjældent så. Bestyrelsen foreslog Palle ’Banks’ Jørgensen. Da Eddie Schønbeck også stillede op, skulle det hele afgøres ved hemmelig afstemning. Med blot en stemmes overvægt faldt valget på bestyrelsens kandidat.

I medlemsbladet blev foreslået, at der indførtes rygeforbud til kommende generalforsamlinger, lokalet var tykt af røg. Endvidere undrede redaktøren sig over de mange tilråb og kommentarer, nogle morsomme andre det modsatte, der prægede generalforsamlingen. Man må håbe de pågældende ’dagen derpå’ må kunne indse, at det ikke er den ånd og tone, der tjener klubbens interesser, sluttede indlægget.

Også oldboysafdelingen havde holdt generalforsamling. Der var genvalg til hele bestyrelsen, der bestod af Kai Orla Jensen (formand), Eugen Pedersen (kasserer) og Hans Hesselberg (sekretær). Kassereren var forhindret i at fremlægge regnskabet pga. brækket kraveben, men Smedens regnskab blev som sædvanligt fundet i god orden og godkendt. ’

Set og hørt’ var tilbage efter utallige opfordringer. Siderne blev redigeret af Claus Vandborg, som dog ikke var genindtrådt i redaktionen. Vandbæreren kunne berette om alt der var værd at vide om 7. holdet og divisionsholdet. Hans Drachmann var vendt tilbage efter, at have været landet rundt i forbindelse med uddannelse til journalist. Hans var kæmpetalent som ungdomsspiller her i klubben og nåede i sine første år som senior næsten 50 kampe på 1. holdet, kunne Vandborg berette. Det var nok en mindre overdrivelse, i hvert tilfælde var kampantallet ikke 49, men 27. En anden af klubbens medlemmer rejste den modsatte vej, John Skovsdahl (25 år), der skulle giftes i Australien. Skoller, som han blev kaldt, havde fejret mange triumfer i B.93, ikke mindst i baren.


Maj/August 1985. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1985_3_300pxDer var en del ændringer til redaktionen. Pia Rostock (tennis) var erstattet af Tom Petersen og Inge-Marie Gotil, begge tennis. Og samtidig var Jens Kampmann indtrådt som bestyrelsens repræsentant. Årsagen til Kampmanns indtrædelse var, at man hver gang i bladet ville bringe nyheder fra bestyrelse og forretningsudvalg.

På generalforsamlingen havde Benny Madsen og Torben Biilmann i forening stillet et forslag, som i al enkelthed gik ud på, at afskaffe professionel fodbold i B.93. Forslaget blev ikke vedtaget. Da redaktøren i sit referat ikke omtalte forslaget, havde han nu modtaget et langt indlæg fra den ene af forslagsstillerne Benny Madsen. Begrundelsen var at der år efter år blev genereret et underskud, som indgik i klubbens regnskab. Professionel fodbold var ikke udskilt i et særskilt selskab.

Efter en del års pauser var divisionsholdet igen på en uges tur til udlandet. Denne gang var bestemmelsesstedet noget så sjældent som Sydyemen. Afrejsen foregik den 16. marts. Tidsforskel to timer, 35 graders varme, ølpriser 50 kr. Referat fra turen var skrevet af to af spillerne, Poul Jørgensen og Steen Jakobsen. Der blev spillet to kampe mod landsholdet. Den første kamp (20. marts) blev vundet med 2-0 på mål af Keld Kristensen og Henrik Nielsen. Det så 17.000 tilskuere i 45 graders varme. Den anden kamp to dage senere sluttede 0-0. Turens leder var klubbens kasserer Henrik Lindholm, til lejligheden betegnet som ’Mr. Præsident’.    

Tennis, indendørs DM, afviklet på HIK’s baner, blev en meget stor succes for B.93, der havde vinder i samtlige fem række. Lone Vandborg vandt single, damedouble med Lene Holm Larsen (AB) og mixdouble med klubkammeraten Morten Christensen. Samme Morten vandt derudover singlerækken og herredouble med Lars Elvstrøm (Hørsholm).


September/Oktober 1985. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1985_4_300pxBestyrelsens indlæg af Jens Kampann gik som i sidste nummer igen ud på økonomi. For at overleve professionelt fodbold, havde fodboldrepræsentanterne fra bestyrelsen, Per Jürgensen og Palle Banks fremlagt et forslag om en lønnedgang på 25% samt en ændring i bonussen, som gik fra at være pointrelateret til at blive relateret til antallet af tilskuere. Kun Keld Kristensen og Klaus Jensen benyttede lejligheden til at ophæve deres kontrakter.

Dødsfald. Klubbens tidligere formand som også var æresmedlem, Helge Hassel var død i en alder af 89 år. Hassel var en meget aktiv tennisspiller. Udover sit lederjob i B.93 var Hassel også meget aktiv leder i tennisforbundet. Han var formand for DTF i 1949/58 og for B.93 i 1942/45. Som den første blev han æresmedlem af DTF.

Runde fødselsdage. To af klubbens gode medlemmer fyldte begge 60 år. Aage Christensen, mangeårig stævnesekretær i KBU, medlem af B.93 i mere end 50 år, spillede 63 kampe/0 mål på 1. holdet (1943/56). Erik Dennung, træner på tiende år (1969/72 og 1980/85). Som tidligere nævnt havde Dennung valgt at stoppe efter indeværende sæson, nu ville han til at spille på superveteranholdet. Selv havde han haft en flot karriere som en elegant fløjhalf i KFUM. 








November/December 1985. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1985_300pxDødsfald. Købmand Ernst Henriksen var død 17. november. Han blev 70 år. Det var fodbolden der interesserede Ernst, også selvom han ikke var det store talent. Han sad i bestyrelsen 1944/48. Ernst var også i mange år med i spilleudvalget. Hver morgen klokken tre tog han til Grønttorvet for at købe varer til dagens salg. Senere på dagen brugte han en del tid på B.93. Ernst, der var medlem af klubben i 58 år, er i familie med advokat Torben Henriksen. 

Som noget nyt havde bestyrelsen (fodbold) indkaldt til et møde i fodboldafdelingen, hvor man orienterede om aktuelle planer. Hele 100 fodboldmedlemmer var mødt op for at deltage i debatten. Mødeleder var næstformanden Per Jürgensen, der indledte med at orientere om, at prof-formanden Leif Kronholm på næste generalforsamling ville fratræde, og blive afløst af Palle ’Banks’ Jørgensen, hvis plads i bestyrelsen så skulle genbesættes af et nyt medlem. Forslaget fra salen om, at udskille profferne i et særskilt selskab, blev afvist af kassereren Henrik Lindholm. Klubben ville intet tjene på en opdeling i selskaber, og det ville være teknisk vanskeligt pga. fordeling af mange fællesudgifter. 

Det meget stærke drengehold, trænet af David Christensen med Ulrik Ulriksen som assistent, havde vundet pokalfinalen, B.93 Cup’en og det uofficielle DM. Truppen bestod af mange gode navne: Nicolas Nielsen, Tom Frederiksen, Christian Lønstrup, Ditlev Ulriksen, Peter Petersen, Franck Andersen, Christian Lindholm, Flemming Olsen (anfører), Claus Jensen, Kasper Steenbach, Mikkel Dyrting, Tom Larsen, Tujan Thyssen, Danny Jung og Frederik Petersen. 


Januar/Februar 1986. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1986_1_300px Redaktionen var ved årets start uændret, Ole Klarskov, Leif Milwertz, Jens Kampmann, Jørgen Ritnagel, Palle ’Banks’ Jørgensen og de to tennisrepræsentanter Inge-Marie Gotil og Tom Petersen.

