Vælg en side

Dagens 93’er er en ægte klubmand. Han har sat sit fingeraftryk på næsten alt i klubben og er “still going strong”.

Vi taler om ingen mindre end Torben Klarskov Andersen. Udover alle de gode ting han gør for klubben, har han altid et smil på læben og er en yderst velskreven og flittig mand:

Torben Klarskov Andersen (12. november 1947). Torben er Overlærer emeritus, Redaktør af B.93 medlemsblad siden januar 2010, formand for Back-Op foreningen, medlem af klubbens jubilæumsudvalg. Gift med Anne Hesseldahl siden 1987. Har en søn Jesper fra første ægteskab. Torbens far Ole Klarskov var medlem af B.93 og redaktør af klubbens medlemsblad i to omgange (1969-70 og 1981-88)

Torben Klarskov Andersen (12/11 47 ). Torben er Overlærer emeritus, Redaktør af B.93 medlemsblad siden januar 2010, formand for Back-Op foreningen, medlem af klubbens jubilæumsudvalg. Gift med Anne Hesseldahl siden 1987. Har en søn Jesper fra første ægteskab. Torbens far Ole Klarskov var medlem af B.93 og redaktør af klubbens medlemsblad i to omgange (1969-70 og 1981-88).

Grunden til jeg er i B.93
Jeg er vokset op på Østerbro og blev medlem af B.93 den 15. marts 1958. Det lå lige for, da min far var tidligere medlem af klubben. Min første fodboldkamp i den gamle Idrætspark – den med søjlerne – var kampen mellem KB og B.93 i 1954 (2-1). Flemming Nielsen blev ramt i hovedet af en støvle og gik ud som et lys – Jeg måtte ud på Øster Alle sammen med far, for at se om han havde overlevet.

Det jeg holder mest af ved B.93
B.93 er en klub med mange fine og spændende personligheder. Lysten til at blive skolelærer blev vakt her gennem mit arbejde som ungdomstræner. Jeg har lært meget pædagogik, da jeg var i mesterlære hos navnkundige Poul Zølck. Mine bedste venner har jeg mødt her.

Min største oplevelse i B.93 regi
Jeg har haft mange store oplevelser i B.93 og må nævne et par stykker.

A) Som ungdomsformand i B.93 at få opgraderet klubbens ungdomsafdeling i samarbejde med klubbens dynamiske formand John Andreasen. Gennem optimal udnyttelse af kommunens tilskudsordninger og ansættelsen af kompetente ungdomstrænere (Erik Gynild, Sven-Erik Bentzen, David Christensen og Finn ”Ludo” Jensen) fik vi en ungdomsafdeling, der skabte spillere til klubbens førstehold, så holdet kunne overleve  i 1. Division fra 1975 – 1983.

B) En tur med B.93 1. Ynglinge til London, hvor vi mødte Arsenals talenthold med Liam Brady, David Preece med flere og holdt 0-0 i første halvleg takket være storspil af Ole Petersen – vi tabte dog med 0-3.

C) Som spiller at være med på det stærke ynglingehold i 1964, der blev nummer to i rækken efter Brønshøj. Markante spillerprofiler som Finn ”Ludo” Jensen, Mogens Frederiksen, Valdemar Bandolowski, Niels Bihlet, Tom Andersen og Sven-Erik Jensen. Jeg spillede højre back bag Sven-Erik og modstandere havde som regel slået sig gevaldigt på ham, inden de kom ned til mig.

Fem ting I skal vide om mig …
1 … Mine skoleelever betegnede mig som streng men retfærdig …
2 … Jeg vælger mine kampe og venner med omhu. Humor er en vigtig faktor …
3 … Jeg stiller store krav til mig selv og mine omgivelser …
4 … Jeg opfatter mig selv som visionær og på forkant med samfundsudviklingen …
5 … Jeg er B.93’er over det hele. ”En gang B.93`er – altid B.93`er, som Zølck formulerede det …

93’eren er skrevet af Claus Vandborg.
Foto: Mark Bernquist