Vælg en side

Nordea-fonden har valgt at give 19.000 kroner til B.93’s talentarbejde i pigeafdelingen.

Midlerne skal bidrage til etablering af CPH Pigefodboldcenter, der skal bidrage til sundhed og trivsel hos pigefodboldspillere, fastholde pigerne i fodbolden og fungere som et fundament for udvikling af fodboldtalenter København.

Torsdag aften blev checken officielt overdraget af filialdirektørerne Rune Bach og Maria Andersen fra Nordea til B.93’s pigetalentchef Henrik Surel – og meget passende var det, da mange af klubbens piger trænede på kunstbanerne i Ryparken. Tilmed på kvindernes internationale kampdag.

Vi sætter stor pris på, at  bestyrelsen i Nordea-fonden har valgt at støtte pigefodbolden i B.93, hvilket har en stor betydning for pigernes mulighed i klubben. Vi glæder os til at komme i gang.

Læs mere om at søge midler til aktiviteter, der skaber det gode liv her.