Nyt fra bestyrelsen. Formanden Jens Kampmann kunne meddele, at klubben agtede, at fortsætte med professionel fodbold. Spillernes løn og bonus var reduceret meget ved tiltaget i efteråret 1985. Hvis indtægterne i løbet af 1986 svigtede, kunne der blive tale om at droppe betalt fodbold. Bestyrelsen kunne ikke leve med hvis forslaget fra sidste års generalforsamling, ophør af betalt fodbold, blev vedtaget på årets generalforsamling.

Dødsfald. Den tidligere 1. holdsspiller Knud Børge Overgaard var pludselig død den 20. oktober 1985. Han blev 67 år. Efter afslutningen af 2. Verdenskrig kom han fra Århus (AGF) til København for at aftjene sin værnepligt. Det blev til 111 kampe/11 mål for B.93 og 8 A-landskampe. K.B., som han blev kaldt, var med på det berømte OL-hold fra 1948, der vandt sølv. Her dannede han backpar med Viggo Jensen fra Esbjerg. 

De sædvanlige årsstatistikker fra Palle Banks viste, at 1. holdet i 33 kampe havde benyttet 23 spillere. Kun Ole Petersen havde deltaget i samtlige kampe. Sæsonens første kamp mod AGF 1-1, endte med et skrivebordsnederlag på 0-2, idet Allan Nedergaards licens ikke var i orden. Løsesummen var sendt til Næstved, men checken var ikke nået frem pga. poststrejke. DS-holdet vandt for andet år i træk rækken, og begge år med Allan Steen som træner. DM-semifinalen blev tabt 0-2 ude mod Brøndby. Øverst på spillerstatistikken lå, Bent Due, Claus Madsen, Lars Højberg og Michael Olesen.

Tennis. For første gang i historien blev der afholdt indendørs DM for hold. B.93 havde lagt ud med sejre i de første fem kampe mod: AB (6-1), HIK (5-1), KB (6-0), Rødovre (5-1) og Holte (5-1). De flotte resultater var oven i købet for det meste uden Jens Skjødt og Kenneth Schmidt, der havde været hhv. skadet og bortrejst. 


Marts/April 1986. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1986_300pxForsiden af bladet viser det gamle klubhus, Pavillonen, som det oprindelig så ud ved opførelsen i 1901. Der kom i årenes løb tilbygninger, men selve Pavillonen blev stående, lige indtil den blev revet ned i 1965. Derved døde et stykke kulturhistorie på Østerbro. At det gamle klubhus måtte falde, var der mange grunde til. Det stod på en plads der skulle bruges. Således udtalte klubbens daværende formand Knud Rasmussen sig. Årsagen til nostalgien var den simple, at 93 blev 93 år den 19. maj.  

Generalforsamlingen var ligesom sidste år godt besøgt. Med omkring 160 medlemmer var restaurationen fyldt til sidste plads. Dirigent var igen i år, advokat Clas A. Bryld. Han fik en rolig dag på kontoret, formandens beretning blev taget til efterretning uden debat, regnskabet med overskud på 13 tkr. godkendt uden debat, fastsættelse af kontingent godkendt uden debat. Ny i bestyrelsen (fodbold) blev Ole Mortensen (Grønthandleren), i stedet for Leif Kronholm der ikke ønskede genvalg. De mangeårige revisorer, firmaet N. Perch Møller og den kritiske revisor Ove Petersen ønskede pga. alder at trække sig. I stedet valgtes firmaet E. Haamann (Bjarne Kolding) og som kritisk revisor Finn ’Ludo’ Jensen. Generalforsamlingen startede 19:30 og sluttede allerede 20:45.

Herefter så bestyrelsen således ud: Jens Kampmann (formand), Henrik Lindholm (kasserer), Per Jürgensen (næstformand, fodbold), Jon Bremerskov (næstformand, tennis), Jørgen Ritnagel (ungdomsformand), Palle ’Banks’ Jørgensen (prof-afdelingen), Ole Mortensen (amatørafdelingen), Inge-Marie Gotil (tennis), Torben Henriksen (tennis) og Jørgen Norsker (tennis). Seniorkontingentet (over 18 år) på årsbasis var nu på kr. 970,- for både fodbold og tennis. Et dobbelt medlemskab kostede kr. 1.170,-. 

Den meget afholdte Ove Petersen, der havde været klubbens kasserer i 1961/66 og klubbens revisor i 1966/86, blev hyldet på generalforsamlingen. Ove modtog som anerkendelse for sit arbejde i 25 år klubbens hædersnål. 

Dødsfald. To populære skikkelser var døde. Den tidligere målmand og inspektør Hans Pedersen døde den 28. januar 1986 i en alder af 73 år. Udover at spille, var Hans i mange år medlem af spilleudvalget og sad desuden i klubbens bestyrelse. Og da tilværelsen så udviklede sig sådan, at Hans blev ledig på arbejdsmarkedet samtidig med, at klubben skulle have en ny inspektør, var sagen klar. Af hædersbevisninger fik han guldnål, og hørte desuden til den lille kreds, der opnåede at blive ringbærer.

Ejnar Petersen døde den 2l. januar, altså en uge før Hans P. Onkel Ejnar - som var den betegnelse han gik under, da han begyndte at træne de mindste - blev 80 år. Hans aktive tid som spiller faldt i 30’erne, hvor hans plads som fløjhalf blev spillet på en altid solid måde. Det var næsten umuligt, at komme på ’champagneholdet’, derfor blev det kun til to kampe på 1. holdet. Efter karrieren blev Ejnar træner for de yngste, og det blev en stor succes, både for drengene og for ham selv. 

Runde fødselsdage. Ino Jacobsen blev 50 år den 20. februar. Han var stoppet som ungdomsformand sidste år pga. sit civile arbejde i Mosaisk Trossamfund, men fortsatte med, at administrere interessegrupperne under fritidsloven. Hans Hesselberg fyldte 50 år den 13. februar. Han startede i Borup som 10-årig, kom til B.93 som ynglinge. Hans spillede i soldatertiden i Slagelse, hvor han fik 1. holdskampe (undersøges, red.). Spillede herefter i HIK, holdt pause på 10 år, før han vendte tilbage til B.93 i 1980. Her blev han et stort aktiv for oldboysafdelingen, både som spiller og som leder, hvor han bl.a. var forgangsmand for at opretholde samarbejdet med venskabsklubben OB.

Klubbens redaktør Ole Klarskov var ifølge et delvist anonymt indlæg blev hædret. I forbindelse med De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger var blevet 125 år, havde Klarskov modtaget organisationens hæderstegn. Han havde været medlem af DDSGI’s overbestyrelse siden 1968. I B.93 havde Ole gjort et meget stort arbejde for medlemsbladets ve og vel.

Årgang 1956 havde holdt så meget sammen, at der var 10 fra årgangen, der holdt en fælles 30 års fødselsdag i restauranten den 5. juni. Deltagerne til sammenkomsten, hvor kaffe ikke var den foretrukne drik, var Ole Andersen, Peter ’Mugabe’ Andersen, Jørgen Andreasen, Steen Jepsen, Benny Madsen, Ib Møller, Erik Norsker, Jens Carl Rasmussen, Ole Rojas og Ryan Svensson.

Tennishallen var i forfald, og bestyrelsen var i gang med at undersøge patientens tilstand, og ikke mindst prisen for den omfattende operation, herunder tilskudsmuligheder. Bestyrelsens bannerfører var Jørgen Norsker, der i medlemsbladet efterlyste arbejdskraft – og penge.


Maj/Juni 1986. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1986_3_300pxSom det fremgår af forsiden have tennis vundet det første officielle DM for hold, indendørs. Finalen blev spillet i B.93’s tennishal. Modstanderen var KB, der stillede med et frygtindgydende hold med navne som Michael Tauson, Michael Mortensen, John Larsen, Peter Flintsø, Tine Scheuer-Larsen og Anja Mikailoff. Og da B.93 manglede Morten Christensen, der var i Mexico, var KB storfavoritter. Den løbende stilling var 0-1 (Uffe), 1-1 (Jens), 2-1 (Lone), 3-1 (Kenneth), 3-2 (Thomas) og 4-2 (Susanne). Tennisafdelingen havde den uvane ikke at skrive spillernes fulde navn, således også i denne DM-finale. Det kan dog afsløres, at det var Lone Vandborg, der bragte B.93 foran med 2-1. Det gjorde hun ved at slå Tine Scheuer-Larsen med 6-7, 6-3 og 6-4.  

Som noget nyt havde medlemsbladet bevilget sig selv sommerferie, en lang en af slagsen, ingen udgivelser i juli, august og september. Og i øvrigt efterlyste redaktør indlæg fra børn. Han foreslog, at de kunne skrive om en tur eller lave et interview med deres træner. 

Rund fødselsdag, H. Frydschou, 80 år, 1. juli, åbent hus på adressen Sognefjordsgade 6, København S. Fødselslaren havde været med siden ’B.93’s Venner’ blev stiftet tilbage til 1965. Frydschou havde altid været en aktiv leder, og var kendt for sit aldrig svigtende humør. Han var stadig med i Vennerne, for hvem han var fast dirigent på generalforsamlingerne.





September/Oktober 1986. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1986_4_300pxTennishallen var kommet i fokus efter det var konstateret, at den var alvorlig syg, så kun en omfattende renovering kunne redde dens liv. Gennem de sidste tre år havde man arbejdet på hallens nødvendige renovering. Københavns Kommune stillede beskæftigelsesarbejder til rådighed i 1984 så arbejdet kunne komme i gang. Det værste ved arbejdet var, at når man begyndte at pille ved den gamle hal, opdagede man, at det var nødvendigt at skifte meget mere ud end oprindelig planlagt. Bannerfører for projektet var Jørgen Norsker fra bestyrelsen, fra kommunen var Mogens Olsen en god medspiller. De samlede udgifter løb op i omegnen af fire millioner kroner.

Smertelige budskaber var overskriften. Tre af klubbens gode medlemmer var døde. Bodil Andersen, afdelingschef, fast makker med Svend Harder, var død 75 år gammel. Hans Erik Gade, direktør, medlem af tennisafdelingen, døde i en alder af 45 år. Han virkede ved Købmandsskolen. Den sidste der var død, var den tidligere 1. holdsspillere Haldur Lasthein, der opnåede 132 kampe/5 mål (1928/36), samt 4 A-landskampe. Haldur, der var bankmand, blev 80 år. 

Bankospil. Bag dette spil stod ’B.93’s Støtteforening’. Der blev afholdt banko hver mandag aften i nogle lokaler på Egmont Kollegiet ved Vibenshus Runddel. Det gav nogle gode penge til klubkassen. Der blev efterlyst frivillige medhjælpere. Der skulle mange til at få arrangementet til at køre, normalt var der 200 gæster. 

DM i tennis, udendørs, blev afholdt på KB. Det blev kun til et halvt mesterskab, idet Lone Vandborg vandt damedouble sammen med Lene Holm Larsen fra AB. I singlefinalen tabte Lone Vandborg til Tine Scheuer-Larsen. Klubbens stærkeste kort på herresiden, Morten Christensen, var ikke med, idet han samtidig deltog i US Open.


November/December 1986. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1986_5_300pxDødsfald. Restauratøren Tonny Stiborg døde den 20. oktober efter længere tids kræftsygdom. Han blev bare 47 år. Sammen med ægtefællen Bente overtog de forpagtningen i slutningen af 1984. Bente fortsatte forpagtningen, hun havde god hjælp i sine tre piger, ikke mindst den ældste Sanne. 

Det yngste hold, 1. miniput, klarede sig rigtig flot i 1986. Vinder af KBU’s pokalturnering, i kvartfinalen ved DM, vinder af KBU-turneringen. Trænerparret Per Petersen og Jimmi Johannesen havde en trup bestående af – i vilkårlig rækkefølge – Marc Nygaard, Kristoffer Skafte, Jacob Petersen, Andreas Rasmussen, Georg Feher, Philip Roitmann, David Hyldkrog, David Rasmussen, Balder Andersen, Casper Baadsbøl, Nicolai Hoff, Adam Pedersen og Toke Carlsen (anf.).

Henry Jørgensen, tidligere 1. holdsspiller, var fyldt 50 år. I den anledning havde redaktionen haft en samtale med den noble back, der spillede 82 kampe/2 mål i perioden 1956/62. Henry kom fra fælledklubben HB som juniorspiller. Han blev modtaget af Poul Jensen (Pølse) og Børge Christensen, som startede med at spørge, om han havde betalt sit kontingent i HB. Efter soldatertiden blev Henry omskolet fra innerwing til back. Henry stoppede som 25-årig, idet han skulle starte på Teknologisk Instituts VF-skole.








Januar/Februar 1987. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1987_1_300pxMedlemsbladets redaktion ved årets start var: Ole Klarskov, Leif Milwertz, Jørgen Ritnagel, Palle ’Banks’ Jørgensen, Tom Petersen og Inge-Marie Gotil. Bestyrelsens repræsentant, formanden Jens Kampmann, var ikke længere med på listen. Forklaringen var enkel, han havde i slutningen af året trukket sig pga. manglende tid. Indtil næste generalforsamling var Jon Bremerskov konstitueret. 

Statistikken for 1986 viste, at divisionsholdet havde benyttet 29 spillere i 31 kampe. Kun Ole Petersen og Jan Jacobsen havde deltaget i samtlige kampe. Johnny W. Hansen, Lars Højberg, Henrik Nielsen og Bo Nielsen havde været med i næsten samtlige kampe. Ole Petersen rundede i sidste kamp netop kamp nummer 400, og det passede fint med, at han havde meddelt, at han stoppede karrieren (sådan kom det ikke til at gå, red.). I klubbens sidste 311 kampe havde Ole P. deltaget i de 310 – det er imponerende. En mindre skade gjorde, at han ikke deltog mod IF32, Glostrup (1984). DS-holdet benyttede ikke færre end 45 spillere i årets 22 kampe.

Tennishallen blev indviet søndag den 2. november efter sin gennemgribende renovation. Klubbens formand Jens Kampmann bød velkommen og takkede alle dem som havde bidraget til resultatet. Herefter overtog overborgmester Egon Weidekamp talerstolen, der kunne berette, at det hørte til sjældenhederne, at han indviede en idrætshal, der ikke var ny. Herefter blev snoren klippet over. Til sidst fortalte Jørgen Norsker om hvordan det var lykkedes, at få projektet gennemført.





Marts/April 1987. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1987_2_300pxForsiden var prydet af ”QUARK” (hentet fra tegnefilmen Valhalla), som i den kommende sæson skulle være trøjesponsor på lige fod med ”No Name” (et apotekerprodukt forhandlet af et selskab ejet af John Andreasen). Ejeren bag filmen Valhalla var Swan Film A/S, der aldrig betalte for reklamen. 

Generalforsamlingen blev afholdt den 3. marts i restaurationen. Der var 107 deltager, heraf 49 fodbold, 26 tennis og 32 passive (ikke stemmeret). Dirigent endnu en gang, advokat Clas A. Bryld. Redaktøren klagede i sit referat, ligesom sidste år, over at enkelte medlemmer rettede provokerende tilråb mod talerstolen gentagne gange. Her burde dirigenten omgående have skredet ind og påtalt disse unoder. 

Formandsberetningen, som var ganske kort, blev holdt af den konstituerede formand Jon Bremerskov, der var rykket op, da Jens Kampmann i efteråret trak sig pga. manglende tid. Til ny formand blev Jon Bremerskov valgt for en 2-årig periode. Den eneste ændring i tennis var, at Torben Biilmann rykkede op som næstformand. I fodbold derimod var der en kraftig udskiftning, idet Per Jürgensen, Jørgen Ritnagel og Palle ’Banks’ Jørgensen ikke ønskede genvalg. I stedet blev valgt Palle Niemann (ungdomsformand), Kurt Henriksen og dagens overraskelse John Andreasen, der endnu engang ønskede at hjælpe klubben. Efter folk var faldet i søvn, blev den kritiske revisor Finn ’Ludo’ Jensen udskiftet med Palle ’Banks’ Jørgensen, som samtidig også skulle være referent til bestyrelsesmøderne.

Jon Bremerskov, den nye formand, havde af redaktøren fået til opgave, at præsentere sig selv i medlemsbladet. Den 39-årige kunne fortælle, at han som 3-årig havde startet en dansekarriere, som endte med en landsholdsplads og deltagelse i europamesterskaberne. Han startede med, at spille fodbold som 7-årig hos konkurrenten, Boldklubben Skjold, hvor han spillede til han var 18 år. Herefter stod den på badminton og landevejsløb (C-klassen). Han kom til B.93 for at spille tennis på motionsplan.

Dødsfald. Erik Kisbye var død den 11. marts efter længere tids svær sygdom. Det var i forbindelse med indførelsen af betalt fodbold i 1978, at Kisbye kom frem i klubbens lys. Han endte med, at blive pressechef for den professionelle afdeling. Et job han bestred i 2-3 år. Medlemsbladet fortæller ikke noget om hans alder, men mon ikke han blev et sted sidst i 60’erne.

En anonym person med initialerne B.E. havde i sidste nummer kritiseret bestyrelsens håndtering af amatør- og professionel fodbold. Det var noget der tændte kassereren Henrik Lindholm af, som i sit svar til B.E. indledte med: ”Med en solid ballast af ukendskab til de faktiske forhold”…….og sluttede med: ”Det ville være lykkeligt for den fortsatte dialog, om fremtidige synspunkter blev ført på et noget højere niveau end det, B.E.’s indlæg afspejler”. Og i øvrigt er der ingen tvivl om, at Henrik Lindholm udmærkede vidste hvem ’skriverkarlen’ var.


Maj/August 1987. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1987_3_300pxMedlemsbladet var på 20 sider, hvoraf de 11 var reklamer, og papir- og billedkvaliteten var stadig på lavt niveau. Redaktionen blev ændret væsentligt. Jørgen Ritnagel og Palle ’Banks’ Jørgensen blev udskiftet med Ole Mortensen og Palle Niemann. Bestyrelsens repræsentant var den gamle ræv John Andreasen.                                                                                                                                                                                               Den tidligere 1. holdsspiller Kaj Uldaler var død i en alder af 80 år. Det var i sig selv ikke så chokerende. Næh, det der rystede de fleste fodboldfolk var, at han døde som en ensom person i ’De gamles By’. Dødsannoncen efterlyste personer med kendskab til ham. Kaj Uldaler, der havde haft sin egen vinhandel, spillede 202 kampe/131 mål for B.93 og 38 landskampe/15 mål for B.93 og Frem. Hans gamle holdkammerat Kaj Hansen (Lille Kaj), der nu var tilknyttet B.1909, begræd i sin nekrolog i medlemsbladet, at en så fin person døde i fuldstændig ensomhed. Kaj Uldalers storebror, Henry Uldaler (årgang 1901), døde fem år senere, men var så vidt vides temmelig syg de sidste mange leveår.

Morten Christensen, klubbens største navn på herresiden, blev interviewet af Thorkild Gros Petersen fra tennisafdelingen. Den lange samtale omhandlede mest Mortens mange rejser til stævner i udlandet. Morten havde netop vundet sit tredje DM i herresingle. 

Samme reporter Thorkild Gros Petersen havde også et indlæg om to af klubbens juniorhold i tennis, der havde haft besøg af nogle jævnaldrende fra Allerød. Lørdag aften afviklede man en Lagkageturnering med en britisk inspireret turneringsform. Artiklen, der fyldte lidt mere end en halv side, havde med store bogstaver denne noget overraskende klausul: Bringes med eneret for B.93 medlemsbladet og tennis avisen!


September/Oktober 1987. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1987_4_300pxDer var sket ret så mange ændringer i redaktionen. Leif Milwertz, der havde været med i mange år, var gledet ud. Det samme var de to tennisrepræsentanter Inge-Marie Gotil og Tom Petersen, og de var ikke erstattet. De to fodboldfolk Ole Mortensen og Palle Niemann var erstattet af Claus Vandborg og Hans Drachmann. Herefter bestod redaktionen af kun fire personer, nemlig Ole Klarskov, John Andreasen, Claus Vandborg og Hans Drachmann, som alle var fodboldfolk. 

Mens vi venter på ”Stadion Danmark”. Det var overskriften på en artikel af Hans Drachmann, som fortalte, at Idrætsparken havde planer om at udvide og tage en kraftig bid af klubbens to fodboldbaner. Der var tanker om, at kommunen ville arbejde på nogle nye baner ved Svanemøllen Kasserne, og der skulle allerede have været kontakt til forsvarsminister Hans Engell. Det skulle senere vise sig, at artiklen i høj grad blev aktuel, bortset fra det blev Svanemølleanlægget der blev det nye hjemsted.

Runde fødselsdage. En god gammel 93’er fyldte 60 år den 22. juni. Det var Knud Hansen, der var kommet til klubben i 1948 fra fælledklubben HB, i øvrigt sammen med vennerne Ove Bock (Strit) og Leif Bergqvist (via HIK). Knud var en lille fighter, der hadede at tabe. Han opnåede at få kampe på 2. holdet. Senere var Knud medlem af spilleudvalget, og blev også formand for oldboysafdelingen. Ved flytningen til de nye lokaler i Stadionbygningen, var Knud Hansen en af de mest flittige, og modtog guldnålen for indsatsen.

Interview med Henrik Nielsen. Det var Claus Vandborg, der var tilbage i redaktionen, der havde talt med Henrik, der netop var solgt til græske AEK Athen. Det var historisk, idet det var første gang, at klubben havde fået en transferindtægt. Beløbet var omkring 350.000 kroner. Henrik kom til B.93 i 1985 fra Birkerød, kontraktsummen var en elevplads i Den Danske Bank. Henrik havde levet op til forventninger, altså ikke i banken, men som målscorer (34 mål i 68 kampe). 

Interview med John Andreasen. Det var Hans Drachmann, der havde talt med John A., der som bekendt var tilbage i bestyrelsen. Da man mente, at der var brug for mig, kunne jeg ikke undslå. Men jeg syntes, at det var forkert. Yngre kræfter må til. 

Dødsfald. En af klubbens helt store spillere, Kaj Hansen, som altid gik under betegnelsen ”Lille Kaj”, var død i en alder af 70 år. Han spillede 202 kampe/114 mål i perioden 1933/46. I sine 27 A-landskampe blev det til 12 mål. Da Danmark spillede 3-3 mod arvefjenden Sverige i Idrætsparken, ja så scorede Lille Kaj alle tre danske mål. Nekrologen var skrevet af Torben Klarskov.

Dødsfald. Ole Mårtensson var også død, han blev kun 43 år gammel. Hans arbejde for klubben bestod mest i at være holdleder for diverse sekundahold. Ole var pligtopfyldende og samvittighedsfuld, en fornøjelse at arbejde sammen med, kunne den tidligere sekundatræner Torben Klarskov berette. Ole Mårtensson, der var ansat i Topdanmark, havde en stribe scrapbøger om B.93. Bøgerne har Kulturudvalget fået lov at låne indtil videre af sønnen Michael.


November/December 1987. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1987_300pxOve Petersen, 80 år. Et skattet medlem af klubben kunne den 29. oktober fejre sin 80 års fødselsdag. Den gamle kasserer var en stabil mand, havde boet 78 år på Østerbro, havde været ansat i Carl Jacobsens Vinhandel (som lå på Østerbro), havde været medlem af B.93 i 67 år. Og så var Ove jo kasserer i B.93 i fem år, hvorefter han fortsatte som klubrevisor de næste 20 år.

Boldkunstner dribler af. Artiklen var begået af Claus Vandborg, og anledningen var den kedelige, at 35-årige Jens Kolding havde bebudet, at han stoppede karrieren. Det var en stor skam, for Jens havde været klubbens bedste – og mest underholdende – spiller i hvert tilfælde siden Tom Søndergaard spillede (1962/67). Det hele startede som 8-årig under Poul Zølck, ham glemmer jeg aldrig fortæller Jens. Det fine interview fylder tre sider. Et af de sidste spørgsmål CV havde, var: "Er du til at overtale til et come-back hvis det går skidt for 1. holdet." Det besvarede JK således: "Det skal du nok ikke regne med, det med at træne tre gange om ugen det er slut." Værdien af samtalen kan diskuteres. Der gik fire måneder, så var Jens tilbage på 1. holdet, der havde problemer i forårsturneringen.

Trebande barsler med ’Plan 93’. Det var ungdomsformanden Palle Niemann, der sammen med Flemming Bendtsen og Anders Levinsen, havde lavet en såkaldt ’trebande’. De ville lave en ungdomsplan, hvor formålet var at få divisionsholdet tilbage til den bedste række i kraft af først og fremmest egne spillere. Trebanden afholdt et weekendseminar med 30 af klubbens ungdomstrænere.

’Set og hørt’ var tilbage. I det hele taget var bladets læseværdighed steget markant efter Claus Vandborg og Hans Drachmann var kommet i redaktionen. De bar, mere eller mindre, hele bladet. 

Restauratøren Bente Stiborg havde sagt op pr. 1. januar 1988. Det var alle kede af. Det var der ingen grund til, for det var den ældste datter, Sanne Stiborg, uddannet kok, der skulle køre forretningen videre. Sanne kendte forretningen og medlemmerne, idet hun havde stået i køkkenet siden Bente og Tonny kom til klubben i slutningen af 1984. Og hun lavede verdens bedste frikadeller, med eller uden hårspænder.

David Christensen, ungdomstræner i B.93 igennem 15 år, kunne ikke blive enig med klubben om en forlængelse af trænerjobbet. Derved var en trænerepoke slut. David havde opnået en række flotte resultater med ungdomsholdene. David skulle i stedet være divisionstræner for Slagelse. Det var ikke første gang han trænede voksne, David var træner for Birkerød i 1985, samtidig med han var ungdomstræner i B.93.


Januar/Februar 1988. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1988_1_300px
Glasnost i B.93. De to nye medlemmer i redaktionen, Hans Drachmann og Claus Vandborg, var blevet opfordret til, at give redaktøren lidt assistance. I deres fælles leder opfordrede makkerparret til større åbenhed og mere debat i bladet. 

Som det fremgik af sidste medlemsblad, skulle Sanne Stiborg være ny restauratør efter sin mor Bente. Under overskriften ’ Restaurationen klar til at køre videre’ havde Vandborg og Sanne en samtale om fremtiden. Sanne, født 23-06-1971, var udlært kok på Hotel Scandinavia, senere arbejdet på Hotel D’Angleterre, Bjælkehuset og Bregnerød Kro. Personalet ville blive de to mindre søskende Tina og Katja samt Helle som smørrebrødsjomfru.

CSSR-Ivar Blegvad 1-2. Bag overskriften gemte der sig et referat fra DS-holdets tur til Prag i Tjekkoslovakiet. Turen foregik efter turneringen var afsluttet. Der var stor tilslutning til turen, der var kun et lille problem, nemlig at begge målmændene Steen Christensen og Bjørn Jeberg ikke kunne deltage. Træneren Finn ’Ludo’ Jensen havde et problem indtil han tænkte sig om. Spillende referent på turen blev 43-årige Palle Banks. Der blev spillet en enkelt kamp, det var mod Viktoria, som måtte se sig besejret med 2-1, begge danske mål scoret af Ivar Blegvad, og så er vi tilbage til overskriften. Den skræddersyede tur var syet sammen af Olsen (Flemming, red.).

Træner og holdleder for sæsonen var: Allan Steen og Vagn Olsen (1. hold), Finn ’Ludo’ Jensen og John Larsen (2. hold), Ivar Roitmann og Per Clausen (3. hold), Claus Vandborg (4. hold), Torben Langer og Henrik Meyer (5. hold), Jacob Ehlers  (6. hold) og Benny Madsen/Eddie Schønbeck (7. hold). Der var to hold (4. og 6. holdet), hvor træneren også var holdleder. Den tidligere holdleder Per Clausen var retur efter en mindre pause pga. familieforøgelse.   

Efter tennisafdelingen ikke længere havde nogle repræsentanter i bladudvalget, var tennisstoffet i dette nummer ikke eksisterende.


Marts/April 1988. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1988_300pxAllan Steen (f. 1948), divisionstræneren, var blevet interviewet af Claus Vandborg med henblik på den nye sæson, som var Allans anden hele sæson. Hans egen karriere foregik i Sundby KFUM, bortset fra et halvt år i Frem (2. holdet). Som træner var Allan startet i barndomsklubben Sundby KFUM, for det meste spillende træner, herefter en enkelt år i Blovstrød. Militærmanden var DS-træner i B.93 på tredje år, da der i sommeren 1986 blev brug for en divisionstræner, efter Lars Francker var blevet fyret. Allan skulle nu i gang med sin anden hele sæson, som han glædede sig til (han blev fyret efter otte kampe, red.).

Forhandlingerne om en modernisering af Idrætsparken foregik i disse tider. Et alternativt var et nyt nationalstadion i Brøndby. Det var DBU ikke afvisende overfor, men et problem ville blive finansiering af et sådant dyrt byggeri. De fleste – også B.93 - mente, at et nationalstadion burde ligge i København, og ikke helt ude på Vestegnen. Ved en ombygning af Idrætsparken skulle B.93 placeres et andet sted. Klubbens nuværende lejekontrakt løb kun til 1990, så hvis man valgte, at modernisere Idrætsparken, skulle der findes en afgørelse om, hvor B.93 skulle leve sit klubliv i fremtiden. En afgørelse skulle komme i maj måned.

Generalforsamlingen fandt sted den 1. marts i restaurationen. Kassereren Henrik Lindholm kunne fremlægge et regnskab med et overskud på DKK 80.000,-. Isoleret set havde den professionelle afdeling bidraget med DKK 250.000,- hvilket i høj grad skyldtes salget af Henrik Nielsen til AEK Athen. Der skete kun en enkelt ændring i bestyrelsen, Jørgen Norsker (tennis) ønskede ikke genvalg. I stedet blev valgt Alex Bjørn Erichsen.


Maj/August 1988. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1988_3_300pxMedlemsbladet kunne meddele, at det var besluttet, at B.93 skulle ansætte en ’salgsdirektør’ – der først og fremmest skulle virke for at fremskaffe en hovedsponsor, salg af reklame, annoncer m.v. Manden der var ansat til opgaven var Jon Bremerskov, altså klubbens formand. Forsøgsperioden løb frem til ultimo august. Som konstitueret formand var valgt kassereren Henrik Lindholm, idet Jon Bremerskov som lønnet ikke kunne have sæde i bestyrelsen. Såfremt perioden blev forlænget, ville der blive indkaldt til ekstraordinær generalforsamling med henblik på valg af ny formand.

Dette medlemsblad var en ualmindelig tynd kop the. De to ’stjernerapportere’ Claus Vandborg og Hans Drachmann havde ikke bidraget med så meget som en lille artikel. Forklaringen var den, at Hans Drachmann skulle dække folketingsvalget til sin avis på Fyn, og Claus Vandborg var optaget af eksamener.

I stedet kunne man læse om moderne ledelsesstrategi, og om hvordan man kunne lære af de gamle grækere, og om hvordan man kunne sætte realistiske mål. Gab.












September/Oktober 1988. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1988_4_300pxRedaktionen havde gennemgået en ændring, idet Jon Bremerskov havde afløst John Andreasen som bestyrelsens repræsentant. De øvrige tre var Ole Klarskov, Claus Vandborg og Hans Drachmann. Der var fortsat ingen repræsentanter for tennis. 

Jon Bremerskov var tilbage i formandsstolen. Han udtalte sig som formand om den aktuelle uafklarede situation vedrørende bane- og klubforholdene. Han fandt det stødende, at B.93 slet ikke var omtalt i lokalplanen for Idrætsparken. Klubbens lejemål udløb i 1990, men der var ikke modtaget nogen opsigelse fra kommunen. Og spørgsmålet var stadig om, hvor stærk klubben stod efter et lejemål på små 90 år. Her tænkes på kommunens genhusningspligt. Med ingeniør hos Rasmussen & Schiøtz, Torben Biilmann (klubbens næstformand), som primus motor, havde klubben fremsendt et færdigt millionprojekt til kommunen. Bremerskov ville ikke oplyse om hvilket areal det drejede sig om. 

Jon Bremerskov havde afsluttet sit projekt som salgsdirektør. Der var lavet aftaler for DKK 30.000,- med forskellige sponsorer. Og så var der kontakt til 70 potentielle emner, hvoraf de 10-12 var relevante som hovedsponsor. Meget strandede på, at det var uafklaret om 1. holdet forblev i 2. division.  

Sportsligt gik det heller ikke for godt. Divisionsholdet havde skiftet træner efter otte kampe i foråret. Allan Steen var blevet afløst af det ubeskrevne blad Karsten Aabrink, uden det havde haft effekt på pointtavlen. Der var indhentet forstærkning af hele tre spillere fra oldboysholdet, nemlig Jens Kolding, Ole Petersen og Peter Hertz. Det var allerede bekendtgjort, at Arne Nielsen ville blive ny førsteholdstræner fra årsskiftet.

’Set og hørt’ kunne fortælle, at den tidligere 1. holdsspiller Tom Jensen havde afløst John Andreasen, der havde helbredsmæssige problemer, som prof.formand. Der var også kommet ny holdleder for 1. holdet. Vagn Olsen havde trukket sig efter uoverensstemmelser med bestyrelsen. Ny holdleder var Kim Nielsen (Fuglen), der var vendt tilbage til B.93. Det kunne i øvrigt meddeles, at Erling Bøje skulle træne Ølstykke, at Michael Thing skulle træne Skovbakken og at John Verner havde åbnet en fysioterapi-klinik i Brumleby.

Talentholdet var for fjerde år i Holland, hvor de i Hillegersberg (Rotterdam) deltog i den årlige turnering. De tre første år var det blevet til to førstepladser og en syvendeplads. Med en finalesejr på 2-1 over D.I.A. gentog holdet bedrifterne. Truppen bestod af: Lars Mortensen, Stig Pedersen, Thomas Specht, Peter Zornig (alle fire, anden generation), Per Holm, Elvis Vuckovic, Michael Brændeholm, Per Petersen, Svend Rasmussen, Ulrik Ulriksen, Jan Henriksen, Ahmed Nuur, Henrik Jansson og Tom Jensen (målmand). Derudover Finn ’Ludo’ Jensen (træner), John Larsen (holdleder) og grønthandleren Ole Mortensen (bestyrelsen). Derudover havde Peter Zornig sin far Per med som babysitter.

B.93 Cup’en var igen vel overstået. Og atter i år var den fornøjelig Sepp Piontek præmieoverrækker. De respektive rækkevindere blev: Lyngby (ynglinge), Roskilde (junior), B.93 (drenge), Brøndby (lilleput) og Greve (miniput).


November/December 1988. Medlemsblad. Redaktør: Ole Klarskov

1988_5_300pxDer var en del kritiske røster i bladet. Ungdomstræneren Mogens Hansen, der tidligere havde haft et indlæg i bladet, forstod ikke hvorfor bestyrelsen ikke reagerede på hans forslag om strukturændring. Den tidligere divisionsspiller Bjarne Eklund, var kritisk overfor markedsføringen af førsteholdet, herunder manglende sponsorer.

Medlemsbladets redaktør siden 1981 (og 1969/70) havde valgt at stoppe efter syv års tro tjeneste. Ole Klarskov mente tiden var inde til, at der blev fundet en ny, frisk og initiativrig person til at varetage redaktørstolen. Det var i sin tid klubbens daværende formand John Andreasen, der havde foreslået Ole Klarskov, at han overtog det vanskelige job som redaktør. Og Ole sagde straks JA til J.A.

Ole Klarskovs to rapporter Hans Drachmann og Claus Vandborg endte denne afskedshilsen: ”Ole fortjener al mulig ros for at have gjort et kæmpe – ulønnet – stykke arbejde. Ole skal specielt roses for at have holdt bladet oppe i en tid, hvor det ikke ligefrem strømmede ind med indlæg; at køre bladet solo er langtfra let”.

Afløseren for redaktøren blev 55-årige Freddie Birtø, der var en ukendt mand for mange. Han var kommet ind i klubben i 1985, efter han havde sendt et brev til bestyrelsen, hvor han ankede over kvaliteten af kampprogrammet. Resultatet af klagen blev, som det plejer at gå i den slags sager, at Freddie overtog redaktionen af kampprogrammerne (med succes.) og blev medlem af klubben, som han indtil da kun havde fulgt på afstand. 

Det blev en skidt sæson for 1. holdet, der med 16 point i 26 kampe, sluttede som nummer 13 og næstsidst i 2. division. Der var blevet benyttet 27 spillere i sæsonens 27 kampe. Øverst på listen var Kenneth Beck, Claus Mortensen, Johnny W. Hansen og Wlady Jactzak. For Ole Petersens vedkommende blev det til ni kampe, hvorefter hans klubrekord blev yderligere cementeret med i alt 409 kampe.

DS-holdet havde en blød sæson, til gengæld var det et hold hvor man kunne møde nye mennesker, i alt 42 forskellige spillere blev benyttet, lige fra Michael Brændeholm og Peter ’Tysker’ Svendsen med 23 kampe ned til Henrik Aaen, Kenneth Bech, Søren Bo Christensen, Olaf Christoffersen, Mukremin Jasar, Michael Olesen og Kim Nielsen alle med 1 kamp. De 26 kampe indbragte 22 point hvilket gav en placering som nummer ni. Holdets rimelige populære træner de sidste 2½ år, Finn ’Ludo’ Jensen, stoppede efter sæsonen, som i lighed med sidste år sluttede med en ’studietur’ til Prag. Det sportslige resultat blev en sejr på 7-0 over det frygtindgydende hold Motorlet. Turens højdepunkt kom, da René Rolade (Rylander) åd fem tjekkiske vamle kager på 58 sekunder. I øldrikning måtte han dele førstepladsen med fløjtemanden Jan Nielsen (Holte Vinlager), der til gengæld vandt en kneben sejr i bukseløb, hvor Peter Zornig/ski tabte (sin tegnedreng).


Januar/Februar 1989. Medlemsblad. Redaktør: Freddie Birtø

1989_1_300pxFodboldbladets nye redaktør var Freddie Birtø. De øvrige redaktionsmedlemmer var: Claus Vandborg, Palle ’Banks’ Jørgensen og Peter Young. Bestyrelsens repræsentant var Jon Bremerskov. Der var således fortsat ikke nogen repræsentanter for tennis. Bladet var på 24 sider i samme format. Til gengæld var papir- og billedkvaliteten forøget med mange hundrede procent. 

Klubbens fremtidige placering var fortsat ukendt. B.93 havde fremsendt en skitse, udarbejdet af Torben Biilmann, der var fremsendt til kommunen. Projektet indeholdt 20 tennisbaner, fem fodboldbaner, en tennishal og et klubhus. Placeringen var foreslået på den anden side af P. H. Lings allé (den lille Fælledparken). Forslaget var sendt til samtlige 55 medlemmer af Borgerrepræsentationen. Og i øvrigt var lejeaftalen – udløb 1990 – ikke blevet opsagt af kommunen. Ombygningen af Idrætsparken blev anslået til 500 mill. kr., men fortsat endnu ikke vedtaget.

’Set&Hørt’ kunne meddele, at klubben fortsat overvejede, at indføre damefodbold, men havde problemer med banekapaciteten. Som en appetitvækker blev der bragt et billede af en attraktiv ungmø, der var i gang med at bytte trøje. Den nye divisionstræner Arne Nielsen fik en ny holdleder, nemlig Kurt Olsen, tidl. førsteholdsspiller, tidl. medlem af spilleudvalget, tidl. restauratør i klubben, tidl. ejer af Lincoln og nuværende formand for 100-mandsklubben. 

’Set&Hørt’ havde oprettet et ’datterselskab’ med betegnelsen ”- OS IMELLEM, der bl.a. kunne berette, at John Andreasen var blevet 70 år, at Folketingets formand Erik Ninn-Hansens favorithold var B.93, at klubbens tidligere ungdomstræner David Christensen var blevet ansat som ungdomskonsulent for Kastrup og at der var bankospil hver mandag i Øbro-gården på Blegdamsvej.

Ny organisation for B.93. Et forslag fra Jørgen Norsker og Freddie Birtø indebar radikale ændring af organisationen. Hovedbestyrelsen på 10 personer skulle skæres ned til blot fire personer. Under hovedbestyrelsen skulle der være tre kasser med divisionsholdet (med henblik på udskillelse i særskilt selskab), fodbold og tennis. 

Dødsfald. Målmanden Ove Bock, kaldet ’Strit’, var død i en alder af 62 år. Det blev til 33 kampe på 1. holdet (1949/52), inden den talentfulde målmand måtte stoppe pga. en kronisk dårlig ryg. Ove Bock, der var legekammerat med Leif Bergqvist, var kommet fra fælledklubben HB. Da B.93 i 1965 skulle flytte ind i Stadionbygningen var Ove, der var elektriker, en af dem fra arbejdsholdet der blev hædret.

Der var nedsat et aktivitetsudvalg, der skulle skaffe penge til klubben via trøjesponsorer, målaktier, bandereklame og annoncer. Udvalget bestod af Frank Hansen, Kjeld Gahrn og naturligvis Børge Carlsen.

Medlemsbladets faste rapporter Claus Vandborg, havde lavet et mini-interview med Freddie Birtø, som kunne fortælle, at siden han (på besøg fra Nakskov) havde set B.93 slå Frem i en kamp under 2. verdenskrig, havde han været 93-fan. Han var dog ved, at forlade klubben, da man sidste sæson fyrede Allan Steen og ansatte Karsten Aaabrink. Intervieweren slutter af med: ”så damper den venlige og altid imødekommende Freddie Birtø af sted – med de sædvanlige 2-3000 papirer”.  


Marts/April 1989. Medlemsblad. Redaktør: Freddie Birtø


1989_2_300pxClaus Vandborgs interviewoffer i dette nummer var den tidligere formand John Andreasen. Det medlem der har betydet mest for B.93, var interviewerens konklusion. John A. blev medlem i 1929 som 11-årig, men var væk i fem år, hvor han boede på det Kgl. Opforstringshus. Var en kort periode i Viktoria, inden han i 1934 var tilbage til B.93. John A. blev ejer af medicinalfirmaet Apodan, og det var ikke få divisionsspillere, der fik job i firmaet. Og John – ellers hans firma – har ydet støtte til alle former for aktiviteter i klubben.

Den årlige generalforsamling den 7. marts skulle have fundet sted i restaurationen, som det var kutyme. Tilstrømning var meget stor, så stor at man blev nødt til, at flytte hele menageriet over i tennishallen (bane 1, temperatur, koldt, meget koldt ). Deltagerantallet var 250 (104 tennis, 100 fodbold og 46 passive uden stemmeret).

Årsagen til det store fremmøde var, at der var flere formandsemner – og så var der også forslag om en ny organisation, jfr. sidste medlemsblad. Som dirigent valgtes Bjarne Kolding. Han skulle få en varm aften (som den eneste, red.). Regnskabet var pænt. Budgettet for 1989 var vedtaget med mindst muligt flertal (5-5, hvor formandens stemme var den afgørende). 

Det omfattende forslag fra Norsker og Birtø omkring organisationen var trukket tilbage, og udskudt til en ekstraordinær generalforsamling i maj måned. Medlemmerne skulle orienteres grundigt. Klubbens næstformand Torben Biilmann havde foreslået, at kontrakter kun måtte indgås hvis de var dækket ind af en sponsor. Blev forkastet med dommerstemmerne 98-82 efter en livlig debat. 

Formanden Jon Bremerskov var på valg, og da Jørgen Norsker stillede op som modkandidat, skulle valget, for første gang i klubbens historie, afgøres ved afstemning. Inden da skulle man igennem en lang talerække, hvor de forskellige (bl.a. John Andreasen, Kai Orla Jensen og Torben Biilmann) ikke lagde fingrene i mellem i deres ris og ros. Afstemningen kom først i gang ved 22-tiden, og da havde en del forladt hallen – nogle med forfrysninger, andre hvor sengetiden var overskredet. Afstemningen, der var skriftlig, resulterede i en sejr til Jørgen Norsker med 102 stemmer mod 78 til Bremerskov, som var tennisafdelingens mand. 

Fra den øvrige bestyrelse fratrådte Ole Mortensen, Alex Bjørn Erichsen og det mangeårige medlem Torben Henriksen. I stedet valgtes Freddie Birtø, Didier Tscherning og Søren Boye Nielsen. Tom Jensen fik konfirmeret sin afløsning af John Andreasen. De to revisorer Bjarne Kolding (firma Haamann) og Palle ’Banks’ Jørgensen blev genvalgt, men det var der vist ingen der opdagede, klokken var tæt på midnat.

Medlemsbladet var hurtigt, og den nye formand Jørgen Norsker blev præsenteret i et interview med redaktør, det nye bestyrelsesmedlem, Freddie Birtø. Den største udfordring ville utvivlsomt blive placeringen af klubbens anlæg, mente formanden (og det kom til at holde stik, red.).

Inspektør. Bestyrelsen havde ansat Ole Mortensen (grønthandleren) som ny inspektør på anlægget. I jobbet lå der også, at han skulle varetage ordningen omkring vask af tøj samt salg af rekvisitter. Der var nedsat en række udvalg. Anlægsudvalget: Jørgen Norsker (formand), Henrik Lindholm, Torben Biilmann og Freddie Birtø. Jubilæumsudvalget: Henrik Lindholm (formand), Jørgen Norsker, Palle Niemann og Søren Boye Nielsen. Strukturudvalget: Freddie Birtø (formand), Jørgen Norsker, Torben Biilmann og Kurt Henriksen.


Maj/Juni 1989. Medlemsblad. Redaktør: Freddie Birtø

1989_3_300pxDette nummers interview var med tennisspilleren, den 24-årige Morten Christensen, fast mand på landsholdet og flere gange DM-vinder i single og double. Morten havde spillet hele sit liv i B.93, bortset lige fra en smutter til Lyngby i 1987. Han følte ikke, der var den store opbakning fra klubbens side til tenniseliten. Året efter var Morten tilbage i sin gamle klub. Morten startede i klubben som 6-årig med at spille fodbold under Ejnar Petersen (Onkel Ejnar). Det var først et par år senere, at han begyndte at spille tennis. 

’Set og hørt’ kunne fortælle, at U-21 holdet havde været på den årlige tur til Holland, hvor man tabte finalekampen efter straffesparkskonkurrence, at den tidligere 1. holdsspiller (170 kampe), 42-årige Finn ’Ludo’ Jensen, trænede til sin debut i Copenhagen Maraton, at de forsvarende oldboys københavnermestre var blevet forstærket med Jens Kolding, Peter Hertz, Ole Petersen, Ejgil Roland Petersen og Frank Rasmussen, at KBU’s udvalgte veteranhold, med Palle Banks på kasse, havde spillet sig frem til finalen mod Fyn (tabte 1-3 i Idrætsparken, forkamp til DBU’s 100 års jubilæumskamp mod England).

’- os imellem’ kunne fortælle, at utrættelig Børge Carlsen stod for over 90% af salget af annoncer, at vore naboer B.1903 fra kommunen havde modtaget små 2 mill. kr. i ekstraordinært tilskud fra Gentofte Kommune pga. prisstigningen i olie og el (her kunne Københavns Kommune lære noget).

Ynglingeholdet (DM-rækken) havde fået ny træner, nemlig rutinerede Finn ’Ludo’ Jensen, der trods spillerflugten i 1987/88 fra ungdomsafdelingen, kunne stille med en rimelig god trup: Tommy Lind, Sevki Harmankaya, Tom Frederiksen (anf.), Claus Jensen, Johnny Hansen, Anders Juhl, Dan Lübbers, Heinrich Thomsen, Mikkel Dyrting, Boris Bertram, Nicolai Bo Hjeds (midtbanedynamo), René Phil, Tino Pedersen og Christian Bang Nielsen. Holdleder: Jan ’Nummer’ Petersen. De første otte kampe havde givet ni point.


Juli/September 1989. Medlemsblad. Redaktør: Freddie Birtø

1989_4_300pxI relation til forsidebilledet af Max Buus havde Claus Vandborg lavet en historie med overskriften ”En kamp mod systemet”. Max blev meldt ind i B.93 i 1960, i en alder af ni år. Hans første træner var legendariske Poul Zølck. Blev som senior ungdomstræner, og senere holdleder for diverse sekundahold. Han var uddannet snedker, og arbejdede som sådan. I april 1988 fik han problemer med hjertet, og fra den dag startede en kamp mod systemet, som han ikke mente, var deres opgave voksen. Max blev mediekendt, da han indenfor kort tid optrådte i samtlige landets aviser og begge de landsdækkende tv-kanaler. Han lavede også en form for happening foran Christiansborg, da han lagde sig ned i en kiste, som symbol for alvoren af sygdommen. En indsamling i klubben til en hjerteoperation gav 40.000 kroner (Max fik aldrig et nyt hjerte, i dag har han det tilsyneladende fint, startede i 2010 et stort vedligeholdelsesarbejde i klubben, hvor han befinder sig dagligt, red.).

Tom Ahlberg, kulturborgmester i København. Klubbens formand Jørgen Norsker havde besøgt Ahlberg på Rådhuset, og havde lavet et interview med en af nøglepersonerne omkring de fortsatte forhandlinger om et eventuelt kommende anlæg til klubben. Den røde tråd i interviewet var kommunens dårlige økonomi.

På en ekstraordinær generalforsamling 13. juni blev en ny struktur vedtaget. Hovedbestyrelsen på fire personer blev: Jørgen Norsker, Henrik Lindholm, Freddie Birtø og Torben Biilmann, senere kendt som 4-banden. Fodboldbestyrelsen blev: Palle Niemann (fm.), Stig Christensen (nf.), Flemming ’Bays’ Jensen (sekr.), Tom Jensen (teamchef), Henry Jørgensen (øvr. sen.) og Finn Christensen (ungdom). Tennisbestyrelsen blev: Didier Tscherning (fm.), Søren Boye Nielsen (nf.), Tina Priø (sekr.), Anne-Marie Gotil (turn.), Klaas Muizelaar (øvr. sen.) og Peter Young (ungdom).

’- os imellem’ kunne fortælle, at Poul Christensen (tennis) var valgt for endnu to år i KTU, hvor han havde siddet i bestyrelse i 23 år, at Michael Nielsen og Mikkel Tønnesen var udtaget til J-landsholdet og at Mark Mladenovic, Morten Møller og Jørgen Oslev alle var udtaget til KBU’s juniorhold.

Støtteforeninger. Efter Kurt Olsen havde startet ’100-mands klubben’ var der nu tre støtteforeninger i klubben. Det var ’B.93’s Venner’, der skaffede penge via salg af souvenirs, indendørsstævner i Nørrebrohallen, tombola og 21-spil. Og så var der ’B.93’s Støtteforening’, der skaffede midler til fodboldafdelingen ved afholdelse af bankospil hver mandag (september til april). 

Dødsfald. Gunnar Samson døde 27. maj, han blev 82 år. Han startede som dreng med at spille fodbold i klubben, senere blev han leder i fodboldafdelingen. I en voksen alder skiftede han fodbolden ud med tennis, for til sidst at gå over til golf. Samson var klubbens førende fotograf, der gennem tiderne skænkede mange gode billeder til medlemsbladet.   


Oktober/December 1989. Medlemsblad. Redaktør: Freddie Birtø

1989_300pxSøndag den 29. oktober blev en jubeldag for B.93, da divisionsholdet i overværelse af over 1.000 tilskuere med overborgmester Jens Kramer Mikkelsen i spidsen sikrede sig oprykning til 2. division, den næstbedste række. Det skete med en sejr på 4-2 over Holbæk. Det mest usædvanlige ved kampen var, at den tidligere deciderede forsvarsspiller Claus Mortensen, scorede alle fire mål. På forsiden ses dagens helt Claus åbne en flaske champagne. De øvrige er Bo Nielsen (målmand), Frank Husum, Rene Johansson (anf.) og Wlady Jactzak.

Oprykningen var en stor triumf for den nye træner 52-årige Arne Nielsen, der var kommet til klubben ved sæsonens start. Arne var mest kendt for hans bror, som var Frems stærke landsholdsmålmand Leif Nielsen. Hans egen karriere i Frem var stoppet tidligt pga. dårligt knæ. Inden B.93 havde han været træner i Brøndby i seks år (1. ynglinge og bagefter hjælpetræner for Ebbe Skovdahl). I den festlige anledning havde medlemsbladet lavet en miniprofil af succestræneren.

Det gik knap så godt for sekundaholdene. DS-holdet, med debuterende træner Claus Vandborg, rykkede ud. I næstsidste kamp førte holdet i hjemmekampen mod Fremad A. med 5-2, men endte med at tabe 5-6 (hvorved GVI også rykkede ud). Både 3. holdet og 4. holdet klarede frisag i sidste øjeblik. Det gjorde derimod 5. holdet ikke. Selvom 6. holdet scorede 147 mål (heraf 1 mål af Peter ’Mugabe’), blev det kun til sølv. Og klubbens stolthed, 7. holdet (Eddie Schønbeck og Bent Due), blev kun nummer tre.

’100-mands klubben’ havde sin første generalforsamling. Den første bestyrelse kom til at bestå af initiativtageren Kurt Olsen (formand) samt Børge Christensen, Jens Kolding og sekretæren Hans Hesselberg. Der var foreløbig 70 medlemmer, som hver havde sluppet ’en tusse’. Langt de fleste medlemmer var skaffet af Kurt Olsen, der havde lavet et flot salgsarbejde. Samtidig var Kurt holdleder for førsteholdet. Et godt år for Olsen. 

Klubbens anlægssituation var fortsat uafklaret. Dagspressen bragte næsten dagligt nye bulletiner om Idrætsparkens udbygning. Så det var næsten sikkert, at B93 ikke havde samme adresse om føje år. 


Skrevet af Palle "Banks" Jørgensen.


Skrevet af Klaus B. Johansen   
Antal hits: 18342
Senest opdateret: 19 oktober 2011